Artikler fra tidsskrift nr. 1, 2023

2023, artikler i tidsskrift nr. 1

Velkommen til Tidsskriftet Gerontologi 

Morten Hillgaard Bülow Bjørner: Tværvidenskab, kompleksitet og demens.

Gerontologi. – nr. 1 – årgang 39 – side 3

I dette nummers artikler findes to store emner: tværvidenskab og demens. Begge dele peger på, hvor komplekst et felt, gerontologi er. Hvordan kan vi mødes og tale om, hvad vi ser eller ikke ser, hvilke spørgsmål vi stiller eller ikke? Har vi en tilgang, som overser noget vigtigt? 

202311

Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL:
Ane Riels roman Urværk og gerontologiens ukendte 
Nicklas Freisleben Lund, Stine Grønbæk Jensen, Kaare Christensen, Klaus Petersen, Jens Søndergaard, Troels Mygind Jensen, Anne Hagen Berg, Anne Marie Mai, Jacob Krabbe Pedersen og Peter Simonsen: Ane Riels roman Urværk og gerontologiens ukendte.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 39 – side 4 – 9

Ti aldringsforskere fra forskellige discipliner har sammen behandlet Ane Riels roman Urværk (2021) i et eksperiment, hvor skønlitteraturen var omdrejnings- punkt for tværfaglige refleksioner og erkendelser. Artiklen beskriver eksperi- mentets centrale resultater og kommer på baggrund af eksperimentet med et argument for, at Urværk rummer to erkendelsesformer: 1) En gerontologisk realisme, idet romanen korresponderer med indsigter fra de repræsenterede forskningsområder, og samtidig fremhæver disse aspekters komplekse sammenspil. 2) En imaginær viden, idet romanen tilbyder en forestillet adgang til en type af ældre personer, der er underrepræsenterede i gerontologiske studier, hvilket afføder en refleksion over ofte utilgængelige og ukendte alderdomserfaringer. Med det afsæt diskuteres afslutningsvist eksperimentets og skønlitteraturens tværfaglige og gerontologiske brugspotentialer. 
Projektet er finansieret af VELUX FONDEN. 
202312
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil.

Forbedring af sundheden for ældre borgere gennem leg  
Annette Michelsen la Cour: Forbedring af sundheden for ældre borgere gennem leg.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 39 – side 10 – 13

Leg og boldspil bruges i interventioner, hvor målet er forbedring af særligt inaktive gruppers sundhed. Leg involverer både spænding og latter og går metodisk på tværs af discipliner. Med fokus på legens og latterens sociale betydning undersøger artiklen fra et mimetisk og lege-sociologisk perspektiv de sociale og kropslige processer, der opstår gennem leg. I ældreinterventionen Seniorer i Bevægelse indgår lege fra barndommen,
og de ældre deltagere beskriver, at de oplever at blive som børn igen. Den latter, de sociale lege og den fysiske aktivitet skaber, bliver den centrale oplevelse og kan ses som en mimetisk aktivitet, der forbinder kropslig sundhed med social sundhed. Den umiddelbare reaktion er en emotionel opfriskning og energi, der på sigt giver hidtil inaktive ældre deltagere lyst til at fortsætte med fysisk aktivitet. 
202313
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

SPIDSEN: Det, vi kan lære om livet med demens, men ikke ser
Jesper Bøgmose Hansen Benjamin Olivares Bøgeskov: Det, vi kan lære om livet med demens, men ikke ser. 
Gerontologi – nr. 1 – årgang 39 – side 20 – 21

Demens er åbenlyst en kilde til tab og smerte, men ved at forstå filmen The Father’s egentlige budskab, kan man lære at forstå adfærd hos mennesker med demens på en positiv måde. Ofte tillægges mennesker med demens’ adfærd ingen rationalitet, og de anses som værende fysiske kroppe, der er mental døde indeni. Nyere forskning viser dog, at det, der kan virke som uregelmæssig adfærd, bliver ganske rationelt, hvis vi kan forstå de manglende informationer bag adfærden. Med udgangspunkt i The Father anlægger SPIDSEN en sådan positiv forståelse og derigennem formidler et budskab, hvor vi opretholder et fokus på mennesket, som lever med demens, og på forståelsen af, hvordan det må være at leve sådan et liv. 
202315
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Nexus – et omsorgs- og plejekoncept med stor effekt
Mette Andresen: Nexus – et omsorgs- og plejekoncept med stor effekt.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 39 – side 22 – 25

Med udgangspunkt i plejekonceptet Nexus bidrager denne artikel med konkrete eksempler på velfungerende metoder inden for demenspleje- og omsorg i plejehjemsregi. Nexus-konceptet stammer fra et samarbejde mellem University of Southern California og den private plejehjemskæde Silverado Care, og anvendes aktuelt på 25 plejehjem fordelt på syv stater i USA. Artiklens forfatter har besøgt nogle af disse plejehjem for at lære konceptet at kende og
har imellem 2018-2020 oversat og afprøvet metoderne på otte plejehjem i Lolland Kommune med deltagelse
af 375 beboere og 400 medarbejde. Implementeringen foregik blandt andet som aktionslæringsbaserede kompetenceløft med ledere og medarbejdere. Resultaterne viste, at både beboernes og medarbejdernes trivsel blev øget generelt, og specifikt bidrog metoderne til forbedret kognitiv og fysisk formåen hos beboere med let til moderat demens.
202316
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil
  

FAGFÆLLEBEDØMT ARTIKEL: 
Alderisme i sundhedsvæsenet
Anne Hagen Berg: Alderisme i sundhedsvæsenet.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 39 – side 26 – 31

Alderisme kan forstås som diskrimination, stereotyper og fordomme mod især mennesker af høj kronologisk alder. Praksisser, som kan være en trussel mod ældres helbred, ikke mindst når de forekommer i sundhedsvæsenet. Alderisme er samtidig et komplekst begreb, som kun får begrænset opmærksomhed herhjemme. Med udgangspunkt i den internationale forskningslitteratur, og med henvisning til en række eksempler, præsenterer og diskuterer denne artikel alderisme i sundhedsregi. I denne kontekst kan alderisme forstås som et både systemisk, politisk og individuelt fænomen, hvor man i forskningen også finder modstridende konklusioner. 
202317
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Bagsiden: Fremsyn og forskningspolitik ønskes
Jette Thuesen: Fremsyn og forskningspolitik ønskes.
Gerontologi – nr. 1 – årgang 39 – side 32

Danmark er en stærk forskningsnation, og den danske befolkning bakker generelt op om forskningens betydning for det danske samfund. Omkring 3% af det danske BNP går til forsknings- og udviklingsaktiviteter. 

I 2004 nedsatte Det Strategiske Forskningsråd sammen med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling en tværvidenskabelig Styregruppe for det strategiske fremsyn om det aldrende samfund. 

Måske er det ved at være tiden at gøre status på visionen fra 2006 og på det grundlag udarbejde en ny samlet vision? 
202318
Læs hele bagsiden på skærmen eller download som pdf-fil