Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2019

2019, artikler i tidsskrift nr. 2

Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi  

Morten Hillgaard Bülow og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson: Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 3 – 3

Som noget nyt har vi med dette nummer af Tidsskriftet Gerontologi taget afsæt i Dansk Gerontologisk Selskabs årskonference, som sidste efterår havde temaet ’Overgange i ældrelivet’. Det skulle der nok kunne blive interessante artikler ud af, tænkte vi. Om vi fik ret, må du selv vurdere på de følgende sider.  

201921

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Nye pensionsveje  

Aske Juul Lassen: Nye pensionsveje.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 4 – 7

Pensionsovergangen er under forandring. Fra at være en naturliggjort ende på et langt arbejdsliv, er der i dag mange veje på pension over nye karrierer, iværksætteri, overgangsjobs og gradvise overgange. I denne artikel giver forfatteren et kort historisk overblik over pension, samt en definition af pension og overgange. Dette bliver brugt til at vise, hvordan pension i stigende grad er individualiseret, og hvordan dette både rummer potentialer og udfordringer. De nye pensionsveje rammer ofte socialt skævt, men giver også mulighed for at komponere sin tredje akt efter eget hoved. 

201922

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Multisygdom i et aldringsperspektiv 

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson: Multisygdom i et aldringsperspektiv.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 8 – 11

Kombinationen af, at levealderen stiger, og at flere sygdomme nu kan behandles bedre, gør, at mange ældre mennesker lever med en eller flere kroniske sygdomme, og at overgangen mellem sygdom og alderdom bliver mere flydende. Det kan få betydning for, hvordan man som ældre opfatter det at være kronisk syg. Nogle mener, det er en forventelig del af aldringsprocessen, mens andre føler sig begrænset af sygdommene fra at kunne opleve den alderdom, de har drømt om. Denne flydende overgang bør være individuelt defineret, fordi vi ellers risikerer at bagatellisere konsekvenserne af kroniske sygdomme, eller omvendt, at medikalisere aldringsprocesser. 

201923

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

“Det er jo det med, at det er selvforskyldt” – rehabilitering og oplevelsen af KOL 

Ulla Pedersen og Anette Schulz: “Det er jo det med, at det er selvforskyldt” – rehabilitering og oplevelsen af KOL.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 12 – 15

Hvilke oplevelser med og tanker om at have Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) har ældre borgere, der deltager i kommunal KOL-rehabilitering? Denne artikel tager udgangspunkt i empirisk materiale, som er indsamlet gennem interviews, der har fundet sted i en række borgeres eget hjem i 2018. Undersøgelsen omfatter 13 informanter (ni mænd og fire kvinder) i alderen 59-84 år, og i artiklen anvendes informanternes egne ord og oplevelser til at guide læseren ind i en verden, hvor selvbebrejdelse og stigmatisering påvirker relationerne mellem dem og omgivelserne på en måde, hvor de KOL-ramte borgere får problemer med overgangen til et liv med accept af sygdommen. Artiklen afsluttes med overvejelser om forbedring af den sundhedsfaglige indsats på området. 

201924

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

SPIDSEN: 

Casa Verdi – et plejehjem som karrierekanon 

Lotte Evron: Casa Verdi – et plejehjem som karrierekanon.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 16 – 17

I Italien findes et plejehjem, som kaldes et hvilehjem, hvor ældre, pensionerede musikere underviser musikstuderende, som også bor på hjemmet. Måske dette kunne være en model
at blive inspireret af?

Idéen var at skabe et sted for ubemidlede pensionerede musikere, så de kunne leve deres sidste tid i et musikalsk fællesskab med mulighed for at praktisere og/eller lytte til den musik, de elskede.

201925

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Ældre borgeres mad og mestring af eget liv  

Irene Nørlund og Lise Justesen: Ældre borgeres mad og mestring af eget liv 

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 18 – 21

Overgange i livet har mange facetter. En af dem drejer sig om, hvornår man kommer i en situation, hvor der er behov for hjælp til at lave mad. Mad og måltider omfatter meget omfattende processer i dagligdagen fra at beslutte, hvad man vil spise til at vaske op efter maden. Projektet ’De gode Madkasser’ har interviewet ældre borgere for at komme frem til, hvornår og hvordan man kan hjælpe dem til at forbedre deres livskvalitet ved at sikre, de både får tilstrækkelig mad, og den mad de gerne vil have. De ældre har meget blandede ønsker til mad og måltider, men det er lige så vigtigt, om de har et ønske om at bevare deres autonomi og om at kunne mestre denne del af dagliglivet. 

201926

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Overgange på tværs af generationer: et projekt om mad og måltider  

Kirsten Schroll Bjørnsbo, Anja Hein og Anne Marie Beck: Overgange på tværs af generationer: et projekt om mad og måltider.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 22 – 25

Hvad sker der, når børnebørn og bedsteforældres mødes om maden og måltidet? Artiklen evaluerer på projektet ”Børne- børnenes madværksted”, arrangeret af Hjerteforeningen, som havde til formål at knytte bånd mellem barnebarn og bedsteforælder gennem gode madoplevelser. 180 børnebørn og 183 bedsteforældre afprøvede betydningen af at lave mad sammen på 17 madværksteder, og artiklen bygger på observation og interviews om, hvad madværkstedet havde betydet. Erfaringsudvekslingen fra bedsteforældre til børnebørn kan ses som i tråd med den gammeldags mesterlære, hvor både mester og lærling lærer af hinanden, og deltagerne kom både i øjenhøjde og fik ny fælles forståelse. Madlavning skabte fællesskab og var dermed god til at skabe overgange og styrke relationer på tværs af generationerne. 

201927

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

PEER REVIEW ARTIKEL 

’Selvudpegede hjælpere’ som omsorgsgivere for plejekrævende ældre indvandrere og flygtninge 

Sara Lei Sparre og Mikkel Rytter: ’Selvudpegede hjælpere’ som omsorgsgivere for plejekrævende ældre indvandrere og flygtninge.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 26 – 31

Blandt de stadigt flere ældre med ikke-vestlig baggrund fravælger mange den almene hjemmepleje og muligheden for plejehjem.
I stedet bliver de passet af familiemedlemmer i eget hjem. Flere ældre benytter imidlertid §94 i Serviceloven og får ansat en ’selvudpeget hjælper’, typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter. Der er dog flere årsager til, at dette kan være en problematisk løsning. Baseret på etnografisk feltarbejde blandt kommunale visitatorer og i indvandrer- og flygtningefamilier, der anvender ’selvudpeget hjælper-ordningen’, diskuterer vi i denne artikel nogle af ordningens udfor- dringer, muligheder og potentialer – både for de ældre plejekrævende borgere, deres selvudpegede hjælpere og kommunerne. 

201928

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Levede overgange 

Jette Thuesen: Levede overgange. 

Gerontologi – nr. 2 – årgang 35 – side 32 – 32

Det er nærliggende at se nærmere på, hvordan ældre mennesker oplever sygdom og svækkelse i et overgangsperspektiv. Vi er nødt til at interessere os mere for, hvordan gamle mennesker håndterer sygdom og svækkelse, og hvordan de i deres hverdag skaber og genskaber et godt liv – også med uafvendelig svækkelse. 

201929
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.