Artikler fra tidsskrift nr. 4, 2012 

2012, artikler i tidsskrift nr. 4

Teknologi i velfærdssektoren.
Erland Winterberg: Teknologi i velfærdssektoren.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 4 – 7

Interessen for velfærdsteknologi skyldes den antagelse, at man kan effektivisere velfærdssektoren. Det vurderes, at der er et stort potentiale for effektiviseringer på ældreserviceområdet, både i forhold til at støtte borgeren i at leve selvstændigt og uafhængigt, og i forhold til at give personalet forbedrede værktøjer til at udføre arbejdet. Hvis man virkelig vil drage nytte af det fulde potentiale i de nye muligheder ved at anvende velfærdsteknologi, vil det uvægerligt medføre, at man må ændre på organiseringen af det system, der velfærdsydelserne. Det betyder, at den måde, vi organiserer os på; de forskellige faggruppers og sektorers arbejdsfordeling, samt økonomi og afregningssystemer må tilpasses de nye muligheder. Det er endvidere vigtigt, at man helt fra begyndelsen håndterer eventuelle etiske problemer, og at de drøftes med de forskellige brugergrupper, når de nye velfærds-teknologiske løsninger udvikles eller implementeres i dagligdagen.
201241 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Velfærdsteknologi – Fra ambitiøse visioner til praksis i ældreplejen
Christina Leeson: Velfærdsteknologi – Fra ambitiøse visioner til praksis i ældreplejen
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 8 – 11

Ligesom Danmark ser ny avanceret teknologi som en mulighed for at af­hjælpe udfordringerne knyttet til det stigende antal af ældre, satses der i Japan massivt på at udvikle robotter, der kan indgå i sammenhænge af social og omsorgsfuld karakter. Japan er det land, der er mest am­bitiøst hvad enten det drejer sig om udvikling eller brug af ny robotteknologi, som mennesker kan knytte sig følelsesmæssigt til, bl.a. med udviklingen af sælen PARO. Tanken er, at teknologi, der imiterer levende dyr eller mennesker, fordrer denne slags relationer, fordi de skaber genkendelighed og tryghed. Skal man forstå konsekvenserne af denne slags japanske teknologi i Danmark, må man forstå de intentioner, der knytter sig til udviklingen og vende blikket mod den rolle, som teknolo­gien spiller i det japanske samfund (Note 1).
201242
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Ældre og rygning
Jørgen Worm: Ældre og rygning
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 12 – 15

I Danmark har tobakken i løbet af de sidste halvtreds år ændret position fra at være et populært nydelsesmiddel og et vigtigt led i det sociale samvær til at blive den væsentligste enkeltårsag til alvor­lige sygdomme blandt ældre. Her i landet forårsager rygning 14.000 dødsfald om året (24% af alle døds­fald), således at tobakken koster flere dødsfald end alkoholmisbrug, narkotika og overvægt til sammen. De fleste midaldrende og yngre rygere har erkendt, at fortsat rygning på langt sigt vil forringe deres helbred, hvorfor mange tager konsekvensen af denne viden og kvit­ter tobakken, mens de endnu er raske. Blandt rygere i den ældre aldersklasse er det derimod en almindelig anskuelse, at ”skaden er sket, og forsøg på rygestop er derfor uden mening”. Imidlertid har nyere forskning vist, at også ældre rygere kan høste en betydelig gevinst ved rygestop.
201243 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Er valgfrihed altid ønskelig?
Nobu Ishiguru: Spidsen: Er valgfrihed altid ønskelig?
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 16 – 17

I et kritisk perspektiv sætter den japanske ældreforsker, Nobu Ishiguro, Osaka University, Japan, det danske hjemmehjælpssystem under lup. Det er især forestillingen om ”valgfrihed”, som ishiguro gerne diskuterer, her i en sammenligning mellem Danmark og Japan
201244 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Nyt fra videnskaberne 1: Telecare: Hvordan yder man omsorg pr. telefon?
Karen Dam Nielsen: Nyt fra videnskaberne 1: Telecare: Hvordan yder man omsorg pr. telefon?
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 18

Engelsk forskningsprojekt udfordrer forestillingen om, at telecare erstatter de varme hænder med kold og ansigtsløs assistance, men viser samtidig, at dét at være en varm hånd pr. distance ikke er uden store udfordringer for de ansatte
201245 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Nyt fra videnskaberne 2: Faldforebyggelse
Lotte Evron: Nyt fra videnskaberne 2: Faldforebyggelse
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 19

Fald er et af de alvorligste sundhedsproblemer for ældre. Fysisk træning kan forebygge fald og spare samfund og individ for mange byrder. Desværre deltager kun få i faldforebyggelsesprogrammer. Hvad kan gøres?
201246
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Anmeldelser

1) Helle Snell, Slentre gennem alderdommen
2) Anne Leonora Blaakilde Bedsteforældre
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 20-21

1: Asger Baunsbak-Jensen: 80. Forlaget Alfa, 2012
2: Sara Arber and Virpi Timonen, (Eds.): Contemporary Grandparenting. Changing Family relationships in global contexts. Policy Press, Bristol, 2012

201247 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Kronik: Blade Runner
Anders Haahr Rasmussen: Kronik: Blade Runner
Gerontologi – nr. 4 – årgang 2012 – side 24

Hvad har olympiadeatleter med velfærdsteknologi at gøre? Denne tekst kan måske udfordre vores tænkning om emnet: Om de kroppe, der gør brug af velfærdsteknologi, og om mulige konsekvenser for vores opfattelse af, hvad et menneske er, som journalist Anders Haahr Ras­mussen skriver. Teksten blev i lidt længere version bragt i Dagbladet Information d. 3.8.2012.
2012410 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil