Om kommende numre af tidsskriftet 

På denne side udgiver vi eventuelle call-for-papers til kommende temanumre, samt pre.print versioner af artikler og bidrag, som udkommer i kommende numre. 

Pre-print udgivelserne fjernes ikke fra denne side, så hvis du i stedet ledte efter en version udgivet i et trykt nummer, kan du søge efter det her 

 

Redaktionspanel:

Kultursociolog, ph.d., direktør Christine E. Swane
Lektor, folklorist, ph.d. Anne Leonora Blaakilde
Lektor, læge, epidemiolog Bernard Jeune
Lektor, etnolog, ph.d. Aske Juul Lassen
Læge, geriatri (under udd.), Line Vind Langevad

Redaktør: 
Morten Bjørner, cand.mag., ph.d. (aldringsforskning)

redaktion@danskgerontologi.dk

Nyt fra DGS: 
Læs online first-publicering her på hjemmesiden

Sepember 2026:

Kan psykologsamtaler styrke trivslen hos

ældre omsorgsmodtagere?

Af Lars Larsen, Morten Christoffersen & Anna Pacak-Vedel

Abstract:

Psykisk mistrivsel blandt ældre omsorgsmodtagere er udbredt, men ofte overset i ældreomsorgen. Denne artikel sammenfatter erfaringer fra otte års forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Kommune om ældres trivsel, ensomhed og psykologiske interventioner. Trivselsundersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere viste, at omkring hver fjerde borger havde et trivselsniveau, der gav anledning til alvorlig bekymring, og at mistrivsel ofte var vedvarende over tid. Evalueringer af et kommunalt psykologtilbud viste, at relativt korte behandlingsforløb kunne forbedre trivsel og reducere symptomer på angst og depression. Erfaringerne peger desuden på betydningen af systematisk måling af både positive og negative

December 2025:

Erfaringer med rettidig opsporing af demens i

Københavns Kommune

Af Kasper Jørgensen, Ann Nielsen, Mira Maria Petersen, Gunhild Waldemar og Berit Soon Olsen

Abstract:

Psykisk mistrivsel blandt ældre omsorgsmodtagere er udbredt, men ofte overset i ældreomsorgen. Denne artikel sammenfatter erfaringer fra otte års forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Kommune om ældres trivsel, ensomhed og psykologiske interventioner.

Trivselsundersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere viste, at omkring hver fjerde borger havde et trivselsniveau, der gav anledning til alvorlig bekymring, og at mistrivsel ofte var vedvarende over tid. Evalueringer af et kommunalt psykologtilbud viste, at relativt korte behandlingsforløb kunne forbedre trivsel og reducere symptomer på angst og depression. Erfaringerne peger desuden på betydningen af systematisk måling af både positive og negative.

 

November 2025:

Status, ensomhed og hverdagstaktikker blandt ældre

kvinder med kvoteflygtningestatus

Af Rikke Trige Jensen og Mikkel Rytter

Abstract:

Siden Danmark i 2020 genoptog sit engagement i UNHCR’s kvoteflygtningeprogram, er en række ældre, congolesiske kvinder blevet genbosat i kommuner landet over. På trods af alders- og flugtrelaterede udfordringer mødes kvinderne i Danmark af forventninger om aktiv deltagelse, som ofte kolliderer med deres ressourcer og egne forestillinger om alderdommen. På baggrund af etnografisk feltarbejde blandt nogle af disse ældre undersøger vi i artiklen, hvad det indebærer at blive genbosat sent i livet.  

Vi fokuserer på kvindernes oplevelser af statusforandringer, ensomhed og muligheder for at skabe en meningsfuld hverdag. Vi argumenterer for, at ældre kvoteflygtninge ofte ’falder mellem stole’ i den danske flygtningemodtagelse, som i ringe grad rummer ældre flygtninges særlige vilkår, men også, at kvinderne alligevel finder egne, kreative veje mod en mere meningsfuld alderdom.

 

September 2024:

Ensomhedens mange ansigter

Af Anne Mia Steno

Abstract:

Artiklen baserer sig på antropologisk feltarbejde blandt ensomme ældre mennesker, herunder livshistoriske interviews og uformelle samtaler, bl.a. om at føle sig både hjemme og udenfor, og om at blive opfattet som irriterende og besværlig. Et gennemgående tema i materialet, er, at ensomhed har mange ansigter. Ensomhed fremstår ikke kun som en individuel følelse, og den vokser og mindskes i forskellige kontekster, relationer og rum. Følelsen af ensomhed kan desuden vise sig som vrede og irritation, hvilket kan gøre det sværere at blive mødt med omsorg. Hvis hjælp og støtte forudsætter, at man skal vise sin ensomhed på særlige måder, kan det skabe yderligere marginalisering og udgrænsning fra fællesskabende indsatser for nogle af dem, der oplever ensomheden allermest vedvarende og intenst.
 
 

Juni 2024:

Når de ældste afrunder livet gennem hverdagens rutiner

Af Stine Grønbæk Jensen

Abstract:

Hvordan håndterer den ældste generation den sene alderdom og døden? I en tid, hvor velfærdsstatens indsatser målrettet de ældste især handler om forebyggelse og behandling, som forlænger livet, har antropolog Stine Grønbæk Jensen i stedet udforsket de eksistentielle sider af livets uundgåelige afslutning. På baggrund af en antropologisk undersøgelse af kvinder og mænd, som nærmer sig eller har rundet de 90 år, sætter hun fokus på, hvorfor de er så stilfærdige i deres omgang med livets afslutning, og hvordan deres forberedelse på døden ofte er vævet ind i hverdagens stille rutiner.
Projektet var del af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt hos Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, støttet af VELUX Fonden og Fonden Ensomme Gamles Værn.
 
 

December 2023:

Geriatrien i historisk perspektiv

Af Marianne Schroll

Abstract:

I anledning af Dansk Selskab for Geriatris 50-års jubilæum i 2022 holdt Marianne Schroll et foredrag med titlen Geriatrien i Historisk Perspektiv, som her udgives i let revideret form. Marianne Schroll har været læge i 40 år og geriater i 30 år og blev udnævnt til Danmarks første professor i Geriatri ved Københavns Universitet i 1991 og var blandt andet også klinikchef på Bispebjerg Hospital fra 1999, indtil hun gik på pension i 2007.
Foredraget beskriver geriatriens udvikling i Danmark og giver et unikt indblik i fagets historie, som den bliver fortalt gennem Marianne Schrolls egen professionelle karriere og møder med andre toneangivende geriatere i løbet af de sidste 50 år.
 

December 2022:

Ane Riels roman Urværk og gerontologiens ukendte

Af Nicklas Freisleben Lund, Stine Grønbæk Jensen, Kaare Christensen, Klaus Petersen, Jens Søndergaard, TroelsMygind Jensen, Anne Hagen Berg, Anne-Marie Mai, Jacob Krabbe Pedersen & Peter Simonsen

Abstract:

Ti aldringsforskere fra forskellige discipliner har sammen behandlet Ane Riels roman Urværk (2021) i et eksperiment, hvor skønlitteraturen var omdrejningspunkt for tværfaglige refleksioner og erkendelser. Artiklen beskriver eksperimentets centrale resultater og kommer på baggrund af eksperimentet med et argument for, at Urværk rummer to erkendelsesformer: 1) En gerontologisk realisme, idet romanen korresponderer med indsigter fra de repræsenterede forskningsområder, og samtidig fremhæver disse aspekters komplekse sammenspil. 2) En imaginær viden, idet romanen tilbyder en forestillet adgang til en type af ældre personer, der er underrepræsenterede i gerontologiske studier, hvilket afføder en refleksion over ofte utilgængelige og ukendte alderdomserfaringer. Med det afsæt diskuteres afslutningsvist eksperimentets og skønlitteraturens tværfaglige og gerontologiske brugspotentialer.
 

Maj 2022:

Alderisme i sundhedsvæsenet
Af Anne Hagen Berg 

Abstract:

Alderisme kan forstås som diskrimination, stereotyper og fordomme mod mennesker af høj kronologisk alder. Praksisser, som kan være en trussel mod ældres helbred, ikke mindst når de forekommer i sundhedsvæsenet. Alderisme er samtidig et komplekst begreb, som kun får begrænset opmærksomhed herhjemme. Med udgangspunkt i den internationale forskningslitteratur, og med henvisning til en række eksempler, præsenterer og diskuterer denne artikel alderisme i sundhedsregi. I denne kontekst kan alderisme forstås som et både systemisk, politisk og individuelt fænomen, hvor man i forskningen også finder modstridende konklusioner.
 

SPIDSEN: Det, vi kan lære om livet med demens, men ikke ser

Af Jesper Bøgmose Hansen og Benjamin Olivares Bøgeskov
 
Abstract:

Demens er åbenlyst en kilde til tab og smerte, men ved at forstå filmen The Father’s egentlige budskab, kan man lære at forstå adfærd hos mennesker med demens på en positiv måde. Ofte tillægges mennesker med demens’ adfærd ingen rationalitet og de anses som værende fysiske kroppe, der er mentalt døde indeni. Nyere forskning viser dog, at det, der kan virke som uregelmæssig adfærd, bliver ganske rationelt, hvis vi kan forstå de manglende informationer bag adfærden. Med udgangspunkt i The Father anlægger SPIDSEN en sådan positiv forståelse. Derigennem formidles vigtigheden af et fokus på mennesket, som lever med demens, og på en forståelse af, hvordan det må være at leve sådan et liv.
 

Mellem forskning og praksis i Dansk Gerontologisk Selskab og Tidsskriftet Gerontologi

Af Louise Scheel Thomasen
Redigeret af Morten H. Bülow
 
Abstract:
 
Med udgangspunkt i interview med formand Jette Thuesen, redaktør Morten H. Bülow, bestyrelsesmedlem og tidligere redaktør Christine Swane og tidligere redaktør, Henning Kirk, tegner artiklen en karakteristik af Dansk Gerontologisk Selskab og Tidsskriftets Gerontologi ærinde og virke i et gerontologisk miljø præget af mange forskellige aktører og et udbredt fokus på sundhed. Artiklen er en opfølgning på artiklen ”30 år med Gerontologi”, der tegnede selskabets og tidsskriftets udvikling fra 1985 og frem.
 

I hvilken udstrækning er fremtidens pensionister en udgift for velfærdsstaten?

Af Per H. Jensen, Fritz von Nordheim og Jeevitha Yogachandiran Qvist
 
Abstract:
 
I den økonomiske DREAM-model opererer man med det såkaldte ”aldersopdelte nettobidrag”, der viser, at personer over pensionsalderen er en voldsom belastning for det offentlige. Præmisserne for disse udregninger er meget uigennemsigtige, men har alligevel fået lov til at præge den politiske debat. Ærindet med denne artikel at undersøge, i hvilket omfang fremtidens pensionister reelt er en udgift for velfærdsstaten. Vi gør brug af budgetmetoden, dvs. vi ser på de offentlige udgifter til og indtægter fra pensionister, hvor især arbejdsmarkedspensionerne er af betydning for pensionisternes bidrag til de offentlige kasser. Vi ser på den population, der i 2042 går på pension, når de når folkepensionsalderen. Vort mest markante fund er, at alle pensionister, der har en arbejdsmarkedspension, i fremtiden vil blive nettobidragsydere til velfærdsstaten de første 10 år af deres pensionisttilværelse.
 

De nye gamle:
Karakteristika ved den voksende gruppe etniske minoritetsældre

Af Anika Liversage og Mikkel Rytter
 
Abstract:
 
Baseret på kvantitative registerdata belyser og diskuterer denne artikel hvilke særlige karakteristika, der kendetegner etniske minoritetsældre. Fokus er på ældre individer (65-74 år) med baggrund i migrantdestinationer som Tyrkiet og Pakistan samt ældre flygtninge fra Mellemøsten (Libyen, Syrien, Jordan og Irak). Data beskriver gruppernes demografi, økonomi, bolig- og familieforhold. For at synliggøre det særlige ved etniske minoritetsældre sammenligner vi med den brede befolkning af ældre danskere. Viden om ”de nye gamle” er helt central for i fremtiden at kunne lave sundheds- og plejeindsatser målrettet mod etniske minoritetsældre.
 
OM DGS

Bestyrelse, formål, vedtægter og generalforsamlinger
Om gerontologi
Bank: Danske Bank – 3409 0949655
CVR nr.: 73359910

Kontakt DGS

Svend Aukens Plads 11
2300 København S

danskgerontologi@gmail.com
Intra-login

Nyhedsbrev

Seneste nyhedsbrev

Tidligere nyhedsbreve

Samarbejde

International Association of Gerontology & Geriatrics     
Nordic Gerontological Federation
Dansk Selskab for Geriatri
International Federation on Ageing