Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi
Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2019
2019, artikler i tidsskrift nr. 1
Kirsten Avlund Prisen 2018: Prisforelæsning
Jon Dag Rasmussen: Kirsten Avlund Prisen 2018: Prisforelæsning.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 4 – 7
Forskning om ’usædvanlige ældre mennesker’, som lever meget af deres liv uden for hjemmet.
Værestederne er spraglede steder, steder som er rige på menneskelig mangfoldighed, rige på handling fra ildsjæle og frivillige, og rige på usædvanlige verdensanskuelser og alternative resurser hos usædvanlige mennesker – ting der oftest ikke tæller på ”Systemets” kuglerammer, når den store maskines forskellige repræsentanter tæller meritterne sammen.
201911
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
En alderdom i relativ fattigdom – og betydningen af det levede liv
Rikke Nøhr Brünner: En alderdom i relativ fattigdom – og betydningen af det levede liv.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 8 – 13
Denne artikel giver et kvalitativt indblik i, hvordan erfaringer fra individets levede liv er med til at skabe forskellige betingelser i alderdommen. Interviewpersonernes nuværende hverdag er underlagt de samme knappe økonomiske betingelser. Ikke desto mindre er det meget forskelligt, hvordan de oplever og håndterer disse økonomiske betingelser, og hvordan de skaber positivt indhold og mening med tilværelsen. For at få en forståelse heraf inddrages sociologiske begreber om hverdagsliv og kapitalformer, og det ana- lyseres, hvordan udviklingen i kapitalressourcer gennem livet bidrager til at skabe forskellige betingelser for at finde sig til rette i og skabe positiv mening med en alderdom i økonomisk knaphed.
201912
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
SPIDSEN:
Værket driver lysten
Henrik Hvenegaard Mikkelsen og Morten Hillgaard Bülow: SPIDSEN:
Værket driver lysten.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 14 – 15
Det øgede fokus på ældres seksualitet kræver omtanke – er seksuel aktivitet en norm for alle ældre?
Hvis gerontologisk forskning og praksis gerne vil hjælpe ældre mennesker til at leve ‘gode liv’, er en måde at gøre dette på, at vi forsøger at forstå og udvide paletten for forskellige måder
at leve livet på. Løsningen er dermed ikke at gøre seksuel aktivitet til et mål for alle.
Det vil blot erstatte én norm med en anden.
201913
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Involverende forskning:
Sang og musik i demensrehabilitering
PEER REVIEW ARTIKEL: Aase Marie Ottesen: Involverende forskning:
Sang og musik i demensrehabilitering.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 16 – 21
Hvordan kan sangskrivning anvendes i aktionsforskning med personer med demens, og hvilken betydning har det for de involverede, at sang og musik indgår i deres hverdagsliv?
At være involveret i forskning kan være vanskeligt, hvis man har demens. Artiklen sætter fokus på, hvordan sangskrivning kan anvendes som narrativ metode i aktionsforskning med det formål at undersøge, hvilke oplevelser og hvilken betydning det har for personer med demens og deres pårørende, at sang og musik indgår i deres hverdagsliv samt i rehabiliteringsindsatsen. Udover at der kommer en sang ud af processen, fremtræder betydningsfulde elementer, der som helhed kan give et billede af, hvordan deltagerne med demens er blevet involveret, og hvilken betydning processen har haft for deltagerne og deres pårørende. Elementer som dannelse af hukommelses- spor, empowerment på individ og gruppeplan, samt reminiscens som trigger for dialog, belyses.
201914
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Fælles beslutninger i hverdagsrehabilitering: En social form for ældrepleje?
PEER REVIEW ARTIKEL
: Amy Clotworthy: Fælles beslutninger i hverdagsrehabilitering: En social form for ældrepleje?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 22 – 27
’Hjælp til selvhjælp’ skaber forventning om, at borgere kan træffe egne ’korrekte’ valg gennem hverdagsrehabilitering. Men er der ikke altid tale om fælles beslutninger?
I 2015 blev et nyt tillæg (§83-a) tilføjet til Lov om social service, som fastslår at alle danske kommuner må tilbyde hverdagsrehabiliteringsindsatser til borgere, der ansøger om at modtage visse ydelser (fx hjemmehjælp), i stedet for, eller som forudsætning for, den ydelse, borgeren ansøger om. En sådan indsats består typisk af tidsbegrænsede interventioner (træningsforløb), der leveres i hjemmet, udendørs eller i kommunale faciliteter med fokus på at støtte ældre til at genvinde eller fastholde deres færdigheder i daglige aktiviteter. Baseret på 15 måneders etnografisk feltarbejde i en dansk kom- mune, beskriver artiklen, hvordan sådanne individualiserede interventioner ser ud i praksis. En pointe er, at træningsterapeuter og ældre i denne proces engagerer sig i ’fælles beslutninger’; hverdagsrehabilitering bliver dermed til et socialt ansvar, der forvandler individets forhold til kollektivet.
201915
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Kan man forudsige risikoen for forværret helbred blandt ældre?
Sasmita Kusumastuti: Kan man forudsige risikoen for forværret helbred blandt ældre?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 28 – 31
Hvis vi gerne vil forebygge, kræver det viden om de faktorer, der påvirker helbredet i fremtiden. Dette kvantitative studie viser, at det ikke er så let, men måske er der håb forude?
Inden for folkesundhedsvidenskab forsøger man at identificere hvilke ældre mennesker, der er i risiko for at få forværret helbred, via forskellige indikatorer: biomarkører, organfunktion, fysisk funktionsevne, mm. Denne artikel formidler resultaterne af et ph.d.-projekt, som har evalueret, hvor godt disse sundhedsindikatorer forudsiger en ældre persons helbred over tid. Projektet bygger på en undersøgelse af tværeuropæiske kohorte studier, samt et systematisk review af forskningslitteraturen. Studiet fandt, at de forskellige sundhedsindikatorer ikke signifikant kunne forbedre forudsigelser om dødelighed; modellernes præcision er dårlig, når det handler om at forudsige ældre personers sandsynlige overlevelse. En fremtidig brug af register-data og ‘machine learning’ vil formentlig mere præcist kunne identificere ældre personer med høj risiko for forværret helbred, og kunne bruges til skræddersyede interventioner og nye forebyggelsesstrategier.
201916
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Kan man forebygge alderdommen?
Jette Thuesen: Kan man forebygge alderdommen?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 35 – side 32 – 32
Forebyggelse er et grundlæggende gerontologisk tema. Fra gerontologiens barndom har videnskaben givet gode råd om, hvordan vi individuelt og kollektivt kan gribe ind i processer, der traditionelt har været tilskrevet alderdommen.
Med et øget fokus på forebyggelse er der sket en forskydning i grænserne mellem de aldringsfænomener, der anses som uafvendelige, og fænomener og tilstande, der kan relateres til sygdom og slitage, og som der kan eller skal gribes ind overfor. Disse grænser er til stadig forhandling – både i forskning, i faglig praksis
og i befolkningen.
201917
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
- Tidsskrifter fra 2001, årgang 17
- Tidsskrifter fra 2002, årgang 18
- Tidsskrifter fra 2003, årgang 19
- Tidsskrifter fra 2004, årgang 20
- Tidsskrifter fra 2005, årgang 21
- Tidsskrifter fra 2006, årgang 22
- Tidsskrifter fra 2007, årgang 23
- Tidsskrifter fra 2008, årgang 24
- Tidsskrifter fra 2009, årgang 25
- Tidsskrifter fra 2010, årgang 26
- Tidsskrifter fra 2011, årgang 27
- Tidsskrifter fra 2012, årgang 28
- Tidsskrifter fra 2013, årgang 29
- Tidsskrifter fra 2014, årgang 30
- Tidsskrifter fra 2015, årgang 31
- Tidsskrifter fra 2016, årgang 32
- Tidsskrifter fra 2017, årgang 33
- Tidsskrifter fra 2018, årgang 34
- Tidsskrifter fra 2019, årgang 35
- Tidsskrifter fra 2020, årgang 36
- Tidsskrifter fra 2021, årgang 37
- Tidsskrifter fra 2022, årgang 38
- Tidsskrifter fra 2023, årgang 39
- Tidsskrifter fra 2024, årgang 40
Din status m.h.t. login: