Om kommende numre af
Tidsskriftet Gerontologi

Her vil vi forsøge at holde læsere orienteret om, hvad der rører sig i forhold til kommende udgaver af Tidsskriftet Gerontologi.

Redaktionspanel:


Kultursociolog, ph.d., direktør
Christine E. Swane
Lektor, folklorist, ph.d. Anne Leonora Blaakilde
Lektor, læge, epidemiolog Bernard Jeune
Lektor, etnolog, ph.d. Aske Juul Lassen
Seniorforsker, klinisk diætist, ph.d., Anne Marie Beck
Ph.d.-studerende, psykolog Kristian Park Frausing
Postdoc, antropolog, ph.d. Alexandra Brandt Ryborg Jønsson
Lektor, læge, ph.d. Ellen Garde

Redaktør: Morten Hillgaard Bülow

redaktion@danskgerontologi.dk

Nyt fra DGS: 
Læs online first-publicering her på hjemmesiden

Maj 2022:

 

Alderisme i sundhedsvæsenet
Af 
Anne Hagen Berg 

Abstract:
Alderisme kan forstås som diskrimination, stereotyper og fordomme mod mennesker af høj kronologisk alder. Praksisser, som kan være en trussel mod ældres helbred, ikke mindst når de forekommer i sundhedsvæsenet. Alderisme er samtidig et komplekst begreb, som kun får begrænset opmærksomhed herhjemme. Med udgangspunkt i den internationale forskningslitteratur, og med henvisning til en række eksempler, præsenterer og diskuterer denne artikel alderisme i sundhedsregi. I denne kontekst kan alderisme forstås som et både systemisk, politisk og individuelt fænomen, hvor man i forskningen også finder modstridende konklusioner.
 

SPIDSEN: Det, vi kan lære om livet med demens, men ikke ser

Af Jesper Bøgmose Hansen og Benjamin Olivares Bøgeskov
 
Abstract:
Demens er åbenlyst en kilde til tab og smerte, men ved at forstå filmen The Father’s egentlige budskab, kan man lære at forstå adfærd hos mennesker med demens på en positiv måde. Ofte tillægges mennesker med demens’ adfærd ingen rationalitet og de anses som værende fysiske kroppe, der er mentalt døde indeni. Nyere forskning viser dog, at det, der kan virke som uregelmæssig adfærd, bliver ganske rationelt, hvis vi kan forstå de manglende informationer bag adfærden. Med udgangspunkt i The Father anlægger SPIDSEN en sådan positiv forståelse. Derigennem formidles vigtigheden af et fokus på mennesket, som lever med demens, og på en forståelse af, hvordan det må være at leve sådan et liv.
 

Mellem forskning og praksis i Dansk Gerontologisk Selskab og Tidsskriftet Gerontologi

Af Louise Scheel Thomasen
Redigeret af Morten H. Bülow
 
Abstract:
 
Med udgangspunkt i interview med formand Jette Thuesen, redaktør Morten H. Bülow, bestyrelsesmedlem og tidligere redaktør Christine Swane og tidligere redaktør, Henning Kirk, tegner artiklen en karakteristik af Dansk Gerontologisk Selskab og Tidsskriftets Gerontologi ærinde og virke i et gerontologisk miljø præget af mange forskellige aktører og et udbredt fokus på sundhed. Artiklen er en opfølgning på artiklen ”30 år med Gerontologi”, der tegnede selskabets og tidsskriftets udvikling fra 1985 og frem.
 

I hvilken udstrækning er fremtidens pensionister en udgift for velfærdsstaten?

Af Per H. Jensen, Fritz von Nordheim og Jeevitha Yogachandiran Qvist
 
Abstract:
 
I den økonomiske DREAM-model opererer man med det såkaldte ”aldersopdelte nettobidrag”, der viser, at personer over pensionsalderen er en voldsom belastning for det offentlige. Præmisserne for disse udregninger er meget uigennemsigtige, men har alligevel fået lov til at præge den politiske debat. Ærindet med denne artikel at undersøge, i hvilket omfang fremtidens pensionister reelt er en udgift for velfærdsstaten. Vi gør brug af budgetmetoden, dvs. vi ser på de offentlige udgifter til og indtægter fra pensionister, hvor især arbejdsmarkedspensionerne er af betydning for pensionisternes bidrag til de offentlige kasser. Vi ser på den population, der i 2042 går på pension, når de når folkepensionsalderen. Vort mest markante fund er, at alle pensionister, der har en arbejdsmarkedspension, i fremtiden vil blive nettobidragsydere til velfærdsstaten de første 10 år af deres pensionisttilværelse.
 

De nye gamle:
Karakteristika ved den voksende gruppe etniske minoritetsældre

Af Anika Liversage og Mikkel Rytter
 
Abstract:
 
Baseret på kvantitative registerdata belyser og diskuterer denne artikel hvilke særlige karakteristika, der kendetegner etniske minoritetsældre. Fokus er på ældre individer (65-74 år) med baggrund i migrantdestinationer som Tyrkiet og Pakistan samt ældre flygtninge fra Mellemøsten (Libyen, Syrien, Jordan og Irak). Data beskriver gruppernes demografi, økonomi, bolig- og familieforhold. For at synliggøre det særlige ved etniske minoritetsældre sammenligner vi med den brede befolkning af ældre danskere. Viden om ”de nye gamle” er helt central for i fremtiden at kunne lave sundheds- og plejeindsatser målrettet mod etniske minoritetsældre.