Hvordan hænger sårbarhed og handlekraft sammen, når vi bliver ældre?
På konferencen sætter vi fokus på, hvordan ældre kan have indflydelse på eget liv – også når de oplever sårbarhed eller er afhængige af andre. Vi undersøger, hvordan familie, fællesskaber, fagprofessionelle og samfundets strukturer kan understøtte eller begrænse selvbestemmelse og deltagelse. Samtidig spørger vi, om alle ældre har de samme muligheder for at udøve handlekraft, og hvordan sociale vilkår, helbred, økonomi og alderisme spiller ind.
Konferencen samler sundheds- og samfundsvidenskabelige perspektiver og inviterer forskere, praktikere, kommuner og andre aktører til at drøfte, hvad der skaber muligheder for handlekraft – også når livet indebærer sårbarhed og afhængighed.
Mere senere.