Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2024

2024, artikler i tidsskrift nr. 2

Viden om Aldring
– men hvad er aldring egentlig?

Morten Bjørner: Viden om Aldring – men hvad er aldring egentlig?

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 3

Til dette nummer har vi spurgt efter bidrag med ’filosofiske perspektiver på aldring’, og resultatet er blevet en bred og spændende samling artikler. Redaktørens introduktion til dette
nummer.

202421

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL


Artful Ageing – sans for de små aldringserfaringer  

Jon Dag Rasmussen og Tine Fristrup: Artful Ageing – sans for de små aldringserfaringer.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 4 – 9

Denne artikel præsenterer forfatternes arbejde med at udvikle en
ny aldringsfilosofisk praksis, som modvægt og kritisk alternativ til de paradigmatiske ideer om ’succesfuld’, ’aktiv’ og ’sund aldring’, der former professionelle forståelser af legitime og ’rigtige’ måder at ældes og blive gammel på. Inspireret af bl.a. Erin Mannings filosofiske tænkning argumenterer artiklen i stedet for et ’artful ageingperspektiv’, som inkluderer en både rumlig (sociomaterielt orienteret) og rummelig (inkluderende, forståelsesparat og pluralistisk) aldringspraksis. Artful Ageing sætter således fokus på ’de små aldringserfaringer’, der nærer hverdagslivet og tilværelsen for aldrende mennesker, og som i omsorgs- og plejepraksis kan understøttes både gennem tildragelsen af et ’artful’ perspektiv og konkret gennem kunstneriske praksisser, herunder ’emancipatorisk design’. 

202422

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

Når de ældste afrunder livet gennem hverdagens rutiner  

Stine Grønbæk Jensen: Når de ældste afrunder livet gennem hverdagens rutiner.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 10 – 14

Hvordan håndterer den ældste generation den sene alderdom og døden?
I en tid, hvor velfærdsstatens indsatser målrettet de ældste især handler om forebyggelse og behandling, som forlænger livet, har antropolog Stine Grønbæk Jensen i stedet udforsket de eksistentielle sider af livets uundgå- elige afslutning. På baggrund af en antropologisk undersøgelse af kvinder og mænd, som nærmer sig eller har rundet de 90 år, sætter hun fokus på, hvorfor de er så stilfærdige i deres omgang med livets afslutning, og hvordan deres forberedelse på døden ofte er vævet ind i hverdagens stille rutiner. 

Projektet var del af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt hos Dansk Cen- ter for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, støttet af VELUX FONDEN og Fonden Ensomme Gamles Værn. 

202423

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

Aldringens fænomenologi  

Søren Harnow Klausen: Aldringens fænomenologi.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 15 – 21

Artiklen præsenterer en fænomenologisk analyse af aldring, inspireret af især Marcel Prousts sidste bind af På sporet efter den tabte tid. Analysen gør op med den udbredte idé om, at fænomenologi alene beskæftiger sig med oplevelser, og beskriver aldring som et komplekst fænomen, der omfatter både subjektive og objektive elementer. I den fænomenologiske forståelse har aldring mange forskellige udtryk og behøver hverken at indebære tab eller forfald eller være forbundet med en særlig visdom eller modenhed. Fælles for aldringens forskellige udtryk er derimod et element af forstyrrelse og uoverensstemmelse mellem selvoplevelse, andres oplevelse af den aldrende, og ofte også de biologiske, sociale og psykologiske forandringer, som den aldrende undergår. 

202424

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

At se sig selv – om spejling og aldring

Michael Christian Andersen: At se sig selv – om spejling og aldring.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 22 – 25

Med afsæt i blandt andet psykoanalysen og dekonstruktivismen diskuterer artiklen, hvordan vi kan forholde os til genkendelsen af vores forældres fysiske kendetegn i vores egen aldrende krop. Lacans begreb om et ’spejlstadie’ har haft stor indflydelse i forhold til beskrivelsen af børns udvikling af et selv, og den amerikanske akademiker Kathleen Woodwards har senere videreudviklet ideen og introduceret et begreb om et ’andet spejlstadie’. Sidstnævnte begreb beskriver, hvad der sker med selvforståelsen hos mennesker senere i livet, når ens spejlbillede ikke svarer til ens indre selvfølelse i et aldersperspektiv. I denne artikel kompliceres dette dog yderligere – for hvad sker der, når vores forældre pludselig dukker op i spejlet?

202425

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

Alderismens udtryk og konsekvenser

Aske Juul Lassen: Alderismens udtryk og konsekvenser

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 26 – 29

Alderisme er en indgroet del af vores kultur med mange udtryk og konsekvenser. Artiklen viser, hvordan fødselsdage og de små dagligdags hensyn i bussen også er en del af
den kultur, og diskuterer ligheder og forskelle mellem alderisme, racisme og sexisme. Et hovedargument er, at alder er en god måleenhed til at bygge velfærdssystemer, men at vi mangler blik for, at vi også kommer til at gøre alder til en kategori, en identitet og en følelse, og at den måde at bruge alder på har en række uheldige implikationer. Artiklen udspringer af forskningsprojektet Alderisme – en kvalitativ undersøgelse af alderens rolle i samfundet, som også er formidlet i bogen Alderisme og alderskult – når alderen bliver et problem (Lassen, 2024). 

202426

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

Biologiske og sociokulturelle mønstre i alderdommen  

Suresh Rattan: Biologiske og sociokulturelle mønstre i alderdommen.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 30 – 31

En kommentar til Rubya Mehdis
bog ’Understanding Gender and Diversity in Europe: Experiences of Migrant Single Mothers in Denmark’. 

Kommentaren er oversat fra engelsk af Christine E. Swane. Rubya Mehdis forskning er gennemført med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn. 

202427

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

Bagsiden: Nordisk Gerontologisk Samarbejde gennem 50 år

gennem 50 år.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 40 – side 32

I juni i år dannede Karolinska Institutet i Stockholm rammen om den 27. Nordiske Gerontologiske Kongres. Bestyrelsen fra Dansk Gerontologisk Selskab var godt repræsenteret med seks deltagere blandt de mere end 800 andre. 

202428

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.