Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi
- Tidsskrifter fra 2001, årgang 17
- Tidsskrifter fra 2002, årgang 18
- Tidsskrifter fra 2003, årgang 19
- Tidsskrifter fra 2004, årgang 20
- Tidsskrifter fra 2005, årgang 21
- Tidsskrifter fra 2006, årgang 22
- Tidsskrifter fra 2007, årgang 23
- Tidsskrifter fra 2008, årgang 24
- Tidsskrifter fra 2009, årgang 25
- Tidsskrifter fra 2010, årgang 26
- Tidsskrifter fra 2011, årgang 27
- Tidsskrifter fra 2012, årgang 28
- Tidsskrifter fra 2013, årgang 29
- Tidsskrifter fra 2014, årgang 30
- Tidsskrifter fra 2015, årgang 31
- Tidsskrifter fra 2016, årgang 32
- Tidsskrifter fra 2017, årgang 33
- Tidsskrifter fra 2018, årgang 34
- Tidsskrifter fra 2019, årgang 35
- Tidsskrifter fra 2020, årgang 36
- Tidsskrifter fra 2021, årgang 37
- Tidsskrifter fra 2022, årgang 38
- Tidsskrifter fra 2023, årgang 39
- Tidsskrifter fra 2024, årgang 40
- Tidsskrifter fra 2025, årgang 41
- Tidsskrifter fra 2026, årgang 42
Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2026
2026, artikler i tidsskrift nr. 1
Ældreområdets kompleksitet
Morten Bjørner: Ældreområdets kompleksitet.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 3
Som tidsskrift tilstræber vi at inkludere så mange forskellige perspektiver på aldring og ældreområdet som muligt. Emnerne er store og favner virkelig mange fagligheder, praksisser og kontekster – der findes rigtig meget forskellig viden om aldring. Ved at formidle denne kompleksitet gennem de mange bidrag med forskellige perspektiver, skabes forhåbentlig et mere nuanceret billede af den komplekse virkelighed, vi indgår, lever og arbejder i.
202611
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Skjult underernæring blandt ældre plejehjemsbeboere med overvægt
Tenna Christoffersen: Skjult underernæring blandt ældre plejehjemsbeboere med overvægt.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 4 – 7
Ernæringsproblemer handler ikke kun om hvad, men også om hvorfor, man spiser, som man gør.
Underernæring forekommer hyppigt blandt ældre plejehjemsbeboere, men kan være skjult hos beboere med overvægt, hvor lav muskelmasse og sygdomsbyrde ikke nødvendigvis ledsages af vægttab. Målet med denne artikel er at styrke kendskabet til ernæringsrelaterede problemstillinger hos ældre plejehjemsbeboere med overvægt. Artiklen bygger på en etnografisk kortlægning af mad, måltider og bevægelsesaktiviteter på seks plejehjem i Region Sjælland. Observationer og interviews med ældre beboere og plejepersonale har dannet grundlag for en postnarrativ konstruk- tion af to ’personaer’, som viser de ernæringsmæssige problemstillingers kompleksitet og kontekstafhængighed. Disse fortællinger bruges sidst i artiklen til at diskutere sammenhænge mellem overvægt, underernæring og muskeltab (sarkopeni) samt forskelligheder ift. fysiske, psykiske og sociale aspekter. Mere viden om underernæring hos ældre med overvægt vil kunne hjælpe med tidligere opsporing og bedre ernæringsbehandling.
202612
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Erfaringer med rettidig opsporing af demens i Københavns Kommune
Kasper Jørgensen, Ann Nielsen, Mira Maria Petersen, Waldemar og Berit Soon
Olsen: Erfaringer med rettidig opsporing af demens i Københavns Kommune.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 8 – 11
Artiklen deler erfaringer med anvendelsen af spørgeskemaet Brief Assessment of Impaired Cognition – Questionnaire (BASIC-Q) til vurdering af borgere i Københavns Kommune, der udviser tegn på kognitiv svækkelse.
Implementeringen af BASIC-Q foregik i perioden 2019 til 2023, hvor spørgeskemaet blev trinvist udrullet forskellige steder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: visitationen, aktivitetscentre, forebyggelseskonsulenter, genoptræningscentre, sygeplejen og hjemmeplejen.
Den efterfølgende evaluering og fokusgruppeinterviews med de involverede medarbejdere viste, at anvendelsen af BASIC-Q medførte øget opmærksomhed på kognitiv svækkelse hos ældre borgere og var et brugbart værktøj i processen med at afklare, om en given borger burde motiveres for nærmere udredning hos egen læge. Samtidig medvirkede implementeringen til en stærkere fundering af dialogen mellem medarbejderne og lægerne i almen praksis om de ældre borgeres mulige kognitive svækkelse.
202613
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.
Forestillinger om fremtiden som ældre LGBTQ-person
Linn Sandberg: Forestillinger om fremtiden som ældre LGBTQ-person.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 12 – 13
Hvordan ser fremtiden ud? Mere end 30 LGBTQ-personer over 50 år er i et forskningsprojekt blevet bedt om at reflektere over dette spørgsmål og
skabe tekster, malerier og kunstinstallationer. Resultatet viser både fremtidsangst og bekymringer, men der er også håb og lys imellem.
Projektet Att föreställa sig queera åldrande framtider: en studie av hbtq-
personer i Estland, Polen och Sverige udføres i 2022–2026 af forfatteren i et samarbejde med forskerne Joanna Mizelińska, Agata Stasińska og Rebeka Põldsam. Mere information om projektet kan findes på www.iqaf.eu.
Projektet er finansieret af Östersjöstiftelsen.
Teksten har tidligere været bragt på svensk af Äldre i Centrum, og udgives
her med deres og forfatterens tilladelse, redigeret og oversat til dansk af
Morten Fryd Bjørner. Den oprindelige tekst findes på: https://aldreicentrum.
se/teman/hbtq-1-25/forestallningar-om-framtiden/.
202614
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Vi gik vejen sammen – Vordingborg-modellen for gerontopsykiatri
Lone Bjørg og Ferenc Blumel i samarbejde med Morten Bjørner: Vi gik vejen sammen – Vordingborg-modellen for gerontopsykiatri.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 14 – 17
Gerontopsykiatrien arbejder med ældre mennesker, der har behov for psykiatrisk behandling. Deres komplekse problemstillinger har ingen simple løsninger, men afhjælpes bedst i et bredt samarbejde med alle involverede. I Vordingborg har et lille tværfagligt team over fem år udviklet en ny model for gerontopsykiatrisk arbejde, som har ændret deres arbejdsprocesser, tilgang til samarbejde på tværs af fagligheder, institutioner og borgere, og udvidet deres terapeutiske værktøjskasse. Modellen bygger på en systemtankegang og trækker bl.a. på begreber om lærende organisationer og interpersonel neurovidenskab.
Denne artikel giver et indblik i teamets udviklingsproces og det kontinuerlige arbejde, det kræver at skabe en åben og refleksiv tværfaglig tilgang til et komplekst arbejdsfelt og et helheds- orienteret omsorgsarbejde for sårbare ældre mennesker.
202615
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Alderisme i Danmark – fra sociale medier til pensionsbeslutninger
Anette Tybjerg-Jeppesen: Alderisme i Danmark – fra sociale medier til pensionsbeslutninger.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 18 – 21
Den demografiske udvikling øger behovet for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, men alderismen i samfundet generelt og specifikt på
arbejdsmarkedet kan modvirke dette mål. I artiklen beskrives mit ph.d.-projekt, som undersøger, hvordan alderisme i Danmark – fra sociale medier til arbejdspladser og pensionsovervejelser – påvirker arbejdsliv og tilbagetrækning. Gennem tre studier analyseres (1) aldersdiskurser på sociale medier, (2) betydningen af intergenerationelt arbejdsklima og (3) forståelser af pensionistbegrebet blandt personer sidst i arbejdslivet og efter pensionen. Resultaterne peger bl.a. på, at alle elementer af alderismen samt sammenhængen mellem alderisme i forskellige kontekster må indtænkes, når man vil forstå og modvirke alderismen. En ny, integreret model for alderisme foreslås.
202616Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Status, ensomhed og hverdagstaktikker blandt ældre kvinder med kvoteflygtningestatus
Rikke Trige Jensen og Mikkel Rytter: Status, ensomhed og hverdagstaktikker blandt ældre kvinder med kvoteflygtningestatus.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 22 – 27
Siden Danmark i 2020 genoptog sit engagement i UNHCR’s kvoteflygtningepro-gram, er en række ældre, congolesiske kvinder blevet genbosat i kommuner landet over. På trods af alders- og flugtrelaterede udfordringer mødes kvinderne i Danmark af forventninger om aktiv deltagelse, som ofte kolliderer med deres ressourcer og egne forestillinger om alderdommen. På baggrund af etnografisk feltarbejde blandt nogle af disse ældre undersøger vi i artiklen, hvad det indebærer at blive genbosat sent i livet. Vi fokuserer på kvindernes oplevelser af statusforandringer, ensomhed og muligheder for at skabe en meningsfuld hverdag. Vi argumenterer for, at ældre kvoteflygtninge ofte ’falder mellem stole’ i den danske flygtningemodtagelse, som i ringe grad rummer ældre flygtninges særlige vilkår, men også, at kvinderne alligevel finder egne, kreative veje mod en mere meningsfuld alderdom.
Artiklen bygger på forskningsprojektet Reorienting Integration, støttet af VELUX FONDEN, mens det særlige fokus på ældre kvinder med kvoteflygtningebaggrund yderligere er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn og er en del af forskningsprojektet Solidarities, finansieret af Nord-Forsk (projektnummer 94892).
202617
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Er det sygt at blive gammel? Om overdiagnostik og medikalisering af alderdom
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson: Er det sygt at blive gammel? Om overdiagnostik og medikalisering af alderdom.
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 28 – 31
Samfundets stærke sundhedsidealer påvirker vores forståelse af aldring.
Artiklen introducerer begreberne healthism, medikalisering og overdiagnostik og diskuterer, hvordan normale aldringsprocesser i stigende grad gøres til medicinske problemer. Med udgangspunkt i forfatterens forskning blandt ældre danskere gives eksempler på, hvordan ønsket om at forebygge sygdom og bevare en ’sund’ krop kan føre til unødvendige undersøgelser, diagnoser og behandlinger. Overdiagnostik som følge af udvidede sygdomsdefinitioner risikerer at gøre naturlige kropslige forandringer til sygdom, eksempelvis i diskussionen om diagnosen primær sarkopeni. Problemet er ikke behandling af ældre mennesker som sådan, men balancen mellem nødvendig behandling og unødig medikalisering. Artiklen argumenterer derfor for en mere kritisk refleksion over sundhedsidealer i mødet med alderdom.
202618
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Bagsiden: Hvor er den gerontologiske uddannelse?
Paolo Caserotti Thuesen: Hvor er den gerontologiske uddannelse?
Viden om aldring – nr. 1 – årgang 42 – side 32
Hvis vi tager aldring alvorligt som et af de mest centrale samfundsspørgsmål i det 21. århundrede, kræver det også, at vi tager uddannelse alvorligt.
Vi har brug for: tværfaglige gerontologiske uddannelser, systematisk efter- og videreuddannelse og stærkere koblinger mellem forskning, praksis og beslutningstagning.
202619
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil