Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2018

2018, artikler i tidsskrift nr. 1

Hvem vil ikke gerne gøre en forskel?
Inger Øster, Karen Pallesgaard Munk, Jette Henriksen: Hvem vil ikke gerne gøre en forskel?     
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1 – årgang 34 – side 4 – 7

Studerende er blevet spurgt, hvad der betyder noget for deres karrierevalg. Hvad kan man gøre for at øge interessen for at arbejde med gamle patienter?
Hvis forventningerne til de fremtidige jobs skal indfries hos studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser, skal jobbet indeholde variation, udviklingsmuligheder samt et klart potentiale for at kunne ”gøre en forskel”. Det ser de studerende ikke som en mulighed i arbejdet med ældre mennesker. 
201811
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

Når mad ikke kun er noget, man samles om
Peer Review Artikel – Anja Steinmejer: Når mad ikke kun er noget, man samles om
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1 – årgang 34 – side 8 – 13

Fælles måltider er sociale omdrejningspunkter, men der kan også være grunde til at vælge dem fra. Hvilken rolle spiller mad og fælles måltider i et kommunalt aktivitetstilbud for ældre?
Siden 1950’erne og 1960’erne har der været et øget fokus på mad og spisning i den danske ældrepleje, hvilket siden årtusindskiftet også har inkluderet det sociale aspekt omkring dét at spise sammen.
Dette fokusområde spiller således en central rolle i Københavns Kommunes arbejde med at give ældre borgere mulighed for at komme sammen og etablere nye sociale relationer. Nærværende artikel er inspireret af min bedstefars beslutning om ikke at spise sammen med andre end min bedstemor og bygger på tre måneders feltarbejde i forbindelse med mit kandidatspeciale på et kommunalt aktivitetscenter i København. Ved brug af begrebet commensality analyserer artiklen, hvordan mad, udover at styrke sociale relationer, også kan bruges til at afgrænse mindre fællesskaber i en større gruppe og derved fremstå ekskluderende.
Derudover diskuteres, hvordan problemer med at indtage mad kan medføre, at måltider sammen med andre bliver til potentielt skamfulde situationer og derved en mulig årsag til fravalg af fælles måltider både i private sammenhænge og i det kommunale aktivitetstilbud.
201812
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. .

Den gode og den onde ensomhed
Spidsen – Christine E. Swane: Den gode og den onde ensomhed
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1- årgang 34 – side 14 – 15

Hvad tales der om, når ’den gode ensomhed’ omtales i litteratur og medier – og hvad er det for en ensomhed, som forskning, fonde og organisationer arbejder med?
I 2014 var forebyggelse af ensomhed en del af regeringens forebyggelsesprogram, Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Ensomhed blev nævnt under emnet ’mental sundhed’, hvor en af ’sigtelinjerne’ var, at andelen af ensomme danskere på 16 år eller derover skulle reduceres med 10 pct. Et overordnet tema i programmet var også en mindskelse af den sociale ulighed i samfundet – yderst relevant i forhold til ensomhed. Det går det så ikke særligt godt med her tre-fire år senere, viser den nyeste befolkningsundersøgelse, Hvordan har du det?, hvor der for tredje gang er indsamlet data fra hele landet. Resultaterne er netop offentliggjort af Sundhedsstyrelsen i rapporten Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017.
201813
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Besøgsvenskabet
Peer Review Artikel – Nanette Bjerring Fournier : Besøgsvenskabet
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1- årgang 34 – side 16 – 21

Hvordan skal fænomenet ‘besøgsvenner’ forstås – og kan besøgsvenner afhjælpe ensomhed blandt ældre?
Med udgangspunkt i et studie af, hvordan den sociale relation mellem besøgsven og besøgsvært indgår i ensomhedsproblemer hos ældre, præsenteres begrebet ”et besøgsvenskab”. Besøgsvenskabet består af fire karakteristika. Besøgsvenners professionalisme og tavshedspligt skaber tillid og mulighed for besøgsværterne til at dele tanker, som vedkommende ellers ikke havde delt med nogen. Der skabes et rum for tillid og åbenhed, hvor besøgsvennen giver emotionel støtte og socialt samvær og primært har en lyttende funktion. Samtidig opretholder besøgsvenner grænser for intimitet, hvor de ikke snakker om egne problemer, men fokuserer på besøgsværtens behov. Besøgsvenskabets sidste karakteristika er, at det er et venskab med instrumentel støtte, hvor besøgsværten opfatter det at spørge om og modtage hjælp fra besøgsvennen anderledes end ved ”almindelige venskaber”.
201814
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Et langt liv med Danmarks Radio
Anne Leonora Blaakilde: Et langt liv med Danmarks Radio
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1- årgang 34 – side 22 – 25

Radioens betydning for ældre menneskers hverdagsliv, set i livshistorisk perspektiv. 
Der findes kun ganske lidt forskning om radio, og endnu mindre om det at lytte til radio. Med støtte fra VELUX FONDEN har jeg i perioden 2014-16 foretaget et kvalitativt forskningsprojekt om radiolytning blandt ældre danskere. Der er blevet indsamlet empiri i form af dybdegående, personlige livshistoriske interviews med 14 danske lyttere født mellem 1928 og 1948. Udover litteraturstudier om radioforskning og medieforskning generelt er der foretaget indsamling af policy-materiale udgået fra Danmarks Radio og fra Kulturstyrelsen. I denne artikel redegøres for nogle af de publicerede pointer i projektet.
201815 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Ti år med formidling af aldringsforskning på Medicinsk Museion
Bente Vinge Pedersen: Ti år med formidling af aldringsforskning på Medicinsk Museion
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1- årgang 34 – side 26 – 30

Medicinsk Museion har som universitetsmuseum haft både forskning, udstillinger og forskningsformidling om aldring på programmet i de sidste år. Gennem de seneste godt ti år har Medicinsk Museion, Københavns Universitets museum for medicinens kultur og historie, haft alder, aldring og aldringsforskning som et af sine gennemgående arbejdsområder, bl.a. som en del af Center for Sund Aldring. Artiklen giver eksempler på formidlingsprojekter og overvejer, hvad museet har lært gennem sit engagement i aldringstemaet.
201816
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.  

Gerontologi, religion og videnskab
Gerontologi, religion og videnskab
Tidsskriftet Gerontologi – nr. 1- årgang 34 – side Bagsiden

Jette Thuesen, forkvinde for DGS, diskuterer, om de gerontologiske paradigmer, der når offentligheden, passer til almindelige menneskers erfaringer med at blive gammel.
Fra starten af artiklen: 
I 2017 udkom Thomas Bredsdorffs bog Tøsne og forsytia. I bogen fortæller han om livet med sin kone Lene, efterhånden som hendes demenssygdom udvikler sig. Bogen indeholder også en diskussion og kritik af velkendte forståelser af aldring og demens, skrevet med det overskud og den indsigt, som man kan have, når man både er en vidende litteraturkritiker og et menneske, der har levet med sygdommen på nærmeste hold i årevis. Og så leverer den, hvad der er særligt interessant i denne sammenhæng, et par krasse kommentarer til, hvad Bredsdorff betegner som den gerontologiske religion. Udtrykket har han fra en amerikansk afhandling om demensens kulturhistorie. Et citat fra bogen:…
201818
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.