Generalforsamling 2026

 

Generalforsamling d. 8. juni kl. 16.30 

Generalforsamlingen afholdtes online: https://teams.microsoft.com/meet/395065765650830?p=FdM6LjchVgnDydZMIP

Dagsorden og referat:

1.     Valg af dirigent

Annette Johannesen blev valgt.

 

2.     Formandsberetning v. Paolo Caserotti

Formand Paolo Caserotti fremlagde formandsberetningen.

Der er 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter i bestyrelse for Dansk Gerontologisk Selskab (DGS). Paolo har været formand nu i et år, og takker for støtten fra bestyrelsen.

Bestyrelsen afholder et heldagsmøde i juni i Odense om DGS’ DNA; hvad skal selskabet i de næste 3-5 år. Der har gennem flere år været faldende medlemstal, så måske skal strategien tilrettes ift medlemmerne, og ift hvad DGS’s rolle i samfundet skal være.

DGS har gennem det sidste halve år lavet to medlemsundersøgelser.

DGS søger funding til en vidensplatform, der vil være en stor opdatering af selskabets kommunikationsstrategi. Der er tale om en platform, hvor forskellige fag fra gerontologien og geriatri kommer i spil. Den skal bruges aktivt af alle aktører, og ikke kun være en liste over aktiviteter.

DGS prøver at etablere et tættere samarbejse med Dansk Selskab for Geriatri, særligt ift vidensplatformen.

DGS har spillet en væsentlig rolle i en nyopstartet nordisk master i gerontologi. Den koordineres fra Sverige, med dansk (SDU), norsk, islandsk og finsk universitetssamarbejde. Masteren starter til efteråret, forhåbentlig med tilbud om flere kurser på sigt.

IAGG prøver at etablere et europæisk netværk, muligvis men en norsk formand. For DGS’ involvering er det vigtigt med en strategi herfor.

 

Christine Swane spørger til hvordan IAGG- Europa er anderledes end det nuværende, og Jette Thuesen forklarer, at der er tale om en genoplivning af den europæiske gren, som har været i bero i nogle år.

3.     Beretninger fra udvalg og tidsskrift

a.     Tidsskriftet Gerontologi

Beretning ved redaktør Morten Bülow. Der var to udgivelser i 2025, begge temanumre (forår: omsorgskrise og velfærdsstaten, efterår: skrøbelighed). Forårsnummeret 2026 er snart på vej. 

Vidensplatformen, nævnt i formandsberetningen, er også tænkt som en måde at videreføre og fremtidssikre tidsskriftet på.

b.     Konferenceudvalget

Beretning ved Jette Thuesen. DGS afholdt konferencen i foråret 2026, 12. og 13. marts. To gode dage på SDU, uden overnatning men med mulighed for at deltage i middag om aftnen. Der var 75 deltagere, heraf var 37 medlemmer og 31 ikke-medlemmer blandt de betalende. Vi opleverede generelt meget sen tilmelding.

Tilbagemeldingerne var rigtig gode, hvilket vi også kan se på medlemundersøgelsen; der sættes pris på konferencen.

Temaet var ’Længere liv – bedre liv’. Der var god stemning, god dialog og god debat med vanligt fokus på forskellige perspektiver.

Bestyrelsen er taknemmelige for at folk støtter op med oplæg på konferencen.

DGS arbejder fortsat på hvordan vi kan nå længere ud med call og konference, og er obs på at tidligere annoncering er nødvendigt.

Konferencen gav et lille økonomisk overskud.

 

Annette Johannesen spørger til, hvordan konferencen skal afholdes næste gang. Jette Thuesen svarer, at bestyrelsen har besluttet at næste konference først bliver i efteråret 2027. Årets konferenceudvalg vil gerne fortsætte, og der udsendes en første notits om konferencen i 2027 inden længe. Paolo Caserotti tilføjer, at bestyrelsen også brainstormer  om andre modeller for at bedre at imødekomme andre fagligheder på konferencerne.

 

Bernard Jeune spørger, om lokationen på SDU spiller en rolle for fremmødet. Jette Thuesen svarer, at lokation på SDU betyder, at vi kan gøre det meget billigere, men det svært at sige, hvad det ellers betyder. Det kan måske også afholde nogen. I medlemsundersøgelsen ser vi, at nogen ønsker det gamle format med mere mulighed for det sociale og netværksskabende.

 

Anette Tybjerg-Jeppesen stiller spørgsmålet retur; Bernard Jeune kan ikke svare på det, men støtter at fastholde konceptet med afholdelse på SDU.

 

Christine Swane bemærker, at grunden til at vi ændrede på formatet var, at fremmødet var faldende i det gamle format med internat, og konferencen gav underskud eller tæt på underskud.

          
c.   Nyhedsbrev

Beretning ved Tenna Christoffersen: Nyhedsbreve udsendes med ca 3 måneders mellemrum. På baggrund af medlemsundersøgelsen kan vi se, at nyhedsbrevet vægtes højt som kilde til samlet viden. Næste nyhedsbrev udkommer efter generalforsamlingen.

Annette Johannesen spørger til, hvor mange personer nyhedsbrevet sendes ud til. 157 modtagere ifølge Tenna.

 

d.     VEGA

Der henvises til seneste nyhedsbrev.

Jette Thuesen knytter et par ord hertil: VEGA har været knyttet til DGS som et underudvalg, men er ved at lukke ned. Midler uddeles på DGS’ konferencer, for sidste gang i 2027. Derefter lukkes VEGA. De rer ansøgningsfrist 1-10 til sidste uddeling (3*10.000).

 

 

4.    Præsentation af selskabets medlemsprofil-undersøgelse og medlemssurvey.

Pia Øllgaard Olsen præsenterer.

Som led i drøftelse af strategi har DGS igangsat undersøgelser gennem det sidste halve år. Det handler om hvilke samfundsroller DGS vil kunne spille i vores medlemmers øjne. Der er lavet en undersøgelse på baggrund af selskabets medlemsregister, via betalingsdata, bl.a. mhp. hvilke sektorer medlemmerne tilhører og hvordan fordelingen er geografisk, anno oktober 2025. Den anden undersøgelse er et survey omkring motivation for at være med i selskabet og ønsker til DGS. Det har været sendt ud via nyhedsbrev, hjemmeside og LinkedIn, samt på konferencen for også at få ikke-medlemmer med i undersøgelsen.

 

Per oktober 2025 var der 232 medlemmer, heraf 65 kollektive.

Flest medlemmer var fra Kbh/Reg H, men generelt bredt repræsenteret i DK

Ift sektor er kommuner størst (30%). Herefter individuelle medlemmer, som pga private emailadresser ikke kan identificeres nærmere. 

I kommuner er plejehjem og afdelinger i helhedsplejen mest repræsenteret; dvs det praksisnære. 

 

Ift. survey-resultater mødes en gruppe i næste uge og arbejder med de åbne spørgsmål, der også skal bruges ifm. DGS’ strategidag.

Der indkom 24 besvarelser, heraf 19 fra medlemmer.

Survey’et rammer bredt ift. medlemmers anciennitet i selskabet.

Halvdelen af respondenterne arbejder med ældre i praksis, 10 i forskning eller lign., 7 med undervisning, og flere har gerontologi som personlig interesse.

Fyraftensmøder er den mest efterspurgte aktivitet, der tidligere har været i DGS.

Aldring og sundhed topper som interesser blandt respondenterne, men der er generelt en bred repræsentation af felter.

 

Paolo takker Pia for det store arbejde, og undrer sig over at universiteter ikke er repræsenteret mere, mens kommuner er stærkt repræsenteret. Det siger os noget vigtigt om vores medlemmer, selskabets fremtid og fremtidig kommunikation.

 

Sussi Buhl bemærker at savn af fyraftensmøder fortæller os, at det kan være svært for kommuner at sende medarbejdere afsted på hele konferencedage.

 

Morten Bülow spørger til interessen for tidsskriftet Viden om Aldring i undersøgelsen. Pia svarer at der var entydig stor interesse for en vidensplatform. Tenna Christoffersen, der allerede har set på besvarelserne, fortæller, at tidsskriftet er vurderet rigtig godt.

 

Annette Johannesen bemærker at det fortsat er praksisorienterede medlemmer, der er i DGS, der trænger til perspektiver på deres daglige arbejde fra forskere og verden udenom.

 

5.     Fremlæggelse af revideret regnskab v. kasserer Christine Swane. 

For 2025 var der et underskud på ca 54000, som dog var mindre end budgetteret. Endnu en gang har selskabet fået penge fra Copydan Tekst & Node. Underskuddet skyldes nedgang i , og at DGS ikke længere tjener penge på konferencer (og at der ingen konference var i 2025). Der er budgetteret med underskud på 118000 i 2026, men det ser ud til at konferencen i 2026 har givet omkring 20.000 i overskud. Konferenceregnskab kommer på næste års generalforsamling.

Hovedudgiften er tidsskriftet. Bestyrelsen besluttet at tidsskriftet udgives i 2027 uanset hvad, men mht strategi og vidensplatform er det endnu ikke besluttet endeligt, hvad formatet bliver. 

Ved udgangen af 2025 har selskabet 207000 på kontoen. Der er budgetteret med lidt færre nye medlemmer end sidste år.

 

Annette Johannesen spørger om regnskabet er sendt ud til alle medlemmer. Det er det ikke.

Efter godkendelse og underskrift kommer regnskabet på hjemmesiden.

 

6.     Valg af bestyrelse.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Charlotte Nilsson, Christine Swane, Tenna Christoffersen, Anna Amilon, Anette Tybjerg-Jeppesen, Mette Andresen. Alle modtager genvalg.

Alle vælges.

 

7.     Valg af intern revisor og ekstern revisor.  

Annette Johannesen (intern) modtager genvalg, Henrik Wulff (ekstern) modtager også genvalg. Begge vælges.

 

8.     Fastsættelse af næste års kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. 

Godkendes.

 

9.     Indkomne forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer.

Ingen indkomne forslag.

 

10.  Eventuelt.