Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2020

 

2020, artikler i tidsskrift nr. 1

Dialogen over Bedstefars Skæg


Penille Didde Seerup, Cathrine Emilie Sihm, Lis Justesen og Søren Tange Kristensen: Dialogen over Bedstefars Skæg.

Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 4 – 7


Den voksende aldrende befolkning øger presset på fordelene ved den offentlige velfærd. Denne udfordring imødekommer nye velfærdsløsninger, hvilket bl.a. inkluderer involvering (samskabelse) i måltider som en del af rehabiliteringsstrategier. Et dansk treårigt forskningsprojekt kaldet ’Morgenmadsklubben’ undersøger beboernes engagement som vært og gæst i en morgenmadsklub på et dansk plejehjem. Et essentielt element i morgenmadsklubben er en såkaldt inspirationskasse, som er baseret på ’probes thinking’. Denne indeholder artefakter, som sigter mod at genopleve og huske unikke og personlige erindringer, samt innovativ tænkning i organisering af en morgenmadsklub. En central del af inspirationskassen er to dialogiske samtalekort; et nutids- og et fremtidskort. Det er dét, at inddrage et fremtids og nutids perspektiv, som skal fremme en dynamiske samtale, hvormed beboerne vil opretholde en identitetsfølelse – og dermed øge livskvaliteten. 
202011
Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.

 

”Som at spille Kalaha”:
 Polyfarmaci i den kommunale hjemmepleje 

Fagfællebedømt artikel 
Sofie Rosenlund Lau: ”Som at spille Kalaha”:
 Polyfarmaci i den kommunale hjemmepleje.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 8 – 13

Mange borgere i hjemmeplejen har brug for hjælp til medicin i hverdagen. Men arbejdet med medicin sker på bekostning af andet vigtigt omsorgsarbejde.
Mange borgere indtager dagligt mere end fem forskellige lægemidler og er hermed udsat for såkaldt polyfarmaci. Polyfarmaci har stor politisk og medicinsk bevågenhed, da det er relateret til øget risiko for dødsfald og forringet livskvalitet, særligt blandt sårbare ældre. Gennem uddrag fra et feltarbejde i en kommunal hjemmesygepleje viser artiklen, hvordan arbejdet med polyfarmaci primært er styret af logikken om rationel farmakoterapi eller ’den rette pille i den rette mund’. Dette gør, at omsorgsarbejdet primært handler om at sikre, at borgeren får den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt, men efterlader lidt eller ingen opmærksomhed på borgerens egne behov og bekymringer. Artiklen viser, at den dominerende konfiguration af polyfarmaci overser vigtige sociale og individuelle aspekter af medicinanvendelse blandt sårbare ældre. Projektet er finansieret af VELUX FONDEN under temaet Ældre og medicin, 2017. 
202012
Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.


Succesfuld aldring – også for enlige mænd? 

Fagfællebedømt artikel  
Kristian Park Frausing, Michael Smærup, Kirsten Maibom og Karen Pallesgaard Munk: Succesfuld aldring – også for enlige mænd?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 14 – 19

Fra forebyggelseskonsulenternes perspektiv kan man få indblik i enligtboende ældre mænds sårbarheder og udfordringer – og i forebyggelsesordningens muligheder. 
Enlige, gamle mænd er en voksende demografisk gruppe, som vækker samfundsmæssig bekymring på grund af deres fremtrædende placering i bunden af en række sundhedsstatistikker. Herudover ved man dog endnu ikke meget om deres tilværelse. Gennem analyser af fokusgruppeinterviews med de forebyggelsesmedarbejdere, der kommer i mange af mændenes hjem, fremhæver vi i denne artikel tre temaer, der øger indsigten i enlige, gamle mænd ved at 1) præsentere nuancer til sårbarhedsfortællingen, 2) fremstille overgange til nye roller som en særlig udfordring, og 3) undersøge forebyggelsesordningen som kompenserende foranstaltning i mændenes omgivelser. Analysen er forankret i begreber fra økologisk udviklingspsykologi. 
202013

Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.

At være til stede med døden i hverdagen

Fagfællebedømt artikel 
Michael Christian Andersen: At være til stede med døden i hverdagen.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 20 – 24

Døden bliver pludseligt nærværende i hverdagen, når man har haft en blodprop i hjernen. Men måske kan eksistentialisme hjælpe os til at forstå det svære og det betydningsfulde ved sådanne oplevelser? 
Hvordan man kan leve med døden i hverdagen, er et spørgsmål mange ældre stiller sig selv, specielt hvis de er blevet udsat for en oplevelse, der minder dem om egen dødelighed. I denne artikel behandler jeg, hvorledes personer, der har haft en blodprop i hjernen, kan føle sig tvunget til at konfrontere egen dødelighed, og at denne konfrontation står i kontrast til oplevelsen af hverdagslivet. 
Via en eksistentialistisk tilgang til død
og hverdagsliv vil jeg i artiklen forklare, hvorfor døden kan være svær at integrere i hverdagen både for de personer, der
har haft en blodprop i hjernen, såvel som generelt, og jeg vil komme med bud på, hvordan man ifølge eksistentialismen kan leve med døden i hverdagen.  
202014  
Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.

Sociale relationer og ulighed. Socialmedicinske perspektiver på aldring

Rikke Lund: Sociale relationer og ulighed. Socialmedicinske perspektiver på aldring.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 25 – 28

I denne omskrevne professortiltrædelsesforelæsning gives et indblik i aktuelle emner og aldringsperspektiver inden for socialmedicin og livsforløbsforskning.
Artiklen er baseret på Rikke Lunds tiltrædelsesforelæsning som professor i socialmedicin og livsforløbsforskning på Afdeling for Social Medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, som blev afholdt i august 2019 (tiltrædelsen skete i april). Her gives et indblik i Lunds forskning i betydningen af sociale relationer for helbred og aldring, samt ulighed i sygdom og tidlige aldringstegn, herunder funktionsevne og inflammation. 
202015
Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.

Er alder og køn de eneste vigtige indikatorer for et individs forventede restlevetid?

Mikael Thinggaard og Kaare Christensen: Er alder og køn de eneste vigtige indikatorer for et individs forventede restlevetid?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 28 – 31

Som replik på en artikel fra foråret 2019 diskuteres det her, hvordan vi bedst kan forstå variationer i ældre personers forventede restlevetid – en viden, der vil være nyttig for individualiseret behandling af patienter.
Hvilke faktorer spiller ind på menneskers forventede levetid? Hvor stor en betydning har ens kronologiske alder og køn? Denne artikel diskuterer disse spørgsmål som svar på en tidligere artikel i Tidsskriftet Gerontologi (nr. 35, 2019), hvor konklusionen var, at alder og køn var de bedste indikatorer for overlevelse blandt ældre personer, og at andre faktorer havde minimal betydning. Nærværende artikel peger på, at dette kun er tilfældet i et overordnet perspektiv: Der er stor variation blandt personer i en given alder, som gør, at man – i hvert fald blandt de allerældste – må medtage og teste andre faktorer for at forstå variationen. Det er håbet, at en bedre forståelse af årsagerne til variationen vil kunne hjælpe os til en bedre individualiseret behandlingen af ældre patienter.
202016
Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.

Aldring og gerontologi i en corona-tid

Jette Thuesen: Aldring og gerontologi i en corona-tid 
Gerontologi – nr. 1 – årgang 36 – side 32 – 32 (Bagsiden)

I skrivende stund er der ingen tvivl om, at krisen allerede har betydning for Dansk Gerontologisk Selskabs blandede medlemsskare. Om man er plejehjemsleder, ’aktivist’ i en forening, der arbejder for ældres muligheder, eller forsker, har betydning for, hvordan vi rammes.
201917
Du skal være medlem og logget ind for at få adgang til denne artikel – gå til login eller til forsiden.

Din status m.h.t. login: