Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 4, 2006

 

2006, artikler i tidsskrift nr. 4

 

Det strategiske fremsyn om det aldrende samfund 2030
Jørn Henrik Petersen: Det strategiske fremsyn om det aldrende samfund
2030.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 22 – side 4 – 7

En Styregruppe nedsat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet forslag til forskningsinitiativer vedrørende Det aldrende samfund 2030. I denne artikel redegør formanden for gruppen i overordnede træk for Styregruppens anbefalinger. Jørn Henrik Petersen er dr. phil. og lic.oecon, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Odense, medlem af Regeringens Velfærdskommission og formand for styregruppen vedr. fremsynet det aldrende samfund 2030, nedsat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
200641 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Ikke-faglærte seniorer – en sårbar gruppe
Henning Hansen & Jonas Markus Lindstad: Ikke-faglærte seniorer – en sårbar gruppe.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 22 – side 8 – 11

Center for Alternativ Samfundsanalyse har lavet en undersøgelse for FIC (Fagligt Internationalt Center for Uddannelse) af ikkefaglærte medlemmer af 3F i Storkøbenhavn i aldersgruppen 50-65 år. Undersøgelsen viser et billede af en gruppe, der er vanskeligt stillet på arbejdsmarkedet, og som kræver en særlig indsats. Denne gruppe risikerer helt at blive glemt i økonomernes fremskrivninger og anbefalinger (note 1). I denne artikel bliver der sat fokus på de ikke-faglærte arbejderes situation og fremtid. Henning Hansen er cand.polit. Jonas Markus Lindstad er cand. scient.pol. Begge er konsulenter i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) inden for social- og arbejdsmarkedspolitik.
200642
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Ældres brug af informationsteknologi
Birgit Jæger: Ældres brug af informationsteknologi.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 22 – side 12 – 15

I forbindelse med et statsligt program for ældres brug af informationsteknologi løb en af projektlederne ind i to fordomme om ældres forhold til teknologien. Den ene var, at ældre ikke har noget at bruge teknologien til, og den anden var, at de aldrig ville få lært at bruge teknologien. Denne artikel viser, hvordan resultaterne fra programmet har gjort den første fordom til skamme, nemlig fordommen om at ældre slet ikke har noget at bruge teknologien til. Birgit Jæger er professor på Inst. for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år fulgt udviklingen af informationssamfundet og specielt haft fokus på, hvad denne udvikling betyder for brugerne af teknologien. Senest har hun været leder af et større forskningsprojekt, der omhandler ældres brug af informationsteknologi.
200643
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Din status m.h.t. login: