Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi
Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2014
2014, artikler i tidsskrift nr. 2
Køb ind selv – og bevar helbredet
Annette Johannesen: Køb ind selv – og bevar helbredet
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 4 – 7
Indkøb kan være en social, selvstændig og tilfredsstillende handling, som bør medtænkes i den kommunale rehabilitering.
Med bevilling af én ældremilliard kroner årligt i fire år til at fremme ældres trivsel er det vigtigt at se på, om de nye tiltag i de danske kommuner faktisk støtter op om det, som ældre mennesker selv forbinder med værdighed og en god aldring.
I denne artikel peges på én faktor – at kunne handle selv – som man med fordel kan prioritere i arbejdet for at skabe sundhed og bedre trivsel for ældre i de danske kommuner. Studiet baseres på data fra gruppen af 85-årige fra 1914-kohorten fra Glostrup. Budskabet er, at man ude i lokalsamfundet, butikkerne, netværket, de frivillige og de kommunale instanser prioriterer og forstår vigtigheden af, at ældre mennesker støttes i deres bestræbelser på at fortsætte med at købe ind selv. Det anbefales, at fagpersonale drøfter tidligere vaner med indkøb og ønsker om dette med ældre borgere, før muligheder som udbragt mad eller varelevering lægges frem.
Deltagelse i samfundslivet og social funktionsevne synes ikke at være øverst på dagsordenen i hjælp og hverdagsrehabilitering, og sidst i artiklen gives ideer til indsats på området.
201421
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Aktivitet – et forsvar mod dødelighed?
Anne Liveng: Aktivitet – et forsvar mod dødelighed?
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 8 – 13
‘Aktiv aldring’ er et ideal både kulturelt og i ældreplejen, men kan også bruges som et personligt forsvar mod svækkelsens skræmmende nærvær
Artiklen præsenterer to indbyrdes forbundne analyser: Først en analyse af den bærende artikel i en officiel publikation med temaet ‘aktiv aldring’, der peger på, at betegnelsen ‘aktiv aldring’ kan siges at indeholde forestillinger om udødelighed. Dernæst analyseres etnografisk materiale fra kommunale dagcentre for ældre, hvor der i øjeblikket foregår en omstillingsproces i retning af at ansvarliggøre svækkede ældre mennesker som deltagere i daglige aktiviteter. Observationer fra dagcentre udfordrer antagelsen om, at disse ældre kan og vil være aktive, hvis bare de motiveres tilstrækkeligt for det, mens der i de udvalgte medarbejderinterviews etableres en modsætning mellem aktivitet som forbundet med selv-ansvarlighed over for passivitet som forbundet med manglende ansvarlighed. Denne opfattelse kan bevirke en uopmærksomhed på, at ikke alle ældre kan leve op til de normative forventninger om ‘aktiv aldring’. Desuden bliver medarbejdernes rolle som omsorgsudøvere nedtonet. Betegnelsen ‘aktiv aldring’ kan dermed komme til både at legitimere og tilskynde til en ansvarsforflyttelse fra personalet over på de ældre, der kommer i centrene.
201422
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Aktiv aldring – forhandlinger om et nyt alderdomsideal
Aske Juul Lassen: Aktiv aldring – forhandlinger om et nyt alderdomsideal
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 14 – 17
Aktiv aldring kan ses som svaret på aldring som “bekymringsgenstand”. Men det kan opleves som et pres for ældre mennesker at skulle være sunde og aktive
Denne artikel er baseret på forfatterens Ph.d.-afhandling og handler om aktiv aldring som et ideal for alderdommen. Alt efter hvilket perspektiv, man betragter alderdommen fra, har den forskellige betydninger. Der er stor forskel på etnologiske, epidemiologiske og neurologiske aspekter af aldring. Det bliver til en ‘sammensat bekymringsgenstand’, og aktiv aldring tilbyder løsninger på forskellige niveauer på aldring som problem. Grundlæggende set handler det om at forlænge det aktive og produktive liv. Den etnografiske del af ph.d.-projektet viser, at en aktiv livsstil anses som vigtigt af mange, men at det også kan opleves som et pres at skulle være sund og aktiv. Flere engagerer sig i aktiviteter, der ikke hører ind under idealet om en sund og aktiv livsstil, såsom billard, øldrikning og kortspil.
201423
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Hjælp-til-selvhjælp uden tvang!
Hjælp-til-selvhjælp uden tvang!
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 18 – 19
Et nyt lovforslag om rehabilitering til ældre er blevet fremlagt, og det bliver diskuteret og præsenteret flere steder i dette nummer af GERONTOLOGI. I spidsen gives ordet til Ældre Sagens chefkonsulent Olav Felbo, som har både kritiske og positive bemærkninger til lovforslaget
201424
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Sundhedsfremme på arbejdspladsen blandt 45-64-årige med stillesiddende arbejde – den danske del af et treårigt EU projekt
Mette Andresen, Katja Arnoldi, & Dorthe Varning Poulsen: Sundhedsfremme på arbejdspladsen blandt 45-64-årige med stillesiddende arbejde – den danske del af et treårigt EU projekt
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 20 – 23
Udvikling af gå-grupper og andre sociale initiativer med fysisk træning på arbejdspladsen kan vise sig at være til stor glæde og gavn for alle
Denne artikel omhandler den danske del af EU projektet Healthy Ageing in the workplace under programmet PROGRESS 2wards Healthy Ageing (www.progresshealthyageing.eu).
EU projektets overordnede formål var, at der i deltagerlandene (England, Spanien, Italien, Tyskland og Danmark) skulle udvikles innovative tiltag, som kunne anvendes i arbejdet med at fremme sundhed på arbejdspladsen blandt “yngre ældre” med stillesiddende arbejde. EU projektet blev afsluttet december 2013.
Artiklen formidler de anvendte metoder og overordnede resultater af det seks måneder lange interventionsprojekt. Teoriramme og diskussion af resultater og metoder vil kun blive berørt kort. Interventionen havde positive resultater i form af både vægttab og øget aktivitetsniveau blandt den udvalgte medarbejdergruppe, der efter seks måneder stadig var i gang og endda havde videreudviklet konceptet.
201425
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Når lyden forsvinder og genfindes – Høretab set og hørt fra en antropologisk vinkel
Therese Kjellerup Thorstholm: Når lyden forsvinder og genfindes – Høretab set og hørt fra en antropologisk vinkel
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 24 – 27
Lydlandskaber, døve spektakler og fuglesang. Denne artikel sætter fokus på ældres hørelse, og hvilke sociale implikationer et høretab kan have
Hørelsen kan betragtes som en helhed mellem kroppen og de sociale omgivelser, og ikke nødvendigvis som et fysiologisk fænomen alene. Et antropologisk studie af hørelsens – og høretabets– betydning er blevet udført blandt ældre i Nabo Østerbro. Her viser det sig, at høretab kan repræsentere en balancegang mellem aldersopfattelser, fysiologisk svækkelse og tab af sociale kompetencer eller status, fx. hvis man opfattes som et “døvt spektakel”. Men sociale faktorer har også betydning i forhold til holdninger til høreapparat eller muligheden for at grine af sig selv.
201426
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Alderdommens spejlstadie og den nye ældrelitteratur
Peter Simonsen: Alderdommens spejlstadie og den nye ældrelitteratur
Gerontologi – nr. 2 – årgang 2014 – side 28 – 31
Den nye ældrelitteratur peger på nye former for accept af krop og aldring; af en egen identitet som gammel, der ikke nødvendigvis stræber efter ungdommelighed
Artiklen præsenterer den amerikanske litteratur- og kulturforsker Kathleen Woodwards teori om et særligt ‘alderdommens spejlstadie’, hvori ældre mennesker frustreres over oplevelsen af et misforhold mellem den person, de føler sig som, og den person de ser gengivet i spejlet. Woodwards teori bruges til at analysere et centralt motiv i den skønlitteratur, jeg præsenterer som ‘ældrelitteraturen’. Woodward er inspireret af Freud og betragter aldringen negativt som tab og forfald på samme måde, som mange skønlitterære forfattere typisk har gjort det og stadig gør det. Men der er undtagelser, bl.a. Aase Schmidts roman Historien om mit hjerte (2012), som artiklen rummer en analyse af.
201427
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
- Tidsskrifter fra 2001, årgang 17
- Tidsskrifter fra 2002, årgang 18
- Tidsskrifter fra 2003, årgang 19
- Tidsskrifter fra 2004, årgang 20
- Tidsskrifter fra 2005, årgang 21
- Tidsskrifter fra 2006, årgang 22
- Tidsskrifter fra 2007, årgang 23
- Tidsskrifter fra 2008, årgang 24
- Tidsskrifter fra 2009, årgang 25
- Tidsskrifter fra 2010, årgang 26
- Tidsskrifter fra 2011, årgang 27
- Tidsskrifter fra 2012, årgang 28
- Tidsskrifter fra 2013, årgang 29
- Tidsskrifter fra 2014, årgang 30
- Tidsskrifter fra 2015, årgang 31
- Tidsskrifter fra 2016, årgang 32
- Tidsskrifter fra 2017, årgang 33
- Tidsskrifter fra 2018, årgang 34
- Tidsskrifter fra 2019, årgang 35
- Tidsskrifter fra 2020, årgang 36
- Tidsskrifter fra 2021, årgang 37
- Tidsskrifter fra 2022, årgang 38
- Tidsskrifter fra 2023, årgang 39
- Tidsskrifter fra 2024, årgang 40
Din status m.h.t. login: