Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2025

2025, artikler i tidsskrift nr. 2

Aldring og skrøbelighed

Morten Bjørner, Anne Marie Beck, Bernard Jeune og Line Vind: Aldring og skrøbelighed.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 3

Når man beskæftiger sig med aldring, er det svært at komme uden om også at skulle forholde sig til skrøbelighed. For nogle er de to begreber endda så tæt koblet, at de nærmest fremstår som synonymer – hvem ønsker at blive gammel, bliver som at spørge: hvem ønsker at være skrøbelig?

202521

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

 

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

Ensomhedens mange ansigter     

Anne Mia Steno: Introduktion: Ensomhedens mange ansigter.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 4 – 9

Der tales en del om ensomhed blandt ældre mennesker, men hvordan ser ensomhed egentlig ud – og er der krav, man skal opfylde for at få hjælp?

Artiklen baserer sig på antropologisk feltarbejde blandt ensomme ældre mennesker, herunder livshistoriske interviews og uformelle samtaler, bl.a. om at føle sig både hjemme og udenfor, og om at blive opfattet som irriterende og besværlig. Et gennemgående tema i materialet, er, at ensomhed har mange ansigter. Ensomhed fremstår ikke kun som en individuel følelse, og den vokser og mindskes i forskellige kontekster, relationer og rum.

Følelsen af ensomhed kan desuden vise sig som vrede og irritation, hvilket kan gøre det sværere at blive mødt med omsorg. Hvis hjælp og støtte forudsætter, at man skal vise sin ensomhed på særlige måder, kan det skabe yderligere marginalisering og udgrænsning fra fællesskabende indsatser for nogle af dem, der oplever ensomheden allermest vedvarende og intenst.

202522

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Point-of-care teknologi: Tidlig diagnostik i borgerens eget hjemBetina Siri Aas Smedemark: Point-of-care teknologi: Tidlig diagnostik i borgerens eget hjem.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 10 – 13

Teknologi kan hjælpe os med at tage beslutninger ved akutte hjemmevurderinger – men kræver blik for mennesker, en tværfaglig praksis og kommunikation på tværs af sektorer.

Denne artikel tager udgangspunkt i modtagelsen af Kirsten Avlund Prisen og formidler erfaringer og resultater fra et ph.d.-projekt om brug af udvidet point-of-care teknologi i akutte hjemmevurderinger af ældre mennesker.

Projektet undersøgte, om teknologien kunne forbedre klinisk beslutningstagning og reducere indlæggelser. Et randomiseret studie med 623 deltagere viste ingen forskel i antallet af indlæggelser, men en reduktion i 30-dages dødelighed. Artiklen beskriver også oplæring af akutsygeplejersker med e-læring, VR og supervision, implementeringen af tele-ultralyd samt de udfordringer og muligheder, der opstår i mødet mellem teknologi og tværfaglig praksis. Gennem både forskningsresultater og personlige refleksioner sætter artiklen fokus på aldring, sektorovergange og betydningen af at se mennesket bag sygdommen – og stiller spørgsmålet: Hvad giver egentlig mest mening for den enkelte ældre borger?

202523

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

Indlæggelsesrelateret funktionstab i en dansk kontekst

Kristian Villars Lolck:

Indlæggelsesrelateret funktionstab i en dansk kontekst.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 14 – 18

Særligt ældre patienter er i risiko for at opleve ekstra funktionstab ved hospitalsindlæggelser. Hvad ved vi om årsagerne, og hvad kan vi gøre for at forebygge det?

Indlæggelsesrelateret funktionstab er defineret som et tab af funktionsevne i dagligdagen i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, isoleret fra den akutte sygdom, der førte til indlæggelsen. Indlæggelsesrelateret funktionstab rammer omtrent en tredjedel af hospitalsindlagte ældre og er associeret med øget risiko for død og at flytte på plejehjem. Særligt udsatte for dette funktionstab er ældre patienter med flere samtidige sygdomme, skrøbelighed, eksisterende plejekrav, underernæring, dehydrering og kognitiv svækkelse. Forværrende forhold under indlæggelse er mangelfuld ernæring, hydrering, manglende fysisk aktivitet samt forekomst af delir. Definitionen HAD (hospital associated disability) er velbeskrevet i international forskning, men bruges ikke rutinemæssigt i dansk klinisk praksis. Igangværende forskningsprojekter i Danmark sigter mod at udvikle forbyggende interventioner mod indlæggelsesrelateret funktionstab, med fokus på øget fysisk aktivitet, styrketræning og optimeret ernæring og hydrering under indlæggelse.

202524

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Opsporing og behandling af dehydrering hos ældre borgere

Anne Marie Beck, Emma Dalbæk Mejlvang Pedersen og Martine Kjærsgaard Nielsen: Opsporing og behandling af dehydrering hos ældre borgere.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 19 – 22

Et projekt har samlet viden om dehydrering og brugbare interventioner. Her formidles de vigtigste pointer, ideer og råd til ældre borgere, deres pårørende og sundhedsprofessionelle.

Dehydrering er et hyppigt forekommende og alvorligt problem blandt skrøbelige ældre patienter og øger bl.a. risikoen for hospitals-associeret tab af fysisk funktionsevne. Der er således et stort behov for at undersøge, om det er muligt at opspore og behandle de dehydrerede ældre patienter allerede i akutmodtagelsen. Dette var baggrunden for og formålet med projektet NYT-I-AMA, som blev gennemført i et samarbejde mellem hhv. Herlev-Gentofte Hospital og Ballerup, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk og Gladsaxe kommuner. I artiklen beskrives nogle af de ideer til indsatser, der blev udviklet i regi af projektet, og som kunne være brugbare i andre kommuner til opsporing af dehydrering og efterfølgende behandling i kommunalt regi.

202525

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Ældre og genoplivet – hvad så nu?

Victoria Gunmalm: Ældre og genoplivet – hvad så nu?

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 23 – 25

Vores forestillinger om konsekvenserne ved genoplivning har stor betydning for vores valg, men vi ved faktisk ret lidt om livet efter genoplivning.

Over 7000 borgere har siden den 15. januar 2025 valgt at fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop. Når man som borger, men også som læge, skal træffe sådan en beslutning, vejer forventninger om livet efter hjertestop tungt ind. Det er derfor af største vigtighed, at denne viden er tilgængelig og repræsentativ for forskellige patientgrupper – og desværre mangler der viden om de ældre patienter.

Artiklen gennemgår kort eksisterende viden om overlevelse, funktionsevne og livskvalitet efter hjertestop blandt ældre patienter, herunder hvordan skrøbelighed kan være en bedre prædiktor for udfald end alder alene. Den redegør for manglende viden og for et kommende forskningsprojekt på emnet, som blandt andet undersøger udviklingen i skrøbelighed i året efter hjertestop, samt en kvalitativ undersøgelse af, hvordan ældre oplever at overleve et hjertestop.

202526

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:

At bo skrøbeligt – ældre menneskers hverdagsliv i skæve boliger

Jon Dag Rasmussen: At bo skrøbeligt – ældre menneskers hverdagsliv i skæve boliger.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 26 – 31

En del af ældrebefolkningen, man sjældent hører om, er ældre mennesker med hjemløshedserfaringer. Hvordan opleves det at få en bolig efter et langt liv som hjemløs?

Skæve boliger er et tilbud til mennesker med længerevarende erfaringer fra liv i hjemløshed og meget udsatte omstændigheder. Boformen er en variant af en almen bolig, hvor beboerne kan leve i rammer, der er mere frie end traditionelle almene boformer. Denne artikel baserer sig på antropologisk feltarbejde udført blandt de ældste beboere i skæve boliger i København. Studiet viser, hvordan de fulgte beboere understøttes af de fysiske rammer og den professionelle omsorg, de ydes i hverdagen, og peger samtidig på, hvordan den livsbetingede skrøbelighed, de bærer med sig, gør det svært for mange at finde ro, bo i og bebo deres bolig i det længere løb.

Artiklen beskriver nogle af de problematikker, paradokser og ambivalenser, der optræder omkring de ældre beboeres hverdagsliv i boformen.

202527

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil 

Bagsiden: Rehabilitering og palliation til syge og svækkede gamle mennesker

Jette Thuesen: Rehabilitering og palliation til syge og svækkede gamle mennesker.

Viden om aldring – nr. 2 – årgang 41 – side 32

Hvordan samfundet forholder sig til sygdom og svækkelse skifter historisk. I disse år oplever vi tilsyneladende sådan et skifte i Danmark, idet lindrende tilgange – palliation – i stigende grad finder vej ind i behandlingen af og omsorgen for syge og svækkede ældre mennesker, der ellers længe har været domineret af rehabilitering, behandling og kompenserende hjælp.

202528

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil