Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2025

2025, artikler i tidsskrift nr. 1

Omsorg og velfærd
Morten Bjørner: Omsorg og velfærd.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 3

I dette nummer får du som læser et indblik i både ældreomsorgens og vel-færdsstatens komplekse dynamikker. Som noget særligt stammer alle nummerets artikler denne gang fra forskere med base på RUC, som alle beskæftiger sig med aldring og ældreomsorg fra forskellige samfundsfaglige og humanistiske vinkler.

202511

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Introduktion: Omsorg som praksis og relation    

Bjarke Oxlund: Introduktion: Omsorg som praksis og relation.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 4 – 5

Dette nummer af Viden om aldring – Dansk gerontologisk tidsskrift – er alene i kraft af sine emnefelter med til at understrege, at forestillingen om ældre-omsorg i disse år undergår en radikal forandring, hvor centrale begreber og aktører så at sige ikke længere er, hvad de plejede at være.

De inkluderede bidrag fra forskere, der hovedsageligt er tilknyttet Roskilde Universitet, vidner om, at drejebogen for ældreomsorgen er ved at blive skrevet om, idet vi ser nogle markante skift i både rammer, forventninger og ressourcer.

202512

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Ældreomsorgens ansigt: social ulighed og ulige omsorg  

Betina Dybbroe: Ældreomsorgens ansigt: social ulighed og ulige omsorg.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 6 -10

Omsorgen for de svageste, ældste og alvorligt syge borgere er ikke længere universalistisk – og det er en samfundsmæssig udfordring.

Idealet om at skabe lige muligheder, vilkår og praksis i ældreomsorgen i Danmark og i de øvrige nordiske lande er under forandring. Forskelle i livsbetingelser og ulige sociale vilkår for de ældre kompenseres i ringere grad i offentlig ældreomsorg, og sociale behov udløser i stadig mindre grad sociale indsatser i ældreomsorgen i borgernes hjem. Dette rammer især ældre med alvorlig sygdom, multisygdom, og/eller de som bor alene, samt meget gamle mennesker. Efter mange års afinstitutionalisering har sociale forskelle og ulige vilkår for ældre borgere fået større betydning, men samtidig er det også blevet mere usynligt. Med baggrund i to nyere forskningsprojekter udført i årene 2018-22 ønsker denne artikel at belyse de socialt ulighedsskabende dynamik- ker, der aktuelt udfordrer universalismen i ældreomsorgen.

202513

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

Digital overvågning i ældreplejen – mellem velfærdsstatens tilbagetrækning og professionelt ansvar 

Agnete Meldgaard Hansen, Annette Kamp og Sidsel Lond Grosen:

Digital overvågning i ældreplejen – mellem velfærdsstatens tilbagetrækning og professionelt ansvar.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 11 – 17

Overvågningsteknologier såsom alarmer og skærmteknologi introduceres i disse år i ældreplejen som led i at understøtte politiske dagsordener om ’længst muligt i eget hjem’ og ældre borgeres selvbestemmelse, kombineret med besparelser og (fysisk) tilbagetrækning af ældrepleje. Brug af overvågningsteknologier giver dog ikke blot nye muligheder, men kan også komplicere og vanskeliggøre professionelles muligheder for at vurdere borgernes behov og helbred. Med afsæt i STS-tilgange til overvågningsstudier og et forskningsprojekt om brugen af sensorgulve på et dansk plejecenter, udforsker denne artikel, hvordan plejepersonalet arbejder aktivt med at skabe både synlighed og usynlighed i en kompleks og vedvarende proces, der præges af spændinger mellem forskellige rationaler om bl.a. selvbestemmelse, privatliv, sikkerhed, og et professionelt ansvar for at levere rettidig og tilstrækkelig pleje og omsorg.

202514

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Pårørende i accelerationssamfundet

Annette Bilfeldt og Anne Liveng: Pårørende i accelerationssamfundet.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 18 – 21

Uformelle omsorgsudøvere ses i ældrereformen som afgørende for

velfærdssamfundet fremover. Allerede nu oplever pårørende til ældre borgere,

der modtager formel omsorg, dog stigende belastninger. Artiklen diskuterer denne problematik med udgangspunkt i to nylige rapporter fra Ældre Sagen og VIVE, og med hjælp fra Hartmut Rosas sociologiske teoriramme og samfundsdiagnostik. Rapporterne dokumenterer, at pårørende hjælper, fordi de finder den formelle pleje utilstrækkelig, at det opleves som meningsfuldt at hjælpe, men at uformel omsorg kan påvirke pårørendes livskvalitet negativt. Gennem Rosas samtidsdiagnostik kan baggrunden for den acceleration af omsorgsopgaver, pårørende registrerer, forstås som del af velfærdsstatens mål om stadig økonomisk vækst. Men begrænsninger i adgangen til formel omsorg kan forværre omsorgskrisen, idet pårørendes helbred og ressourcer til både lønnet og uformelt arbejde udfordres.

202515

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

”Pårørendebanken” i et forandret familielandskab

Anne Leonora Blaakilde: ”Pårørendebanken” i et forandret familielandskab.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 22 – 25

Det politiske ønske om at kunne inddrage pårørende til omsorgsopgaver hviler på en forventning om, at der findes nogle pårørende, man kan trække på, og at de har tid, vilje og føler sig forpligtet til at hjælpe – en ’pårørendebank’, som denne artikel kalder det. Ændringer i familielandskabet kan dog have stor betydning for pårørendeinddragelsen. Denne artikel udspringer af et forskningsprojekt, som undersøger forskellige aspekter af skilsmisser i senlivet (’grå skilsmisse’) i Danmark, og relaterer dette til pårørendebankens ressourcer og den velfærdsstatslige ramme. I artiklen præsenteres et par cases fra projektets livshistoriske interviews, som viser, hvordan skilsmisse kan udfordre og i nogle tilfælde være et stort benspænd for den førnævnte politiske forventning om en tilgængelig pårørendebank til hjælp og støtte i senlivet.

202516

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

Velfærdsstatsmetabolisme og ældreomsorg

Karen Christensen og Nete Schwennesen: Velfærdsstatsmetabolisme og ældreomsorg.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 26 – 31

Velfærdsstaten står i dag over for en historisk omsorgskrise med en aldrende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder. Denne artikel forsøger at indkredse overlevelsesstrategier for en velfærdsstat i krise inden for ældreområdet ved hjælp af ’metabolismen’ som analytisk figur. Herved kan velfærdsstatens forandringer forstås som en måde at afsøge og inddrage stadigt mere ’stof’ som ressource for at skabe merværdi og overlevelse. Vores forskning viser dette i tre konkrete felter: 1) inddragelse af migranter i omsorgsarbejde, 2) brugen af algoritmer i digital genoptræning, og 3) anvendelse af hunden som ressource på plejehjem. Metabolismefiguren åbner for en samlet og dynamisk forståelse af, at disse ressourceinddragelser i velfærdsstaten transformerer ældreomsorgsarbejdet på en måde, som inkluderer en dobbelthed af potentialer og uintenderede implikationer for velfærdsstat, omsorgsydere og ældre mennesker.

202517

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil 
 

Bagsiden: Selvbestemmelse – ret og evne

Jette Thuesen: Selvbestemmelse – ret og evne.

Viden om aldring – nr. 1 – årgang 41 – side 32

Den nye ’ældrelov’ træder i kraft 1. juli i år. I den forbindelse er der sat gang i en række partnerskaber, herunder ’Partnerskab om ældrepleje i praksis’.

Ifølge lovteksten har loven til formål at ”tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær”.

På det seneste møde i partnerskabet blev værdien om selvbestemmelse diskuteret. Hvad menes der egentlig med selvbestemmelse? Hvordan skal denne værdi sætte sig igennem i praksis – og hvordan skal selvbestemmelse balanceres ift. andre hensyn?

202518

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil