Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi
Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2013
2013, artikler i tidsskrift nr. 1
Længst muligt i eget liv er et paradigmeskift med fokus på hverdagsrehabilitering.
Pia Kürstein Kjellberg, Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen: Længst muligt i eget liv er et paradigmeskift med fokus på hverdagsrehabilitering.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 4 – 7
Fredericia Kommune har gennem de seneste fem år arbejdet med at udvikle et alternativ til hjemmepleje, der videst muligt sætter borgeren i stand til at klare dagligdagen selv. Afsættet for udviklingen er abstrakte ideer om at gå fra Længst Muligt i Eget Hjem til Længst Muligt i Eget Liv – og konkrete erfaringer med ”hjemmerehabilitering” i den svenske by, Östersund. I denne artikel beskriver vi det idemæssige grundlag for udviklingsarbejdet i Fredericia Kommunes samt de foreløbige erfaringer med hverdagsrehabilitering i praksis. Artiklen er baseret på DSI/KORA’s studier af Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune i perioden 2008-2012, og af Træning som Hjælp i Odense Kommune i 2011
201311
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Rehabilitering af hverdage
Knud Ramian, Inger-Lise Dyrholm og Marianne Elbrønd: Rehabilitering af hverdage
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 8 – 11
Denne artikel handler om, hvad der kan komme ud af i en periode at prioritere den livsvigtige opgave: Udvikling af gode hverdage med fokus på tiden; det råstof som livet er gjort af. Artiklen vurderer mulighederne for rehabilitering af selve hverdagen med udgangspunkt i VEGA-netværkets projekter gennem de sidste 19 år. [note 1]
Artiklen besvarer spørgsmålet: Kan man tale om rehabilitering af hverdage?
201312
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Den gode alderdom
Sanne Bertram: Den gode alderdom
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 12 – 15
I dette interview med tre ældreforskere diskuteres forskellige holdninger til begrebet ”aktiv aldring” og dets betydning for de nye, politiske tanker om hverdagsrehabilitering.
Der trækkes tråde tilbage i tiden, både med hensyn til holdninger til alderdom og til vekslende teorier om alderdom. Artiklen blev bragt i Socialstyrelsens blad Social Fokus i april 2012.
(http://shop.socialstyrelsen.dk/collections/social-fokus/products/social-fokus-aeldre-april-2012 )
201313
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
”Et problem i systemet” Ældrebilleder i mediernes repræsentationer af den aldrende befolkning
Anna Sofia Lundgren: ”Et problem i systemet”
Ældrebilleder i mediernes repræsentationer af den aldrende befolkning
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 16 – 19
”Den aldrende befolkning” er et kendt udtryk for et demografisk fænomen. Det er tilsyneladende et neutralt udtryk, som ikke desto mindre kan være kulturelt imprægneret, hvilket vil sige, at det er stærkt relateret til kulturelle forestillinger.
I artiklen diskuteres det, hvordan befolkningens aldring er blevet italesat i de svenske nyhedsmedier i perioden 1988-2009, og der gives eksempler på, hvordan særlige billeder af ældre dermed skabes (se desuden Lundgren & Ljuslinder 2011). I de analyserede medierepræsentationer anvendes ofte metaforer som en måde at skabe mening med fænomenet Den aldrende befolkning og de grupper af mennesker, som menes at være specifikt berørt af dette. Denne artikel har fokus på at beskrive de oftest forekommende metaforer og undersøge, hvad de gør med benævnelsen ”Den aldrende befolkning”
201314
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Spidsen. Er det legitimt at være gammel og svækket?
Jette Thuesen: Spidsen. Er det legitimt at være gammel og svækket?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 20 – 21
Ergoterapeut Jette Thuesen er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling fra RUC om rehabilitering og er desuden næstforkvinde i DGS. Her diskuterer hun rehabilitering som begreb og som praksis – og kan man overhovedet tale om et ”paradigmeskifte”?
201315
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Jørgen Worm, en værdsat geriater takker af
Henning Kirk Anne Leonora Blaakilde, Bernard Jeune og Andrus Viidik: Jørgen Worm, en værdsat geriater takker af
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 22
Hvor bredt kan begrebet Hverdagsrehabilitering tolkes? Med ”bredde” menes her ikke i forhold til, hvem der kan have brug for en særlig indsats, hvad der legitimerer dette behov, og hvad selve rehabiliteringen i så fald skal gå ud på, men mere i hvor høj grad denne kun kan foregå inden for landets nationale grænser. Redaktør Anne Leonora Blaakilde fabulerer her over temaet hverdagsrehabilitering, inspireret af sit igangværende forskningsprojekt om aldring og migration; der også kaldes pensionistmigration.
201316
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Inger-Lise Dyrholm, en stærk kvinde i den danske gerontologis historie
Kirsten Avlund, Bjørn Holstein, Henning Kirk, Knud Ramian og AndrusViidik: Inger-Lise Dyrholm, en stærk kvinde i den danske gerontologis historie
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 23
Efter en menneskealder har Inger-Lise Dyrholm valgt at trække sig fra bestyrelsen.
Det har fået en gruppe af selskabets veteraner i blækhuset for at tegne et portræt af en helt enestående personlighed.
201317
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
Pensionister i udlandet: Ferie eller hverdagsrehabilitering?
Anne Leonora Blaakilde: Pensionister i udlandet: Ferie eller hverdagsrehabilitering?
Gerontologi – nr. 1 – årgang 2013 – side 24
Hvor bredt kan begrebet Hverdagsrehabilitering tolkes? Med ”bredde” menes her ikke i forhold til, hvem der kan have brug for en særlig indsats, hvad der legitimerer dette behov, og hvad selve rehabiliteringen i så fald skal gå ud på, men mere i hvor høj grad denne kun kan foregå inden for landets nationale grænser. Redaktør Anne Leonora Blaakilde fabulerer her over temaet hverdagsrehabilitering, inspireret af sit igangværende forskningsprojekt om aldring og migration; der også kaldes pensionistmigration.
201318
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
- Tidsskrifter fra 2001, årgang 17
- Tidsskrifter fra 2002, årgang 18
- Tidsskrifter fra 2003, årgang 19
- Tidsskrifter fra 2004, årgang 20
- Tidsskrifter fra 2005, årgang 21
- Tidsskrifter fra 2006, årgang 22
- Tidsskrifter fra 2007, årgang 23
- Tidsskrifter fra 2008, årgang 24
- Tidsskrifter fra 2009, årgang 25
- Tidsskrifter fra 2010, årgang 26
- Tidsskrifter fra 2011, årgang 27
- Tidsskrifter fra 2012, årgang 28
- Tidsskrifter fra 2013, årgang 29
- Tidsskrifter fra 2014, årgang 30
- Tidsskrifter fra 2015, årgang 31
- Tidsskrifter fra 2016, årgang 32
- Tidsskrifter fra 2017, årgang 33
- Tidsskrifter fra 2018, årgang 34
- Tidsskrifter fra 2019, årgang 35
- Tidsskrifter fra 2020, årgang 36
- Tidsskrifter fra 2021, årgang 37
- Tidsskrifter fra 2022, årgang 38
- Tidsskrifter fra 2023, årgang 39
- Tidsskrifter fra 2024, årgang 40
Din status m.h.t. login: