Abstracts fra Tidsskriftet Gerontologi

Artikler fra tidsskrift nr. 4, 2003

 

2003, artikler i tidsskrift nr. 4

 

Fra fattighjælp til folkepension
Mikkel Bruun Pedersen: Fra fattighjælp til folkepension.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 76 – 78

Principperne for ældreomsorgen herhjemme er på det seneste kommet til debat. Kommunernes Landsforening har i februar 2003 i pjecen »Velfærd på spil« argumenteret for, at man skal basere tildelingen af velfærdsydelser på en vurdering af behov frem for på kriterier som for eksempel alder. Senest har statsminister Anders Fogh Rasmussen været fremme med tanker om, at den stigende gennemsnitlige levetid skal have konsekvenser for pensionsalderen, og at pensionens størrelse skal gøres afhængig af tilbagetrækningsalderen.
I artiklen gennemgås udviklingen i det danske pensionssystem i Danmark, og baggrunden for fremkomsten af de centrale træk som skattefinansiering, retskrav og universalisme præsenteres i den historiske kontekst. Det påvises i den forbindelse, at tankerne fra Kommunernes Landsforening og statsministeren på ingen måde er nye, men tværtimod har været diskuteret i flere omgange i forbindelse med ændringer af ældreforsørgelsen.
Mikkel Bruun Pedersen er sygeplejerske, cand. mag. i historie og har skrevet speciale om velfærdsstatens historie.
200341
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Fremtidens Pensions- og Forsørgelsesproblem
Jørn Henrik Petersen: Fremtidens Pensions- og Forsørgelsesproblem.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 79 – 81

Fremtidens flere ældre og færre i arbejdsstyrken rejser et fordelingsproblem mellem generationerne. Det kan være en trussel mod velfærdsstatens legitimitet. Samtidig reducerer de erhvervsaktive løbende deres arbejdstid. Vi havner i »onde cirkler«. Godt nok kan samfundet »bære« større byrder, men byrdernes fordeling kan vise sig at være et problem.
Jørn Henrik Petersen er professor i socialpolitik ved Institut for Journalistik, Syddansk Universitet. Han er økonom, men hans doktordisputats er historien om den danske alderdomsforsørgelses oprindelse. P.t. er han, på grund af sine aktiviteter i medieverdenen, leder af journalistuddannelsen ved SDU.
200342 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Vækst, fordeling og pensioner i et fremtidsperspektiv
Jesper Jespersen: Vækst, fordeling og pensioner i et fremtidsperspektiv.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 82 – 84

De demografiske ændringer, som det danske samfund står overfor i de kommende 30-40 år, udgør ingen trussel mod samfundsøkonomien. Den økonomiske vækst vil i sig selv gøre, at samfundets velstand vokser ganske betydeligt i den betragtende periode. Derimod vil den ændrede demografi medføre en omfordeling af produktionen, således at de erhvervsaktives indkomster i fremtiden vil vokse lidt langsommere end hidtil for at skaffe samfundsøkonomisk råderum til pensionistgruppens samlet set øgede efterspørgsel efter private og offentlige goder. Dette råderum kan dog tilvejebringes af flere kanaler: 1) øget erhvervsfrekvens, 2) øget beskatning af erhvervsindkomster, 3) en mindskelse af tilvæksten i øvrige offentlige udgifter. Hvilken strategi, der vælges, er grundlæggende et politiske spørgsmål, da der ikke længere eksisterer egentlig økonomisk knaphed i det danske velfærdssamfund.Jesper Jespersen, ph.d. er professor i samfundsøkonomi ved Institut for Samfundsvidenskab, Roskilde Universitetscenter, hvor han været ansat siden 1991.
200343 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Ældres ensomhed, besøgsvenner og alternativer
Jesper Wégens: Ældres ensomhed, besøgsvenner og alternativer.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 85 – 87

En del ældre mennesker er i den situation at de ikke kan få dækket deres behov for menneligt samvær i tilstrækkeligt omfang fordi deres nærmeste familie og deres venner er flyttet, blevet syge eller er gået bort. En nærliggende reaktion på dette er at de må have brug for en besøgsven. Men er det nu også den bedste måde at opfylde deres behov på? Og findes der alternativer?Det har et forskningsprojekt i 2001-03, finansieret af Ældre Fonden, søgt at kaste lys over. Som en fortsættelse af artiklen i Gerontologi og samfund nr. 3, 2002 der beskrev datagrundlag og metode, redegøres i det følgende for projektets hovedresultater.Forfatteren en seniorforsker ved Gerontologisk Institut, Jesper Wégens, civiløkonom, ph.d.
200344 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Diskrimination af ældre med apopleksi
Tom Skyhøj Olsen: Diskrimination af ældre med apopleksi.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 88 – 89

I 1994 kom det offentligt frem, at de neurologiske afdelinger opererede med aldersgrænser for patienter med apopleksi; sædvanligvis modtog man ikke patienter over 60-70 år. Det medførte, at Sundhedsministeriet meddelte, »at alder som kriterium for behandlingstilbud er uacceptabelt«. Udviklingen på området er siden blevet fulgt via tal fra Landspatientregistret i 10-års perioden 1992 til 2001. Tallene viser, at ældre med apopleksi stadig er udsat for en dokumenterbar forskelsbehandlig. Ældre, der udgør hovedparten af apopleksipatienter, har i hele 10-års perioden været underrepræsenterede på neurologiske afdelinger.
Tom Skyhøj Olsen, dr.med., der står bag undersøgelsen, er overlæge på apopleksiafsnittet, Hvidovre Hospital. Han finder forskelsbehandlingen så markant, at han ligefrem bruger udtrykket »diskrimination« og undrer sig over, hvorfor yngre er blevet foretrukket frem for ældre på de neurologi-ske afdelinger, og hvorfor myndighederne i 10 år har tolereret, at forskelsbehandlingen har fundet sted.
200345
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

Aktivisten og deterministen – to aldringsforestillinger
Petrusjka Jeiner og Mette Naur: Aktivisten og deterministen – to aldringsforestillinger.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 90 – 92

Den biologiske aldring kan forstås og opleves på to forskellige måder: enten som en proces, man selv er en aktiv medskaber af – eller en på forhånd given skæbne. Til hver af disse to opfattelser knytter der sig en række karakteristika og talemåder.På baggrund af specialer i hhv. dansk og sprogpsykologi, der omhandler sprogbrugen vedørende den molekylære aldringsproces har cand.mag. Petrusijka Jeiner og cand.mag. Mette Naur fundet frem til nogle generelle talemåder og mønstre vedrørende aldringsbegrebet.
200346 
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 

På tværs af generationer
Inger Precht: På tværs af generationer.
Gerontologi – nr. 4 – årgang 19 – side 96 – 96

I Gerontologi og samfund nr. 2, 2003 beskrev artiklen »Livslang læring« af Anne Leonora Blaakilde et spændende eksperiment, som Inger Precht i en alder af 90 år havde kastet sig ud i august 2002: At tage studentereksamen på to år fra Frederiksberg Studenterkursus.
Vi har her bedt Inger Precht beskrive hvordan det er gået hende efter artiklens færdiggørelse.
200347
Læs hele artiklen på skærmen eller download som pdf-fil

 
 

Din status m.h.t. login: