Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2012 

2012, artikler i tidsskrift nr. 2

Livsforløb og aldring af bevægeapparatet.
Kirsten Avlund: Livsforløb og aldring af bevægeapparatet.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 4 – 6

Aldringsprocessen formes igennem hele livsforløbet. Aldring af bevægeapparatet er en af de faktorer, der har mest betydning for udviklingen af fysisk skrøbelighed og funktionsevnetab sent i livet. En lang række faktorer kan påvirke disse ændringer, især fysisk aktivitet, hormonel status, kost og enkelte genetiske faktorer. Lav social position i barndom og ungdom har også betydning for balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet og senere. Også i alderdommen er der stor social ulighed i helbred. De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Et fænomen som ukuelighed ser også ud til at have betydning for helbredet i alderdommen. Subjektivt velvære opretholdes eller forstærkes med alderen, fordi gamle mennesker er bedre til at styre, hvordan de bruger deres psykiske kræfter.
201221

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Generationer og økonomi.
Jørn Henrik Petersen: Generationer og økonomi.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 7 – 9

Artiklen beskriver, hvordan samfundsøkonomiske aspekter hænger tæt sammen med aldersfaser og generationer. Det er nemlig de erhvervsaktive, som er midt i livet, der forsørger de andre generationer samt de jævnaldrende, som ikke kan forsørge sig selv. Derfor, mener forfatteren, kan man med god ret kalde de ældre for ”ældrebyrden”, selv om de selv engang har bidraget til samfundsøkonomien som ”skaffere”. Da gruppen af de erhvervsaktive falder relateret til ældregruppen, som stiger, vil behovet for pasning og pleje blive øget over de kommende år, mens antallet af mennesker, som kan påtage sig denne opgave, vil blive mindre.
201222

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


Bedsteforældreressourcer.
Anne Leonora Blaakilde: Bedsteforældreressourcer.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 10 – 12

Baseret på historiske og kulturelle traditioner fra to forskellige versioner af den velfærdsstat, som blev bygget op i løbet af det 20. århundrede, er der i dag en stærk forventning til bedsteforældre om, at de stiller op som børnepassere, når de voksne børn og samfundet har brug for det. Mange bedsteforældre gør det også gerne og lægger dermed en stor del af deres tid i omsorg og pasning af andre. Menneskereserven skal passes og plejes; det gælder også syge eller døende, fx gamle forældre, og derfor kaldes bedsteforældregenerationen også sandwichgenerationen; de er midt mellem flere generationer med behov for deres hjælp. Denne samfundsvigtige opgave skal klares, men arbejdet tæller ikke med i landets BNP. Hvis den gjorde, ville de ældre nok ikke blive omtalt som ældrebyrden, men som ældrestyrken..
201223

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


Ældre bilister – og alderisme…
Henning Kirk: Ældre bilister – og alderisme…
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 13 – 15

I Danmark er der obligatorisk krav om lægeerklæring ved kørekortfornyelse, når man fylder 70. Dette kan betragtes som statsautoriseret alderisme, mener forfatteren. I andre lande er det ikke nødvendigt med lægeerklæring og test for at få fornyet sit kørekort. Bilister over 75 har større risiko end andre for at blive trafikdræbt eller komme til skade i trafikken. Unge mænd har dog også en høj ulykkesstatistik, men deres ulykker rammer oftere andre mennesker, mens de ældres ulykker mest rammer dem selv..
201224

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


Hvad er ‘Det aldrende samfund’?
Lene Otto: Hvad er ‘Det aldrende samfund’?
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 16 – 18

Det aldrende samfund er ikke kun noget, der vedrører eller omhandler ældre mennesker. Det er noget, vi alle sammen, uanset alder, berøres af. Kulturelt set er der dog ikke en fælles forståelse af, hvad det betyder. I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling i samfundet og de stigende sundhedsudgifter i forbindelse med de kroniske sygdomme, som følger med levetidsforlængelsen. I andre sammenhænge er der tegn på en spirende ny aldersforståelse, hvor aldring er andet og mere end svækkelse. Samfundsmæssigt er der en forventning om, at ældre er mere mobile, ressourcestærke, sunde og arbejdsdygtige længere end før, og mange ældre oplever heller ikke sig selv som gamle, men som aktive og uafhængige seniorer, der har ret til et godt liv. Den humanistiske aldringsforskning studerer samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg.
201225

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


Sygdom og aldring.
Carsten Hendriksen: Sygdom og aldring.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 19 – 21

Med årene bliver vi mere sårbare over for indre og ydre påvirkninger. Sårbarheden skyldes aldersforandringer i alle kroppens organer fra molekyleniveau over celleniveau til sammensatte organfunktioner og livsstilspåvirkninger. Hos ældre med symptomer på flere kroniske sygdomme og i den sidste del af livet er der væsentlige faglige udfordringer. Hvad er konsekvensen af en diagnostisk udredning? Hvad udsættes personen for af gener i forhold til mulig gavnlig effekt på funktionsevnen? Hvis ethvert symptom opfattes som udtryk for alder, underdiagnosticeres ældre. Opfattes alle symptomer som sygdomsteg, overdiagnosticerer lægen let. Balancen mellem disse to yderpunkter er essentiel i kontakten med ældre..
201226

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


At leve lykkeligt til sine dages ende.
Mimi Mehlsen: At leve lykkeligt til sine dages ende.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 22 – 24

Det er egentlig en gåde, at en del ældre mennesker, som oplever tab både fysisk og måske psykisk og socialt, er i stand til at bevare en livstilfredshed, som er på højde med den, unge menneske med fuld funktionsduelighed har. Dette kan forklares med psykologiske mekanismer som tilpasning og kompensation. Hvis man er i stand til at tilpasse sig livets og kroppens ændringer, behøver men ikke at få mindre livstilfredshed, skønt livets muligheder udefra set måske indsnævres.
201227

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


Sociale udfordringer i alderdommen.
Christine E. Swane: Sociale udfordringer i alderdommen.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 25 – 27

Det sociale er det mellemmenneskelige samvær, der binder vores hverdagsliv sammen, og som udgør det måske væsentligste aspekt af de fleste menneskers livskvalitet. Der er behov for i højere grad at bringe det sociale ind som en del af opmærksomheden på, hvordan vi har det som gamle. Man bør være varsom med at bruge begreber som ufrivillig ensomhed, fordi ingen er frivilligt ensom. Til ensomhed er knyttet svære følelser som det at være ked af det, ulykkelig, ude af stand til at handle, stærke savn af samhørighed, og ensomme mennesker. Det er et socialt problem for ensomme mennesker hvis samfundet opfatter deres situation som selvforskyldt, for det er en tanke, de let selv kan få. Og dette selvbillede er undergravende for selvværdet.
201228

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


Livskvalitet for plejeboligbeboere.
Tine Rostgaard: Livskvalitet for plejeboligbeboere.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 28 – 30

Ældrekommissionen kom i februar 2012 med 43 anbefalinger til, hvordan livskvalitet og selvbestemmelse kunne forbedres for ældre i plejebolig og plejehjem. Artiklen fortæller om undersøgelsen, der ligger bag Kommissionens anbefalinger. Undersøgelsen viser, at plejen og omsorgen i plejeboligen faktisk hjælper de fleste ældre til at få en bedre livskvalitet, men at indsatsen med at hjælpe plejeboligbeboere til at opretholde sociale kontakter og at deltage i aktiviteter bør forbedres.
201229

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil


En satsning på aldringsmæssig uddannelse i Danmark.
Lene Juel Rasmussen: En satsning på aldringsmæssig uddannelse i Danmark.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2012 – side 31

Med økonomisk støtte fra Nordea har Københavns Universitet fået mulighed for at oprette et Center for Sund Aldring, som bl.a. uddanner en ny generation af aldringsforskere fra mange discipliner. Direktør Lene Juel Rasmussen beskriver her indsatsområdet. En af CESAs vigtige ambitioner er at sikre uddannelse af den næste generation af aldringsforskere, og at stille viden om den sunde aldring til rådighed for sundhedsfaglige uddannelser og praktikere.
2012210

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil