Abstracts fra 2022, nr. 1 – Dansk Gerontologisk Selskab

Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2022

2022, artikler i tidsskrift nr. 1

Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi

Morten Hillgaard Bülow: Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi.

Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 3

Foråret er over os, og corona-pandemien synes endelig at have sluppet sit tag i dele af samfundet. Til efterårets temanummer tager vi fat i noget  af den forskning, pandemien har afstedkommet, men i dette nummer kan vi puste lidt ud og tænke på noget andet.

Artiklerne til dette nummer tager derimod fat i andre velkendte emner, som også kræver vores opmærksomhed.

202211

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Hverdagsaktiviteter og selvpræsentation
Ása Róin, Tóra Róin: Hverdagsaktiviteter og selvpræsentation.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 4 – 9

Vi skriver os ind i en tid, hvor aldring  ses som en byrde for samfundet. På Færøerne opfordres ældre borgere til fysisk aktivitet og sund livsstil for derved at kunne klare sig selv og blive boende hjemme så længe som muligt i et forsøg på at udskyde behovet for pleje. Dette kvalitative studie blandt hjemmeboende firsårige havde til formål at få større viden om bl.a. hverdagsliv, opfattelse af eget helbred, aktiviteter i hverdagen, familie og netværk. I selvpræsentationen gjorde de ældre brug af symboler, humor, nedtoning af helbredsproblemer og afstandtagen fra andre ”ikke aktive” ældre.
Projektet er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn.
202212
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

I hvilken udstrækning er fremtidens pensionister en udgift for velfærdsstaten?
Per H. Jensen, Jeevitha Yogachandiran Qvist, Fritz Von Nordheim: I hvilken udstrækning er fremtidens pensionister en udgift for velfærdsstaten?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 10 – 17

I den offentlige og politiske samtale er det ofte en præmis, at fremtidens pensionister bliver en udgift. Men hvordan regner man det ud – og bliver de det?

I den økonomiske DREAM-model opererer man med det såkaldte ”aldersopdelte nettobidrag”, der viser, at personer, der når folkepensionsalderen, er en voldsom belastning for det offentlige. Præmisserne for disse ud- regninger er meget uigennemsigtige, men har alligevel fået lov til at præge den politiske debat. Ærindet med denne artikel er at teste, om fremtidens pensionister reelt er en udgift for velfærdsstaten. Vi gør brug af budgetmetoden, dvs. vi ser på pensionisternes udgifter og indtægter, hvor især arbejdsmarkedspensionerne er af betydning for pensionisternes indkomstforhold. Vi ser på den population, der i 2042 går på pension, når de når folkepensionsalderen. Vort mest markante fund er, at alle pensionister, der har en arbejdsmarkedspension, på langt sigt vil blive nettobidragsydere til velfærdsstaten de første 10 år af deres pensionisttilværelse.

202213

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Hædersgaver: Ildsjæle leverer afgørende indsats for det lange og sunde liv

Charlotte Aabo: Hædersgaver: Ildsjæle leverer afgørende indsats for det lange og sunde liv.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 18 – 19

Portrætter af forskerne Else Marie Damsgaard og Paolo Caserotti, som hver især har modtaget VELUX FONDENs hædersgave for deres betydning for geriatri og aldringsforskning i Danmark.

Else Marie Damsgaard har fået geriatrien forankret på de jyske hospitaler, og Paolo Caserotti motiverer tusinder af ældre til en sundere livsstil via interventionsprojekter i kommunerne. De to professorer leverer med hver deres faglighed en imponerende og langsigtet indsats for at skabe et sundt og godt liv for ældre. I anledning af VELUX FONDENs jubilæum i 2021 modtog begge fondens hædersgaver inden for aldringsforskning.

202214

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

De nye gamle: Karakteristika ved den voksende gruppe etniske minoritetsældre
Anika Liversage, Mikkel Rytter: De nye gamle: Karakteristika ved den voksende gruppe etniske minoritetsældre.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 20 – 27

En del etniske minoritetsældre er kommet til landet i en sen alder og får derfor en lav folkepension. Dette skaber specifikke udfordringer for velfærdsstaten.
Baseret på kvantitative registerdata belyser og diskuterer denne artikel, hvilke særlige karakteristika der kendetegner etniske minoritetsældre. Fokus er på ældre individer (65-74 år) med baggrund i migrantdestinationer som Tyrkiet og Pakistan samt ældre flygtninge fra Mellemøsten (Libyen, Syrien, Jordan og Irak). Data beskriver gruppernes demografi, økonomi, bolig- og familieforhold. For at synliggøre det særlige ved etniske minoritetsældre sammenligner vi med den brede befolkning af ældre danskere. Viden om ’de nye gamle’ er helt central for i fremtiden at kunne lave sundheds- og plejeindsatser målrettet mod etniske minoritetsældre.
Artiklen baserer sig på projektet AISHA – Aging Immigrants and Self- appointed Helper Arrangements (2017- 2021), finansieret af Velux Fonden.
202215
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Om problemerne ved at forlænge livet
Aske Juul Lassen: Om problemerne ved at forlænge livet.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 28 – 31

Gopler ældes baglæns er en aktuel og populær bog fyldt med argumenter for livsforlængende teknologier. Men der findes også en del humanistiske argumenter imod.

Med bogen ’Gopler ældes baglæns’ har Nicklas Brendborg skabt fornyet opmærksomhed i Danmark på en opsigtsvækkende del af biogerontologien, som forsøger at ’kurere’ aldring og skabe markant længere liv. Ud fra et humanistisk fagligt perspektiv er der dog flere indvendinger, man kan komme med over for både de præmisser, bogen stiller op, den milliardindustri, der ligger bag ønsket om et markant længere liv, og de konsekvenser, som de forlængede liv ville have.

Denne artikel er en omskrevet version af kronikken ’Vi burde se aldring som et vilkår, ikke som et nederlag’ bragt i Kristeligt Dagblad.

202216

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Bagsiden: Mediernes historier om ensomhed og ældre mennesker
Christine E. Swane: Mediernes historier om ensomhed og ældre mennesker.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 38 – side 32

Medierne er med til at sætte dagsordenen i samfundet. De emner, de rapporterer mest om, accepterer vi, viser forskningen, som de aktuelt vigtigste. Men mediernes fremstillinger afspejler ikke virkeligheden på en objektiv måde. De baserer snarere deres beskrivelser af problemer og begivenheder på, hvordan de vurderer emnets nyhedsværdi. Med andre ord: Hvad kan vække opsigt, hvad kan fange os som læsere, seere og lyttere?

202217

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Din status m.h.t. login:

Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2022

OM DGS

Kontakt DGS

Nyhedsbrev

Samarbejde