Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2021 

2021, artikler i tidsskrift nr. 2

Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi 

Morten Hillgaard Bülow Bjørner og Ellen Garde: Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 3

Et emne, der ikke er til at komme udenom inden for både forskning, praksisser og politik rettet mod aldring, er spørgsmålet om, hvad der sker med vores hjerner, når vi ældes. Sammen med den øgede opmærksomhed på ‘den aldrende befolkning’ har både videnskab og offentlighed siden slutfirserne haft et øget fokus på ‘den aldrende hjerne’
– ikke mindst motiveret af en øget frygt for demenssygdomme og nedsat kognitiv funktionsevne. Et emne, der både er vigtigt overordnet set i et vidensbaseret samfund og personligt for det enkelte menneskes forestilling om den gode alderdom for sig selv og andre. 

202121

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

Den bevægende hjerne og dens endeligt 

Albert Gjedde: Den bevægende hjerne og dens endeligt.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 4 – 9

Hjernens evolution og biologi handler grundlæggende om bevægelse. Og om lyst til bevægelse. Så hvad sker der, hvis lysten stopper? 

Hjernens neurobiologi er næsten ufattelig kompleks, men vi kan alligevel identificere visse aldersrelaterede ændringer i hjernen, eksempelvis blandt nervecellernes antal af knopskydninger, som hænger sammen med så tilsyneladende forskellige ting som bevægelse og diabetes. I denne artikel redegøres for nogle af disse komplekse mekanismer og sammenhænge i hjernens biologi, som vi lige er begyndt at forstå, og for de hypoteser, som neurobiologer arbejder med i dag. 

202122

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

 

Musik styrker kognition og socialt samvær i demensomsorgen 

Hanne Mette Ochsner Ridder: Musik styrker kognition og socialt samvær i demensomsorgen.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 10 – 13

Hvad er støj, og hvad er musik? Hvordan påvirkes vi og hvad er effekten, når musik anvendes terapeutisk? 

Støj, lyde og musik påvirker vores hjerner på forskellig vis og kan både have stressende og afslappende virkning på vores kognitive system. Artiklen giver et indblik i dette relativt nye forskningsfelt, som peger på, hvordan musik både kan have positiv effekt på perception, kognition og socialt samvær – og hvordan det derfor giver mening at benytte musik terapeutisk i demensomsorgen. 

202123

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

Intelligens og kognitiv aldring 

Erik Lykke Mortensen: Intelligens og kognitiv aldring.

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 14 – 19

Intelligens udvikles gennem barndom og ungdom med markante individuelle forskelle, som er stabile gennem det meste af tilværelsen. 

Forenklet kan intelligens opfattes som et individs gennemsnitlige præstation
i forskellige kognitive tests. Intelligens er ikke medfødt, men udvikles gennem barndom og ungdom, og hos yngre voksne er der meget markante individuelle forskelle i intelligenstestscores. Disse forskelle er stabile gennem det meste af tilværelsen, og man bliver derfor nødt til at tage højde for dem ved undersøgelse af aldersrelaterede ændringer i intelligens og kognitive funktioner. For de fleste mennesker er kognitive ændringer beskedne i den erhvervsaktive alder, men hos cirka 10% ses et markant fald i testscores allerede fra 60-årsalderen. Det har vist sig vanskeligt entydigt at identificere faktorer, der påvirker den kognitive aldring. Blandt de mest undersøgte faktorer er uddannelse, erhverv, livsstil og livsstilsrelaterede sygdomme. 

202124

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil 

 



Intermezzo: Hjernebilleder 

Ellen Garde: Intermezzo: Hjernebilleder 

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 20 – 21

Selvom ét billede ikke kan rumme alle vinkler, illustrerer forsidebilledet af den levende hjernes netværk, hvordan moderne teknik kan bidrage med viden om, hvordan hjernen formes gennem livet. 

Hjernens anatomi har optaget mennesker i mere end 2000 år, men det er moderne billeddannende tekniker, der har ændret vores syn på dynamikken mellem hjernens struktur og funktion. 

202125

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

Kognitive vurderinger ved demensudredning 

Kasper Jørgensen: Kognitive vurderinger ved demensudredning 

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 22 – 25

Der findes i dag flere korte kognitive tests, som benyttes i klinikken. Hvilke fordele og ulemper har de – og hvad er bedst at bruge? 

Korte kognitive tests spiller en central rolle i forbindelse med udredning af demens. Siden 1970’erne har man traditionelt anvendt korte kognitive tests som MMSE eller urskivetesten, men i slutningen af 1980’erne begyndte der at dukke spørgeskemaer op, hvor en pårørende udspørges om patientens funktionsniveau. Den diagnostiske præcision af sådanne spørgeskemaer ser ud til at ligge på samme niveau som den diagnostiske præcision af korte kognitive tests. Siden årtusindeskiftet er der udviklet nogle få udredningsværktøjer, der kombinerer en kort kognitiv testning med spørgsmål til pårørende og/eller patienten. I denne artikel gennemgås tre kombinerede udredningsværktøjer, der hver for sig har vist sig bedre til at skelne mellem personer med og uden kognitiv svækkelse end korte kognitive tests. Udredningsværktøjerne er mindre tidskrævende end traditionelle tests. 

202126

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

FAGFÆLLEBEDØMT:

Meningsfulde aktiviteter og stille og rolig omsorg – To spor i grønlandsk demenspleje 

Kamilla Nørtoft, Hanne Jensen og Tenna Jensen: Meningsfulde aktiviteter og stille og rolig omsorg – To spor i grønlandsk demenspleje 

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 26 – 33

Hvordan spiller kultur, normer og forventninger sammen i demenspleje? 

I Grønland er der en stigning i antallet af mennesker med demens. Denne artikel diskuterer to spor i grønlandsk demenspleje; 1) Meningsfulde aktiviteter og 2) stille og rolig omsorg. De to spor udelukker ikke hinanden, men kan være delvist konfliktende, selvom målet ofte er det samme: at skabe en tryg og meningsfuld atmosfære for mennesker med demens. Både kulturelle normer, uddannelsesniveau blandt plejepersonale og mangel på grønlandsk tilpasset informations- og aktivitetsmateriale spiller ind på, hvordan plejen udspiller sig i praksis på forskellige plejehjem. De empiriske data i artiklen er genereret gennem etnografisk feltarbejde fra syv plejeinstitutioner og 30 interviews med pårørende, plejepersonale, plejehjemsledere og administrative kommunale ledere og specialister. 

202127

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

 

Fra fødsel til død -
udviklingspsykologi imellem hjerne og samfund 

Karen Pallesgaard Munk: Fra fødsel til død –
udviklingspsykologi imellem hjerne og samfund

Gerontologi – nr. 2 – årgang 37 – side 34 – 39

En kort historie om videnskaben om menneskets mentale forandring i et livsløbsperspektiv.

Vores psykologi hænger på godt og ondt sammen med hjernen, der både former og formes af vores interaktion med omverdenen. I udviklingspsykologiens historie har hjernen dog spillet forskellige, ikke altid tydelige, roller, alt efter hvor fokus har været på forskellige tidspunkter. Artiklen gennemgår udviklingspsykologiens store linjer og peger på, hvordan individets udvikling er uadskilleligt fra dets historiske og samfundsmæssige kontekst: vi er på samme tid selvreflekterende sociale læredyr og verdenskonstruktører. 

202128

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil. 

Bagsiden

Invitation til 26. Nordic Congress of Gerontology 
Jette Thuesen, præsident og Pia Nimann Kannegaard, generalsekretær:

Dansk Gerontologisk Selskab inviterer sammen med Dansk Selskab for Geriatri og Nordisk Gerontologisk Forening til 26. Nordic Congress of Gerontology, som afholdes
i Odense den 8-10 juni 2022. 
På hjemmesiden: www.26nkg.dk 
kan du finde praktisk information, læse om keynote speakers, indsende et abstract og tilmelde dig kongressens nyhedsbrev.
På hjemmesiden finder du også information om deltagerlegater og information om, hvordan man nominerer kandidater for de to priser, der uddeles til kongressen: The NGF Prize for promising researcher in gerontology; og The Sohlberg Prize. 

Læs mere her på bagsiden.