Artikler fra tidsskrift nr. 3, 2003

2003, artikler i tidsskrift nr. 3

Tvillinger, genetik, miljø og aldring
Kaare. Christensen: Tvillinger, genetik, miljø og aldring.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 52 – 53

Når vi er forskellige, skyldes det så fortrinsvis de arveanlæg vi er født med – eller er det de miljømæssige faktorer vi udsættes for gennem et langt liv, der spiller den største rolle for vores aldring? Og har det overhovedet et formål at bestemme hvor meget en egenskab er påvirket af genetiske faktorer?
Tvillingstudier har mange anvendelsesmuligheder. En af de mest interessante er at de kan belyse i hvor høj grad genetiske faktorer spiller ind på en given egenskab, det være sig livslængde, sygdom eller funktionsevne. Tvillingstudier kan også belyse hvor vigtigt miljøet er, og i hvor høj grad det er familiemiljøet (opvækstvilkår) eller det senere miljø der har betydning.
Kaare Christensen er læge, ph.d., dr.med. og professor ved Epidemiologi, Syddansk Universitet.
200331
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Arv og ældres fysiske funktion
Henrik Frederiksen: Arv og ældres fysiske funktion.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 54 – 56

Bevarelsen af de fysiske funktioner er af central betydning for ældre menneskers mulighed for at klare sig selv uden hjælp, for at de kan udføre normale daglige gøremål og deltage i fritidsaktiviteter.Omvendt medfører tab af funktionsevne ofte behov for personlig hjælp, eventuelt døgnpleje, institutionalisering eller indlæggelse på sygehus. For de ældre, som oplever fysisk svækkelse, kan resultatet meget vel blive en betydeligt nedsat livskvalitet ? og for samfundet, i hvert fald i den industrialiserede del af verden, er der tale om en betragtelig økonomisk byrde. Den aktuelle viden om hvilke faktorer, der influerer den fysiske funktion hos ældre, er centreret omkring ydre (miljø-) faktorer. Artiklen beskriver i bred såvel som i snæver forstand betydningen af arvelige faktorer for den fysiske funktion hos ældre. Den er skrevet på baggrund af resultaterne fra forfatterens nyligt forsvarede ph.d. afhandling1, der bygger på befolkningsundersøgelser foretaget af Det Danske Tvillingregister og Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet med mere end 10.000 deltagende ældre. Ph.d.-afhandlingen viser at fysisk funktion blandt ældre er under indflydelse af familiære faktorer og af overordnede genetiske faktorer. Henrik Frederiksen er læge, ph.d. og har fysisk funktion og gener som sit forskningsområde ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Epidemiologi.
200332
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Arv og miljø ved apopleksi
Søren Bak: Arv og miljø ved apopleksi.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 57 – 59

Denne artikel er baseret på en undersøgelse af apopleksi blandt danske tvillinger. I undersøgelsen blev et stort antal midaldrende og ældre danske tvillinger fulgt over en årrække for indlæggelse eller død på grund af apopleksi. Data blev indhentet fra Det Danske Tvillingeregister, Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret. Undersøgelsesresultaterne tyder på at genetiske faktorer i moderat grad påvirker risiko for at udvikle apopleksi, og at de miljømæssige faktorer er af endnu større betydning. Søren Bak er speciallæge i neurologi, ph.d., og afdelingslæge på Neurologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Undersøgelsen indgik i forfatterens ph.d.-afhandling »Environmental exposures and genetic factors in stroke«, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Epidemiologi, Syddansk Universitet, Odense i 2003.
200333
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Visuelle aldringstegn? Hvad betyder de?
Helle Rexbye: Visuelle aldringstegn? Hvad betyder de?
Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 60 – 62

»Aldring« og »udseende« er kernebegreber i et igangværende pilot-projekt ved Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet. Projektet sætter bl.a. fokus på hvordan alder aflæses visuelt, samt faktorer der har indflydelse på hvor hurtigt man ældes af udseende. 20 sygeplejersker har vurderet fotos af 387 tvillingepar. De kropslige markører som næsten alle vurderer højest, er øjne og hud. Denne artikel er en beskrivelse af studiets foreløbige resultater.Helle Rexbye er cand.mag. i kulturformidling og forskningsassistent ved Center for Aldringsforskning. Projektet er udført i samarbejde med professor, dr.med. Kaare Christensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, og institutleder, lektor Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.
200334
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Orden og uorden i demensdiagnosticering
Mette Borresen: Orden og uorden i demensdiagnosticering.
’Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 63 – 65

Demenslidelsen er genstand for faglige dilemmaer og konflikter, idet der er variation og tvivl om flere forhold. Der er for eksempel ikke enighed om, hvorvidt demens kan diagnosticeres i almen lægepraksis, eller det drejer sig om en særlig opgave, som kun specialister på området kan varetage. Artiklen bygger på en antagelse af, at ordensregulerende, kontrollerende og standardiserende praksisformer, såsom simple diagnosticeringsredskaber og kognitive funktionstestninger, kan have uventede og uønskede konsekvenser for det enkelte menneske med demens. Det skyldes, at disse redskaber er konstrueret som fejlfindings instrumenter og derfor ikke inddrager individuelle og personlige forhold af betydning for den enkelte person. Redskaberne forfejler derved deres eget mål, der er at udradere uorden og tilvejebringe komplet og sand viden om demenslidelsen. Mette Borresen er sygeplejerske, MHH og ansat i Psykiatrien i Nordjyllands Amt. Artiklen bygger på et masterprojekt udarbejdet på masteruddannelsen i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling, Center for sundhed, menneske og kultur, Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet.
200335 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Vi lever længere – men lever vi også bedre?
Bernard Jeune: Vi lever længere – men lever vi også bedre?
Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 66 – 66

På den femte europæiske gerontologikongres i Barcelona i sommer fandt et spændende symposium sted om et vigtigt spørgsmål: Har den forøgede levetid ført til en forøgelse af levetiden uden funktionstab eller uden langvarig, kronisk sygdom, dvs. til flere »gode leveår«?
200336
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

Passiv hjælp til en værdig død
Christine E. Swane: Passiv hjælp til en værdig død.
Gerontologi – nr. 3 – årgang 19 – side 72 – 72

Begrebet passiv dødshjælp er anerkendt i dansk retshjælp, men fremkalder pga. det sprogligt nærtstående begreb aktiv dødshjælp både forvirring og måske også frygt blandt familie og fagfolk. Bogudgivelser, artikler i aviser og blade tyder på at vi er på vej til (atter) at blive mere åbne om dødens konkrete praksisformer og betydning i det danske samfund, på vej væk fra tavshed og tabuisering. Det gælder også inden for gerontologien.
Redaktøren skriver i denne kronik om sine erfaringer med en gammel, demenslidende fars sidste tid, først og fremmest i lyset af de beslutninger som familien i samarbejde med læge og plejepersonale tog om fravalg af hospitalsindlæggelse og ophør med livsforlængende medicinsk behandling; også kaldet passiv dødshjælp.
200337 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil