Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2014 

2014, artikler i tidsskrift nr. 1

Når ældre med svær overvægt kæmper mod badevægten
Maria Benavente Rasmussen: Når ældre med svær overvægt kæmper mod badevægten – og kun taber selvværdsfølelse!
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 5 – 7

Tidens sundhedsmantra byder os at være sunde og slanke livet igennem. Det fortælles vi igennem kampagner, kommunale sundhedstilbud og medier. Men det massive fokus på sundhed kan have utilsigtede – og ofte uudtalte konsekvenser for nogle grupper af borgere. I denne artikel belyses det, hvordan samfundets sundheds- og kropsidealer kan være med til at fremme følelser af mindreværd for ældre borgere med svær overvægt, der kæmper en daglig kamp mod badevægten og samfundets krav om færre kilo. Formålet med artiklen er at sætte spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå sundhedsfremme for ældre borgere med svær overvægt tænkes og gøres i dag.
201411
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Aktiv og sund aldring – men hvad er sundhed?
Suresh Rattan: Aktiv og sund aldring – men hvad er sundhed?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 8 – 11

Aldersrelaterede forandringer og helbredsproblemer kræver fokusering på sundhed og opretholdelse af helbredet. Der er behov for et skift fra sygdomsorienteret til sundhedsorienteret biomedicinsk forskning. Forfatteren argumenterer for, at den biologiske tilgang skal ændre sig fra at være fokuseret på statisk homeostase til homeodynamik; et udtryk for, at biologiske processer er dynamiske; i bevægelse. Aldring kan derfor forstås som en fremadskridende indsnævring af det homeodynamiske rum og de vilkår, der her er for de såkaldte ‘levetids-sikrende gener’.
201412
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Fællesskaber i værested for socialt udsatte ældre
Jon Dag Rasmussen og Christine E. Swane: Fællesskaber i værested for socialt udsatte ældre
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 12 – 17

For socialt udsatte ældre er erfaringer med det at færdes alene og følelsen af social isolation et hverdagsvilkår. Artiklen bygger på et antropologisk studie af socialt udsatte ældre og deres brug af værestedet som et socialt rum, hvor de har mulighed for at etablere nye relationer og fællesskaber. Nogle ældre er udadvendte og finder let sammen i synlige fællesskaber baseret på italesættelse af fælles livsvilkår. Fx i at klare sig med få midler, en barsk livshistorie på kanten af samfundet – eller i en fælles modvilje mod en enkelt bruger som bryder med værestedets sociale orden. Andre holder sig i periferien og nyder diskret nærværet af andre mennesker. Artiklen analyserer daglige rutiner i værestedet, sociale dynamikker og fænomener, hvorved værestedets betydning for kvaliteten i brugernes liv synliggøres.
201413
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Børnepenge og Brøkpension: Ro og rodnet som adgang til velfærdsydelser
Anne Leonora Blaakilde: Børnepenge og Brøkpension: Ro og rodnet som adgang til velfærdsydelser
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 18 – 19

Børnecheckdebatten har raset om EU-borgeres ret til danske børnepenge, og om velfærdsydelser i det hele taget. I en øget globaliseret verden er der pres på nationale grænser og deres historiske funktion med at fastholde rammer for fællesskaber, som er solidariske over for nogen, i og med de ekskluderer andre. Diskussionerne handler dog også om aldersgrupper: Om børn og voksne arbejdstagere. Én aldersgruppe blev helt overset i spalterne; pensionisterne. Kulturforsker Anne Leonora Blaakilde skriver om det 41 år gamle, men forholdsvis ukendte fænomen brøkpension
201414
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Hjemmehjælp bidrager til livskvalitet
Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement og Stine Rasmussen: Hjemmehjælp bidrager til livskvalitet
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 20 – 25

Aalborg Universitet har på opdrag af Hjemmehjælpskommissionen i 2012 gennemført en undersøgelse af livskvalitet blandt hjemmehjælpsmodtagere. Hertil er benyttet et standardiseret spørgeskema med spørgsmål om omsorgsbetingede behov, både i den nuværende situation, hvor der modtages hjælp og pleje, samt i en tænkt situation, hvor der ikke modtages hjælp og pleje. Undersøgelsen viser, at hjemmehjælpen bidrager til en generel stigning i de ældres omsorgsbetingede livskvalitetsniveau, både hvad angår de ældre, der modtager personlig pleje, og de, der modtager praktisk hjælp. Undersøgelsen er gennemført i otte kommuner. 698 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år har deltaget. Data er indsamlet via telefoninterviews med de ældre.
201415
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Hjemmehjælp som spareobjekt
Jeppe Agger Nielsen & Jørgen Goul Andersen: Hjemmehjælp som spareobjekt
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 26 – 31

Hjemmehjælpen er i de senere år blevet markant beskåret, selvom det er det højest prioriterede udgiftsområde blandt vælgerne. Modsat tidligere har besparelserne ikke kun ramt praktisk hjælp, men også den personlige pleje. Nedskæringerne er også gået videre end på andre serviceområder. Artiklen peger på, at det ikke alene er kortsigtede sparekrav – eller gevinster ved hverdagsrehabilitering – der ligger bag. Det synes også at være kommunernes bevidsthed om langsigtede problemer med at finansiere ældreudgifterne. Disse forestillinger er dog stærkt overdrevne, når det gælder den offentlige sektor under ét. Det drejer sig i stedet om fordeling mellem stat og kommuner.
201416 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Mindeord for Kirsten Avlund, dr. med. og professor i Gerontologi
Poul Holm-Pedersen: Mindeord for Kirsten Avlund, dr. med. og professor i Gerontologi
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2014 – side 32

201417
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil