Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2017

Kærester som bor hver for sig: Særboende parforhold blandt ældre
Estrid Ibsgaard Svane Sterlie: Kærester som bor hver for sig: Særboende parforhold blandt ældre      
Gerontologi – nr. 2 – årgang 33 – side 4 – 7

Artiklen præsenterer en kvalitativ undersøgelse af fænomenet særboende parforhold blandt ældre og sammenholder undersøgelsen med international forskning.
Rigtig mange ældre har en fast kæreste, som de ikke bor sammen med – såkaldt ”særboende” eller ”Living Apart Together”-forhold. LAT-fænomenet har fået stor interesse internationalt det sidste årti, men er stadig underbelyst i dansk sammenhæng. Artiklen er baseret på forfatterens sociologiske speciale, og præsenterer en kvalitativ undersøgelse af fænomenet sammenholdt med international forskning. Den beskriver fænomenets udbredelse og motivationer bag LATforhold, og der opfordres til at medtænke gruppen i fremtidig ældreforskning og andet arbejde med ældre.
201721
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

Refleksion, relationer og genstande: Livsstilsændringer blandt overvægtige mænd
Maja Schøler: Refleksion, relationer og genstande: Livsstilsændringer blandt overvægtige mænd. 
Hvilke metoder og relationer benytter deltagerne på et kommunalt livsstilskursus sig af for at få en sundere hverdag?
Danske mænd lever generelt mere usundt end danske kvinder, er oftere overvægtige, og dør tidligere. I folkesundhedsarbejdet har dette medført flere sundhedstiltag adresseret mænd og deres livsstil i håb om at sikre dem et sygdomsfrit liv og en sundere alderdom. Denne artikel baserer sig på et antropologisk ph.d.-projekt om, hvordan deltagere på et kommunalt livsstilskursus for overvægtige, midaldrende mænd vælger at gå i kamp med og mod deres kroppe – for sundheden, velværen og familiens skyld. Ligesom andre kommunale tiltag bygger kurset på en forventning om, at viden og tilegnelsen af færdigheder kan skabe livsstilsforandringer blandt borgerne, men undersøgelsen peger på, at det særligt er en række artefakter, råd og relationer, som bliver betydningsfulde for deltagernes livsstilsændringer. 
Gerontologi – nr. 2 – årgang 33 – side 8 – 11
201722
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

Ældrepolitik og plejepersonale – en diskursanalyse af arbejde med ældre i plejeboliger
Shila Larsen: Ældrepolitik og plejepersonale – en diskursanalyse af arbejde med ældre i plejeboliger
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side 12 – 15

Hvordan bliver arbejde med ældre i plejeboliger italesat i de kommunale ældrepolitikker og blandt plejepersonalet?
Denne formidlingsartikel undersøger sammenhængen mellem måden kommunale ældrepolitikker og plejepersonalet italesætter det relationelle og omsorgskrævende arbejde med ældre mennesker i plejeboliger. Baseret på en systematisk litteratursøgning samt fokusgruppeinterview på to forskellige plejecentre viser undersøgelsens diskursanalyse, at plejepersonalets italesættelser og de kommunale ældrepolitikkers italesættelser står i opposition til hinanden: De kommunale ældrepolitikker beskriver, hvordan ældre menneskers autonomi og ressourcer samt høj faglighed og normering i ældreplejen skal være omdrejningspunktet i arbejdet. Plejepersonalet udfordrer derimod de kommunale ældrepolitikkers italesættelser ved at beskrive arbejdet som noget, der begrænses af manglende tid samt utilstrækkelig normering og faglighed, hvilket har konsekvenser for den sociale praksis. Til sidst i artiklen inddrages en kort diskussion af forskellige begreber om omsorg relateret til ønsket om en kommende kommunal værdighedspolitik.
201723
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Aldring gøres til et problem ved at diskriminere ældre
Rudi Westendorp: Aldring gøres til et problem ved at diskriminere ældre
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side 16 – 17

Hvad er problemet ved aldring? I hvert fald ikke pension og sundhedsomkostninger, men nok snarere angst for gråt hår og diskrimination mod ældre.
Alle, der lever nu, ønsker sig nok at leve et langt og sundt liv. Aldrig før har folk i Danmark været i stand til at se frem til en så lang periode af deres liv, hvor de kan leve under vilkår, de selv ønsker. Om dette ønske bliver til virkelighed, kan man måske blive i tvivl om, hvis ens venner bliver påvirket af sygdom, men dette ændrer ikke ved, at der er flere end tidligere, der lever sundt i længere tid. Livslængden har i Danmark siden 50’erne strakt sig ud som en harmonika, men det er ikke anerkendt, at enderne af harmonikanen er forblevet de samme, og at den virkelige forandring er sket i midten.
201724
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Aktionsforskning med selvmordsefterladte over 64 år

Lisbeth Hybholt, Niels Buus, Annette Erlangsen, Elene Fleischer, Jenny Havn, Elin Kristensen, Knud Kristensen, Jørn Toftegaard, Vibeke Toftegaard, Lene Lauge Berring: Aktionsforskning med selvmordsefterladte over 64 år
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side 18 – 21

Hvordan støttes og hjælpes personer over 64 år, der er ladt tilbage efter selvmord, bedst? Et forskningsprojekt på vej.
Personer over 64 år får ikke tilstrækkelig hjælp, når de mister en nærtstående ved selvmord. Der er behov for at udvikle praksisnære, sundhedsfremmende interventioner, der øger de psykosociale handlemuligheder for professionelle, de efterladte og deres pårørende. Denne artikel beskriver et aktionsforskningsprojekt, hvor personer over 64 år, der er ladt tilbage efter selvmord, deres pårørende, faglige eksperter, professionelle og forskere samarbejder om at designe og gennemføre projektet, som består af tre sammenhængende delstudier: Første delstudie er en kvalitativ interviewundersøgelse. Formålet er at skabe viden om behov for støtte hos efterladte over 64 år. Andet delstudie er udvikling, afprøvning og evaluering af psykosociale interventioner udvalgt på grundlag af resultaterne fra første delstudie. Tredje delstudie er en undersøgelse af samarbejdsprocesserne i aktionsforskningen. Resultat af projektet vil være formulering af retningslinjer for, hvordan personer over 64 år, der er ladt tilbage efter selvmord, bedst støttes og hjælpes. Målet er, at professionelle nemt kan anvende denne viden i deres praksis.
201725
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Er ensomhed en fiasko?
Henrik Hvenegaard Mikkelsen: Er ensomhed en fiasko?
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side 22 – 25

Med en kritisk diskussion af neoliberalisme spørger forfatteren, om det er politikere og medier, der skaber ensomhed som problem?
Efter at have givet et interview til en dansk avis for nylig, modtog jeg en række e-mails. I interviewet havde jeg givet en beskrivelse fra mit etnografiske feltarbejde på Sydsjælland blandt ældre mennesker – særligt mænd – som ikke kunne genkende sig selv i de aldringsidealer, som i en årrække er blevet promoveret via de danske medier. De efterfølgende e-mails blev sendt til mig af personer, som havde læst artiklen, og som ønskede at udtrykke deres støtte i forhold til de fortællinger, jeg præsenterede. Igennem disse korrespondancer fik jeg en værdifuld og uventet indsigt i den måde, hvorpå ensomhed opstår som en social erfaring. I flere af e-mailsene blev det beskrevet, at personen havde meget lidt behov for social kontakt i hverdagen, men alligevel blev aleneheden skamfuld.
201726
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Emma Morano blev 117 år
Bernard Jeune: Emma Morano blev 117 år
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side 26 – 30

Et besøg hos Emma Morano, som var verdens ældste menneske, da hun døde i 2017.
Emma Morano blev født den 29. november 1899 og døde den 15. april 2017. Hendes far var støberiarbejder, hendes mor tekstilarbejderske, og hun var den første af en søskendeflok på otte, som hun alle overlevede, selvom både moren og tre søstre blev over 90 år. Hun boede det meste af sit liv i Verbania ved Maggiore søen, ca. 100 km nord for Milano. Der arbejdede hun først som syerske på en fabrik, dernæst som kok på en kostskole indtil hun var 75 år. Hun var kortvarigt gift og fik et barn, der døde som spæd. Hendes temperament var stærkt og hun blev i familien kaldt ”generalen”. Selv tillagde hun sit lange liv sin arv, sin kost (rå æg, grappa og chokolade), sin gode søvn, sit positive livssyn, og valget af at leve uden mand. Hun havde aldrig været indlagt på hospital og døde siddende i sin lænestol i sin lille toværelses lejlighed.
201727
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

National Konference 2017: At skabe gode dage
National Konference 2017: At skabe gode dage
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side 31

Dansk Gerontologisk Selskab inviterer igen i år til National Konference om Aldring og Samfund, 9. & 10. November 2017 på Comwell, Middelfart
201728
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Grænser i bevægelse

Grænser i bevægelse
Gerontologi – nr. 2- årgang 33 – side Bagsiden

Jette Thuesen, ny forkvinde for DGS, diskuterer aldersgrænser:
I den forgangne sommer tog Kristeligt Dagblad en historie op fra japansk gerontologi, hvor forskere i gerontologi og geriatri med professor Yasuyoshi Ouchi i spidsen har publiceret en rapport om aldersgrænser. Kristeligt Dagblad lavede en fin dækning med to artikler, der handlede om, hvorvidt de japanske aldersgrænser havde relevans i en dansk kontekst. Formålet med rapport
201729
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.