Artikler fra tidsskrift nr. 4, 2004

2004, artikler i tidsskrift nr. 4

Gang i Stavene
Vibeke Pilmark: Gang i Stavene.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 20 – side 76 – 78

Hvad er den biologiske hemmelighed bag det lange liv? I denne artikel gennemgås to teorier, som hver især fremlægger en hypotese om cellers aldringsforløb. Spørgsmålet er, om celler dør på grund af DNA-skader (»teorien om det totale kaos«) eller fordi deres levetid brænder ud i form af en nedslidning og uddøen af kromosomernes telomerer (»selvmordsteorien«).
Jesper Graakjær er cand scient. og Ph.d studerende ved Dansk Center for Molekylær Gerontologi på Institut for Human Genetik, Århus Universitet, og Steen Kølvraa er professor, overlæge og dr.med. samme sted.
200441
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Biologiske aldringsmekanismer
Jesper Graakjær & Steen Kølvraa: Biologiske aldringsmekanismer.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 20 – side 79 – 82

Hvad er den biologiske hemmelighed bag det lange liv? I denne artikel gennemgås to teorier, som hver især fremlægger en hypotese om cellers aldringsforløb. Spørgsmålet er, om celler dør på grund af DNA-skader (»teorien om det totale kaos«) eller fordi deres levetid brænder ud i form af en nedslidning og uddøen af kromosomernes telomere (»selvmordsteorien«)
Jesper Graakjær er cand scient. og Ph.d studerende ved Dansk Center for Molekylær Gerontologi på Institut for Human Genetik, Århus Universitet, og Steen Kølvraa er professor, overlæge og dr.med. samme sted.
200442
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Når Demens ikke er Alzheimers sygdom
Rikke Gregersen: Når Demens ikke er Alzheimers sygdom.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 20 – side 83 – 86

Der anslås at være 200 forskellige demensformer. De to hyppigste former er Alzheimers sygdom og demens efter blodprop/hjerneblødning. Denne artikel fokuserer på overordnede problemstillinger forbundet med det at være ramt af en demensvariant, der ikke er så kendt. Der er brug for langt mere opmærksomhed på de mindre typiske demensformer. Rikke Gregersen er cand.scient. Ph.d. og daglig leder af Århus Kommunes Videncenter på demensområdet, og hun har i 2004 været medarrangør af en international, plejefaglig demenskonference i Århus over netop temaet ..
200443
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Arvelig demens belyst ved Huntingtons Chorea
Sven Asger Sørensen: Arvelig demens belyst ved Huntingtons Chorea.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 20 – side 87 – 89

Der findes et stort antal arvelige tilstande, hvor demens indgår som en væsentlig del af sygdomsbilledet. Disse tilstande er forholdsvis sjældne, men rejser en række problemer for familien til den syge, som man ikke ser ved den »klassiske« form for demens. Disse problemer omtales med en af de hyppigste arvelige demenssygdomme, Huntingtons chorea, som eksempel.
Sven Asger Sørensen er speciallæge og dr. med. i klinisk genetik. Han har været ansat på Afdeling for Medicinsk Genetik ved Københavns Universitet, hvor han specielt har arbejdet med forskning af arvelige neurologiske sygdomme.
200444
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Er Livshistorien livsnødvendig?
Eva Algreen-Petersen: Er Livshistorien livsnødvendig?
Gerontologi – nr. 4 – årgang 20 – side 90 – 91

Spidsen i dette nummer stiller et prikkende spørgsmål til nødvendigheden af at anvende livshistorien som redskab i plejen af beboere, der flytter på plejehjem. Begrebet »livs- historie« er indført i Serviceloven og er fx i Københavns kommune blevet et myndighedskrav. Men for nogle mennesker kan det virke grænseoverskridende at blive bedt om at udlevere deres livshistorie til fremmede mennesker.
Eva Algreen-Petersen er sygeplejerske og funktionschef ved Kirsebærhavens Plejehjem i København. Hun er netop ved at afslutte en master uddannelse i Public Health fra Nordiska Högskolan för folkhälsovetenskap.
200445
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Mit arbejde i Ældrerådet
Knud-Erik Sabroe: Mit arbejde i Ældrerådet.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 20 – side 96

I sidste nummer af Gerontologi og samfund beskrev kronikøren sine visioner om at bygge bro mellem generationerne. Dette arbejder han blandt andet for at gøre i kraft af sin deltagelse i Århus Ældreråd. I denne kronik beskriver kronikøren mere generelt, hvad hans arbejde i Århus Ældreråd går ud på. Det fremgår, at Århus har et meget aktivt ældreråd med mange gøremål, som ganske givet kan inspirere andre. Knud-Erik Sabroe er cand.psych. afdelingsleder emeritus og han er desuden, udover at være ældrerådsmedlem i Århus, også formand for Fivillighedsrådet i Århus Kommune.
200446 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil