Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 3, 2007

 

2007, artikler i tidsskrift nr. 3

 

Syv Sure Mænd på TV 2 Charlie
Gaute Parbo Niemann: Syv Sure Mænd på TV 2 Charlie.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 4 – 7

Kulturgerontologien har ofte påpeget, at tv-portrætter af ældre mennesker reducerer alderdom til en negativ livsfase, der er præget af stagnation. I takt med udviklingen af det aldrende samfund møder disse negative alderdomsstereotyper imidlertid øget modstand, og TV 2 Charlies programserie fra 2006, Syv Sure Mænd, er et eksempel herpå. På baggrund af sit speciale om alderdomsrepræsentation på TV 2 Charlie analyserer forfatteren I denne artikel alderdomsportrættet i Syv Sure Mænd. Gennem humor og karikatur vender programserien vores negative forestillinger om alderdom på vrangen og eksemplificerer derfor et nytænkende og konstruktivt tvportræt af ældre mennesker. Gaute Parbo Niemann er cand. mag. i medievidenskab og litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. gaute@gaute.dk“> gaute@gaute.dk
200731
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Sprogliggørelse af livserfaringer, solidaritet i professionel omsorg
Helle Krogh Hansen: Sprogliggørelse af livserfaringer, solidaritet i professionel omsorg.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 8 – 11

Artiklen bygger på en ph.d. afhandling om ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv og rummer to temaer. Det ene tema handler om kortuddannede omsorgspersoners kompetencer til at sprogliggøre livshistoriske erfaringer. Bag dette ligger den antagelse, at omsorgspersoner generelt set har en god bagage af livshistoriske erfaringer, som kvalificerer dem til omsorgsarbejde. Problemet er, at omsorgspersoners livserfaringer ikke nyder særlig anerkendelse som læringspotentiale og blandt andet derfor ikke bliver kvalificerede rent sprogligt set. Det andet tema handler om omsorgspersoners evner til sprogligt at bearbejde og udtrykke følelser og solidaritet. Der er brug for mere fokus på det professionelle omsorgsarbejdes afhængighed af de ansattes følelsesmæssige motiver, og solidaritet må anerkendes som drivkraft og kvalitet, hvis offentlig omsorg ikke skal erstattes af markedsstyret service. Helle Krogh Hansen er lektor I pædagogik og leder af Center for Aldringsrelateret Pædagogik og Etik v/ CVUalpha: www.carpe.dk hkh@jpsem.org“> hkh@jpsem.org
200732
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Logopædens arbejde
Erik Andersen: Logopædens arbejde.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 12 – 14

I det faglige team til behandling af ældre menneskers sygdomme og /eller problemer hører også logopæden, som arbejder med genoptræning af stemmen, så mennesker, der har mistet talens brug, kan genetablere deres sprog eller dele af det. Logopæd Erik Andersen beskriver, hvordan en logopæd arbejder med dette område. Erik Andersen har været forstander for Statens Institut for Talelidende, Hellerup. Han afholder afasi- og seniorlivskurser ved Gladsaxe Oplysningsforbund samt kurser og foredrag om stimulering af hjernens spændstighed i et krydsfelt mellem musik, billedkunst og litteratur. andersen.ege@tdcadsl.dk“> andersen.ege@tdcadsl.dk
200733
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Rapport fra Rusland
Anne Leonora Blaakilde: Rapport fra Rusland.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 15 – 15

DGS ́ udsendte medarbejder rapporterer fra den europæiske gerontologikongres.
Den 5.-8. juli 2007 afholdtes VI. European Congress of International Association of Gerontology and Geriatrics i Skt. Petersborg, Rusland. Temaet i år var Healthy and Active Ageing for All Europeans.
200734
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Spidsen / Grin for Helvede! ­– Om ud- og afvikling i alderdommen
Ole Leimand: Spidsen / Grin for Helvede! ­– Om ud- og afvikling i alderdommen.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 16 – 17

Provokeret af et kursus om POSITIVE AGING har Ole Leimand forfattet en opsang til de positive gerontologer.
Noget af det, der lige nu er på vej ind over hegnet fra det store udland, hedder POSITIVE AGING. I slutningen af maj afholdt Videnscenter på Ældreområdet, Gerontologisk Institut og kursusudbyderen ATTRACTOR således en todages konference i København med de amerikanske socialkonstruktivister Kenneth og Mary Gergen. Konferencens undertitel var: Med sproget som skabende aktør i lederens hverdag
200735
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Nyt fra videnskaberne: Tab af kære i alderdommen
Maja O ́Connor: Nyt fra videnskaberne: Tab af kære i alderdommen.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 18 – 19

Grundlaget for den psykodynamiske forståelse af sorgarbejde som en helt nødvendig forudsætning for at komme gennem tabet, er forløsning af sorgens følelser og frigørelse fra de følelsesmæsige bånd, der binder én til den person, man har mistet.
200736 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Nyt fra videnskaberne: Ældre piloters kompetencer
Henning Kirk: Nyt fra videnskaberne: Ældre piloters kompetencer.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 20 – 20

Ny forskning om piloter viser, at alder ikke nødvendigvis har en negativ betydning for kompetencer. Ældre piloter har fx ikke flere uheld end yngre piloter. De mange data om piloter giver gerontologien en god lejlighed til at opnå viden om alderens betydning for arbejdsmæssige kompetencer.
200737 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Nyt fra videnskaberne: Hvor sidder fortrængninger?
Henning Kirk: Nyt fra videnskaberne: Hvor sidder fortrængninger?Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 21 – 21

Den kognitive neurovidenskab har opdaget nogle af de hjerneaktiviteter, der støtter menneskets fortrængninger. Det blev påvist, at hjernen ved hjælp af undertrykkende impulser i to systemer og i to trin sætter personen i stand til at fortrænge ubehagelige oplevelser.
200738 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Gammelhed fra bogskabet
Birgit Jæger: Gammelhed fra bogskabet.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 23 – side 24 – 24

Rubrikken beskriver skønlitteratur, som omhandler alderdom, aldring og gamle mennesker. Denne gang er den skrevet af professor Birgit Jæger, RUC. De sidste år af Halfdan Rasmussens liv kommunikerede han og Johannes Møllehave med hinanden ved at faxe breve til hinanden. Johannes Møllehave beskriver, hvordan faxerne fra Halfdan var fulde af poetisk leg, og derfor blev hængt op på væggen, så familien kunne hygge sig med at gå at læse dem og le ad deres sproglige spøgefuldheder. Det er disse faxer, som Johannes Møllehave gerne vil dele med os andre, og som i 2002 blev samlet i en lille bog, der bærer navnet Faxerier.
200739 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

 

Din status m.h.t. login: