Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2017

Ældre indvandrere
Anne Leonora Blaakilde: Ældre indvandrere   
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 4 – 5

Temaredaktør Anne Leonora Blaakilde introducerer temaet for dette nummer af Tidsskriftet Gerontologi. 
I 2016 var der godt 21.000 ikke-indfødte personer på 65 år og derover i Danmark, mens der er 45.000 i gruppen af 50-64 årige, som er på vej til at blive ældre. Der er stor forskel på indvandrere, afhængigt af hvor de kommer fra, hvilken baggrund de har, og hvor længe de har været her.
Temaet berøres fra forskellige vinkler med artikler fra både Danmark og Sverige. 
201711
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Uformel omsorg og pleje for ældre indvandrere – holdninger og strategier
Finnur Magnússon: Uformel omsorg og pleje for ældre indvandrere – holdninger og strategier
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 6 – 9

Der er et mylder af gisninger omkring pleje af ældre indvandrere – men begrænset empirisk viden om deres omsorgsstrategier.
I international forskning er viden om omsorgsgivere med udenlandsk baggrund mager. Flere forskningsområder peger på, at den samlede viden for en stor del bygger på antagelser snarere end empiriske belæg. Forskningen viser dog, at forskelle mellem familie med udenlandsk baggrund og majoritetsbefolkningen er langt mindre end antaget, når det drejer sig om organisering af pårørende-omsorg. Den største forskel består i, at omsorgsgivere fra majoritetskulturen synes at gøre mere brug af offentlig omsorg end udenlandsfødte gør. Årsagerne til denne forskel forklares ofte på baggrund af kulturspeficikke emner eller sprogkundskaber. Desuden har man i de senere år i større udstrækning søgt svar i forhold om de udenlandsfødte socio-økonomiske situation, der ikke sjældent karakteriseres af udsathed. Her er hverken race, kultur eller etnicitet nogle selvfølgelige forklaringsfaktorer. Det er nærmere et spørgsmål om at tage udgangspunkt i faktorer som køn, socio-økonomisk stilling og naturligvis de specifikke behov hos en modtager af omsorg. Til syvende og sidst kan vi konstatere, at emnet om uformel omsorg og etnicitet hidtil ikke er belyst ret meget i forskningen, og spørgsmålene er derfor mange. Ikke mindst ses det, at der findes forklaringsmodeller, som hviler på letbenede præmisser.
201712
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Peer Review Artikel – Ældre indvandrere med behov for (hjemme)hjælp
Anika Liversage: Ældre indvandrere med behov for (hjemme)hjælp
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 10 – 15

Ældre tyrkere i Danmark modtager ikke så meget hjemmehjælp som andre ældre danskere. De får ofte hjælp fra familiemedlemmer, især døtre og svigerdøtre.
I disse år ældes den første generation af ’gæstearbejdere’, der kom til Danmark fra omkring 1970. Fra kvantitative studier ved vi, at ældre, kortuddannede indvandrere generelt har et lavt forbrug af hjemmehjælp. For at forstå hvad der ligger bag dette mønster, anvender denne artikel interview med 39 ældre tyrkere til at udbygge vores forståelse for ældre ind-vandreres holdninger til, og brug af, kommunal hjemmehjælp. Interviewene viser, at en del ældre mennesker helst undgår brugen af hjemmehjælp, da denne hjælp anses som forstyrrende, problematisk på grund af sprogproblemer og af utilstrækkelig kvalitet. Muligheden for at fravælge kommunal hjemmehjælp kan betinges af, af de ældre indvandrere i stedet modtager hjælp fra yngre, primært kvindelige, familiemedlemmer. Denne familiære hjælp kan dog betyde, at fx nogle svigerdøtre kommer til at varetage ganske krævende omsorgsopgaver. I nogle familier søger man at integrere ønsket om familiebase-ret hjælp med tilgængelige kommunale strukturer. Dette sker via familiernes ønsker om at få bevilget en ’selvudpeget hjælper’, og herigennem at få aflønnet et familiemedlem for at varetage omsorgsopgaver.
201713
Click here for abstract in English
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Kulturel jonglering’ på Danmarks første mangfoldighedsplejehjem
Anne Leonora Blaakilde, Eva Algreen-Petersen og Christine E. Swane: ’Kulturel jonglering’ på Danmarks første mangfoldighedsplejehjem
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 16 – 19

Personalet på mangfoldighedsplejehjemmet Peder Lykke Centret på Amager er ved at lære at håndtere etnisk forskellighed.
Danmark fik sit første plejehjem for etnisk mangfoldighed i 2013, da det eksiste-rende Peder Lykke Center på Amager fik en ”mangfoldighedsprofil”. Tre forskere fulgte i de første tre år processen med at udvikle denne profil. Følgeforskningen fokuserede på arbejds- og læringsprocesser hos ledelse og medarbejdere, på gamle og nye beboere med både dansk og udenlandsk baggrund, brugere af aktivitetscenret, visitatorer, familie til de ny-indflyttede og i enkelte tilfælde også på grupper af indvandrere, som kom på besøg på Peder Lykke Centret for at blive introduceret til faciliteterne.
Artiklen bygger på rapporten: Det første mangfoldighedsplejehjem i Danmark –muligheder. I denne artikel har vi valgt at fokusere på et kompetence-begreb, der er udviklet i forskningsprocessen, ’kulturel jonglering’. Dette begreb skal ses i relation til, hvordan begrebet ’etnicitet’ – og forestillinger om, hvad det rummer – kan risikere at komme til at spærre for mere vidtgrenede forståelser for komplekse plejebehov og deres løsninger.
201714
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

SPIDSEN: Er det nødvendigt at sluge kameler?
Uzma Ahmed: SPIDSEN: Er det nødvendigt at sluge kameler?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 20 – 21

Når nu det er så besværligt at få ældre med minoritetsetnisk baggrund til at flytte ind i plejecentre, hvorfor så gøre sig det besvær? Er det i virkeligheden ikke imod deres kultur?
Lad os indrømme, at det virker uoverkommeligt og besværligt at løse den velfærdsopgave, der består i at få flere minoritetsetniske borgere til at tage imod plejetilbud til ældre. Der er brug for megen målrettet kommunikation, ja, der bør nærmest være en kampagne, som overbeviser og gør opmærksom på tilbuddene, og ikke mindst på de kerneværdier, der ligger i at sikre alle ældre mennesker i Danmark en værdig alderdom. Desuden skal plejepersonalet klædes yderligere på til at samarbejde med en ny målgruppe, selvom de flere steder i dag bliver undervist i interkulturelle kompetencer. Vigtigst af alt skal strukturerne i plejesystemet indrettes efter at skabe en mangfoldig virkelighed.
Hvorfor så gøre alt det, kunne man spørge?
201715
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Marokkansk madforståelse – en kompetence hos ældre indvandrerkvinder i Danmark
Irene Nørlund, Birgitte Gade Brander og Runa Midtvåge: Marokkansk madforståelse – en kompetence hos ældre indvandrerkvinder i Danmark
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 22 – 25

I et netværk af marokkanske indvandrerkvinder har forskere og undervisere fra Metropol undersøgt madforståelse.
1970’erne kom en del indvandrere til Danmark fra især Middelhavslandene, herunder Marokko. Mange tog deres koner med til landet, og de har nu boet i Danmark i 30-40 år. Denne artikel lægger først og fremmest vægt på nogle marokkanske indvandrerkvinders oplevelser af deres liv i Danmark gennem deres møde med den danske madkultur. Artiklen er skrevet på baggrund af et toårigt samarbejde mellem en gruppe af marokkanske kvinder i København og medarbejdere ved Professionshøjskolen Metropol. Projektet har til formål at opnå en dybere forståelse af midaldrende indvandrerkvinders egne opfattelser af deres hverdagsliv i Danmark efter mange års ophold i landet og bærer titlen: ”Mad og sundhed gennem empowerment og social inklusion”. Artiklen er inspireret af teorier om ’food literacy’ (madforståelse).
201716
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Peer Review Artikel – Migrationen läggs tillrätta
Peer Review Artikel – Annie Woube: Migrationen läggs tillrätta – en svensk kvinnas berättelse om migration till Costa del Sol, Spanien
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – side 26 – 31

Utifrån den egna berättelsen om migrationen analyseras en svensk kvinnas erfarenheter och självförståelse.
I artikeln analyseras hur en senior svensk kvinnas livsstilsmigration till Spanien berättas med hänsyn till form, innehåll och betydelse för den egna självförståelsen. Artikeln visar hur berättandet sker i relation till 1) forskarens frågor, 2) på förhand färdiga narrativ till form och innehåll, samt 3) kulturella och sociala villkor för vad som är möjligt att berätta retrospektivt som äldre kvinna med medelklassbakgrund. Den visar också hur en migrationsberättelse är strukturerad av de platser och flyttningar som föregått migrationen. Kvinnans migrationsberättelse beskrivs som en lyckad framgångs-saga, vilket är ofta förekommande bland migrationsberättelser. Den förmedlaren självförståelse om att vara en framgångsrik och självständig kvinna som migrerat på eget bevåg och av egen kraft.
201717
Click here for abstract in English
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

National Konference 2017: At skabe gode dage
National Konference 2017: At skabe gode dage
Gerontologi – nr. 1 – årgang 33 – Bagsiden

Dansk Gerontologisk Selskab inviterer igen i år til National Konference om Aldring og Samfund, 9. & 10. November 2017 på Comwell, Middelfart.
201718
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.