Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 2, 2005

 

2005, artikler i tidsskrift nr. 2

 

Vi der byggede landet
Håkan Jönson & Magnus Nilsson: Vi der byggede landet.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 21 – side 4 – 7

De svenske forfattere diskuterer i denne artikel, hvordan en særlig ældreidentitet er blevet kontrueret i Sverige, især ved hjælp af begrebet fortjenstfuldhed, der er blevet benyttet til at skabe en politisk identitet for ældrebefolkningen. Denne fortjenstfuldhed handler bl.a. om, at det er folkepensionisterne, som har opbygget samfundet, og derfor har de krav på særlige rettigheder, fx sociale ydelser og respekt. Forfatterne påviser, hvordan denne fortjenstfuldhed er blevet anvendt til at definere pensionister som en særlig befolkningsgruppe og som argument for pensionisters rettigheder.
200521
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Et liv med filosofi i praksis
Keld Thorgård: Et liv med filosofi i praksis.
Gerontologi – nr. 2- årgang 21 – side 8 – 11

Stephen Toulmin er født 1922. Han er engelsk-amerikansk filosof og videnskabsteoretiker. Han har beskæftiget sig med en lang række videnskabsteoretiske og etiske emner. Centrale værker er: The Uses of Argument (1957), The Abuse of Casuistry (1988) (skrevet med Albert R. Jonsen), Cosmopolis – the hidden agenda of modernity (1990) samt The Return to Reason (2001). Igennem hele sin karriere har han arbejdet med tværfaglige problemstillinger og har eksempelvis haft stor betydning for moderne retorik og kommunikationsstudier samt medicinsk og sundhedsfaglig etik. Han er nu 82 år og bestrider et fuldt professorat ved Center for Multiethnic and Transnational Studies, University of Southern California.
200522
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Smukt portræt med tandpine
Henning Kirk: Smukt portræt med tandpine.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 21 – side 12 – 15

H.C. Andersen skrev eventyret Tante Tandpine som en gammel mand. Tandpinen var vedvarende en helt konkret smerte i H.C. Andersens liv, men tandpinen i Tante Tandpinevar også et symbol på alt det onde, han havde gået igennem hele livet. I det hele taget følte H.C. Andersen sig oftest ”gammel” om vinteren, når han var plaget af træk og skavanker, mens sommerperioderne er beskrevet mere optimistisk i hans dagbøger.
200523 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Eksamen tager livet af bekymrede bedstemødre
Hans Henrik Plauborg: Eksamen tager livet af bekymrede bedstemødre.
Gerontologi – nr. 2 – årgang 21 – side 16 – 19

The Dead Grandmother/Exam syndromer et fænomen, der er blevet forsket i i USA. Resultaterne viser, at der er en ganske stor dødsrisiko for bedstemødre til universitetsstuderende, der går til eksamen. Forskningen viser således, at især bedstemødre er udsat for at dø af bekymring i forbindelse med deres børnebørns eksaminer; især hvis prognoserne for at bestå er dårlig. Artiklen har været bragt på bagsiden af Århus Universitets blad CAMPUS i 2004
200524
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

 

Din status m.h.t. login: