Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2021
75-års jubilæumsnummer

2021, artikler i tidsskrift nr. 1

Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi 

Morten Hillgaard Bülow: Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi.

Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 3

De fleste af jer, som læser dette tidsskrift, er medlemmer af Dansk Gerontologisk Selskab (DGS). Men hvad er det for et selskab? Og hvordan står det til med dansk gerontologi – hvordan har feltet udviklet sig, og hvor bevæger det sig henad? 

I anledning af Dansk Gerontologisk Selskabs 75-års jubilæum benytter vi lejligheden til at diskutere disse og flere spørgsmål. Dette nummer afspejler derfor forskellige dele af DGS’ bidrag til dansk gerontologi, ikke mindst som samlingspunkt for en masse væsentlige diskussioner og spørgsmål i forhold til ældreliv og aldringsforskning. Nummeret ser derfor både tilbage og fremad.

202111

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

De første 75 år i Dansk Gerontologisk Selskab: Aldring og ældrebilleder i forandring  

Jette Thuesen: De første 75 år i Dansk Gerontologisk Selskab: Aldring og ældrebilleder i forandring.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 4 – 7

Foreningens jubilæum giver anledning til historisk tilbageblik, at gøre status og se fremad. 
En varm sommerdag for otte år siden var en kreds af gode mennesker
 med interesse for aldringsforskning 
i Danmark samlet i Kirsten Avlunds hjørnekontor ved Sortedams Sø. Det var varmt, og stemningen var lidt mat. Mødet var kommet i stand på foranledning af bestyrelsen i Dansk Geronto-logisk Selskab (DGS), og anledningen var, at selskabet var i krise. Dalende medlemstal og en dårlig økonomi, der havde gjort det nødvendigt at reducere fra fire til to årlige udsendelser af selskabets tidsskrift Gerontologi. På mødet drøftede vi muligheder for at revitalisere selskabet, og vi drøftede selskabets eksistensberettigelse. Havde selskabet med sine 68 år på bagen udspillet sin rolle i dansk gerontologi? Nogle mente, at det måske nok var tilfældet. Andre mente, at selskabet burde have en chance mere. 
202112
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Ældreliv og aldringsforskning gennem 40 år   

Ane Hendriksen og Lise Bonnevie: Ældreliv og aldringsforskning gennem 40 år.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 8 – 9

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

The future of ageing requires a paradigm shift 

Rudi G.J. Westendorp: The future of ageing requires a paradigm shift.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 10 – 11

Artiklen giver et bud på, hvor fremtidens ældrepleje bør bevæge sig hen. Kan vi finde en måde at give ældre borgere mere styring? 

To foster long-lasting benefits in the healthcare sector, physicians’ work practices need to respect patients’ autonomy and recognise the complexity of their everyday lives. I believe it is telling that professionals often struggle to comprehend “the behaviours and decisions of patients, especially when these conflict with medical recommendations” or their own choices. The international literature points to a range of historical, cultural, financial, and scientific beliefs that contribute to the persistence of these barriers, and there is generally a lack of guidance on how to operationalise shared decision-making in daily practice. Physicians’ varying styles of professional practice also affect patient participation in making treatment decisions.
202114
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Fremtidens typiske hospitalspatient vil være 70+ år. Er vi klar?

Kaare Christensen og Karen Andersen-Ranberg: Fremtidens typiske hospitalspatient vil være 70+ år. Er vi klar?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 12 – 15

Fremtidens hospitalspatienter bliver ældre og ældre, men hvad betyder det for vores uddannelser, hospitaler, kommuner og samfundsmæssige prioriteringer? 
Med et stigende antal (avancerede) behandlingsmuligheder, der kan behandle eller mindske konsekvenserne af aldersrelaterede sygdomme og tilstande, vil der være et stadigt stigende pres på hospitalsvæsenet for at imødekomme forventninger fra den voksende gruppe af ældre. 
Der er næppe tvivl om, at kommende generationer af ældre (med god ret) har væsentligt større forventninger
til behandlingssystemet end tidligere generationer. Der er imidlertid en stor udfordring i prioriteringen af de mange muligheder og de mange patienter, og det er nødvendigt med øget opmærksomhed på, hvornår der er tale om naturlige aldersrelaterede funktionstab, og hvornår der er tale om behandlingskrævende tilstande. 
202115
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Det lange liv og afslutningen på tre-stadietilværelsen – en ny fortælling om livsløbet? 

Karen Pallesgaard Munk: Det lange liv og afslutningen på tre-stadietilværelsen – en ny fortælling om livsløbet? 
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 16 – 19

De længere liv stiller nye krav til individet, samfundet og gerontologien. 
Der er nok ingen tvivl om, at omskabelsen af vores tilværelse til 100-års livet vil komme til at foregå under modstand. 
I artiklen diskuteres udviklingen i levealderen og den langsomme sam-fundsforandring, dette medfører. De nye og mange lange livsløb kræver en mental og strukturel omstilling
og dermed en ny fortælling, hvis samfundet og den enkelte skal kunne udnytte såvel potentialet i længere liv som forebygge de problemer, der vil opstå, hvis vi ikke omstiller os efter den langsomme forandring, der er i gang. 
202116
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Fra ’generationskamp’ til ’generationssvigt’. Alderisme gennem to århundreder

Anne Leonora Blaakilde: Fra ’generationskamp’ til ’generationssvigt’. Alderisme gennem to århundreder.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 20 – 23

Begrebet alderisme blev opfundet i 1969. I denne artikel tages temperaturen på alderismens udtryk fra forrige århundrede til i dag, hvor udtryk som ’ok boomer’ blomstrer i folkemunde.
Når nedsættende udtalelser om ældre og alderdom fremsættes med vilje, kaldes det ’intentionel alderisme’. Bortset fra personligt rettede mod- bydeligheder sker det oftest i generaliserende vendinger. I slutningen af forrige århundrede var ’ældrebyrden’ et skældsord, der blev brugt meget som metafor for en demografisk flaskehals af ældre, der blev anset for at kunne vælte fremtidens økonomi (værre katastrofemetaforer for denne antagelse var ’ældrebomben’, ’alderdommedag’, ’age-quake’ eller ’silvertsunami’). Op gennem etterne blev det efterhånden politisk ukorrekt at bruge ordet ’ældrebyrden’, som blev til ’ældrestyrken’, når man skulle tale pænt.
202117
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

’De ældre’ – sproget bag kategoriseringen af ældre voksne

Henning Kirk: ’De ældre’ – sproget bag kategoriseringen af ældre voksne.  
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 24 – 27

I den aktuelle debat om corona-situationen fremhæves ’de ældre’ ofte som en særlig gruppe. Men måske er der grund til at være varsom med sprogbruget.
Traditionen bag den forskning, der bruger kronologisk alder som inklu-sionskriterium, kan føres tilbage
til den belgiske statistiker Adolphe Quetelet, grundlæggeren af biostatistikken. På en måde ’opfandt’ han alderdommen som statistisk fænomen ved at definere 60-årsalderen som alderdommens begyndelse. I min disputats “Da alderen blev en diagnose” (Kirk, 1995) har jeg nærmere gjort rede for, hvordan Quetelets biostatistiske overvejelser i 1830’erne fik betydning for efterfølgende beskrivelser og analyser af kliniske og plejemæssige problemstillinger i lægelitteraturen. 
202118
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 
Hvad byder fremtiden på i humanistisk og samfundsfaglig aldringsforskning?

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson: Hvad byder fremtiden på i humanistisk og samfundsfaglig aldringsforskning?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 28 – 31

Hvilke temaer og tendenser findes der aktuelt i denne del af det gerontologiske felt, og hvor peger det henad for fremtiden? 
Ligesom aldring ikke er et statisk og generaliserbart fænomen, er aldringsforskning også under konstant forandring. I vores felt af gerontologien betyder det, at aldring er en proces, der foregår konstant gennem livet, og derfor ikke nødvendigvis er bundet til en specifik aldersklasse. Vigtigst er det dog at fastholde, at aldring er en individuel oplevelse, som påvirkes af de strukturelle og kulturelle kontekster. 
202119
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Nekrolog: Andrus Viidik 15.6.1937-3.12.2020

Henning Kirk: Nekrolog: Andrus Viidik 15.6.1937-3.12.2020 
Gerontologi – nr. 1 – årgang 37 – side 32 – 32

Det er ikke så enkelt at gøre rede for Andrus’ imponerende indsats for gerontologien i Danmark. Men hvis man skal ind til kernen, må det være hans fokus på det tværfaglige, som er så afgørende for netop gerontologien, og som udfoldedes gennem hans formandskab i Dansk Gerontologisk Selskab (1975-2002) og i Nordisk Gerontologisk Forening. 
2021110
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil