Artikler fra tidsskrift nr. 3, 2004

2004, artikler i tidsskrift nr. 3

Den gamle græske familie
Anne Leonora Blaakilde: Den gamle græske familie.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 52 – 53

Græsk familieliv har undergået en forandring på 50 år, der svarer til den forandring, der er sket i Danmark på 150 år. De traditionelle slægtsskabssystemer – både i Danmark og Grækenland – betød, at man var bundet til sin slægt, og den gik forud for individuelle rettigheder og ønsker. Ægteskaber blev bestemt af forældre og indgået af slægtsmæssige hensyn. Man blev sammen i slægterne og var forpligtet til at hjælpe hinanden på alle måder. I Grækenland er bruddet med dette system sket mellem blot to generationer, og det har stor betydning for gamle grækere; for deres tilværelse som gamle og for relationer med yngre familiemedlemmer.
200431
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Aldersbegrebets anvendelse i ortopædisk kirurgi
Marianne Breddam: Aldersbegrebets anvendelse i ortopædisk kirurgi.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 54 – 56

Artiklen handler om aldersbegrebets anvendelse i ortopædisk kirurgi og forholder sig kritisk til behandlingsstandardisering på bagrund af patientens alder. Forfatteren advokerer for en mere differentieret og individualiseret behandlingstilgang, hvor ikke kun patientens alder, men også deres aktivitetsniveau tages i betragtning, når behandlingstilbud defineres. Marianne Breddam er overlæge i ortopædisk kirurgi i ortopædisk kirurgi i »Ortopæd kirurgi Nordjylland«. Hun er MHH (Master of Health and Humanities) og postgraduat klinisk lektor i ortopædkirurgi i region nord (Nordjyllands, Århus, Viborg og Ringkøbing amter).
200432
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Får svage ældre for meget psykofarmaka?
Lars Larsen & Inge I. Pedersen: Får svage ældre for meget psykofarmaka?
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 57 – 59

Artiklen giver en kort introduktion til forskellige typer psykofarmaka (nerve- og sovemedicin), deres virkninger og bivirkninger, og redegør for hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige præparattyper til behandling af ældre mennesker. På baggrund af en længdesnitsundersøgelse fra Århus kommune tegner artiklen et billede af, hvor meget og hvilke typer psykofarmaka, der bruges. Plejepersonalets og lægernes rolle mht. at sikre præcis behandling diskuteres. Lars Larsen er leder af Center for Gerontopsykologi og adjunkt på Psykologisk Institut ved Århus Universitet. Inga I. Petersen er sygeplejerske og demenskoordinator ansat ved Plejehjemmet Caritas, Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Århus kommune.
200433 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Demenslidende og deres ægtefæller – Modelindlæring og guidning
Susanne Kaagaard & Ingrid Lauridsen: Demenslidende og deres ægtefæller – Modelindlæring og guidning.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 60 – 62

Mange års arbejde med demensramte familier har vist, at der mangler et sted i nærmiljøet, hvor begge ægtefæller kan få kontakt med andre ægtepar i samme situation. Der er behov for socialt samvær, men også behov for mulighed for at tilegne sig viden om, hvordan man håndterer svær sygdom i hverdagen, og hvordan man klarer de praktiske problemer, der kan opstå i den forbindelse. I Frederiksberg kommune iværksatte forfatterne derfor et projekt for at afprøve, om modelindlæring, guidning og strukturerede samtaler var egnede arbejdsredskaber til formidling af viden om demenssygdom og familiens mestring af denne. Forfatterne er hhv. sygeplejerske/psykologistuderende og psykolog; de arbejder begge med demensområdet på Frederiksberg.
200434
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Ældre og kommunal rehabilitering
Jette Thuesen: Ældre og kommunal rehabilitering.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 63 – 65

Kommunal rehabilitering på ældreområdet er et relativt område i Danmark på trods af at der mere end nogensinde er brug for at indtænke rehabiliteringens brugerorientering, helhedssyn og tværfaglige orientering i den kommunale opgaveløsning. I artiklen diskuteres vanskelighederne i at afdække behov for rehabilitering, og der argumenteres for at gøre rehabilitering til et overordnet princip for de kommunale indsatser på ældreområdet.
Jette Thuesen er uddannet ergoterapeut, og har beskæftiget sig med ældreområdet i mange år, dels gennem kommunale ansættelser, dels gennem projektarbejde, blandt andet i Ældremobiliseringen. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i afsluttende teoritisk opgave på Masteruddannelse i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling på Institut for filosofi, Århus Universitet. Specialet kan rekvireres elektronisk hos forfatteren.
200435 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Ældre bilisters trafiksikkerhed
Marlene Rishøj Kjær: Ældre bilisters trafiksikkerhed.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 66 – 67

Der bliver flere og flere ældre bilister i trafikken fremover, fordi ældregruppen udgør en større del af befolkningen. Hvad vil det betyde for trafiksikkerheden? Der er mange myter om ældre bilisters formåen i trafikken, men muligheden for at være »selvkørende« er et vigtigt element i en moderne identitet, både af hensyn til at føle sig uafhængig, fri og værdifuld.
200436 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Generationsbrobygning
Knud-Erik Sabro: Generationsbrobygning.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 20 – side 72 – 72

Der er brug for at etablere kontakt mellem generationerne. Knud-Erik Sabroe arbejder for »generationsbrobygning«, både i sit privatliv og i sit politiske liv som ældrerådsrepræsentant i Århus kommune. Knud-Erik Sabroe er pensioneret afdelingsleder fra Psykologisk Institut, Åarhus Universitet. Siden 1991 har K-E.S. været medlem af Ældrerådet i Århus kommune og har her taget initiativ til et projekt som beskrevet i kronikken.
200437 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil