- Tidsskriftet Viden om Aldring
- Konferencer
- Konferencepræsentation 12–13 marts 2026
- Konference 2024
- IAGG-ER Congress
- Konference 2023
- Nordisk Gerontologisk Kongres 2022
- Konference 2021
- Konference 2019
- Konference 2018
- Konference 2017
- Konference 2016
- Konference 2015
- Konference 2014
- Årsmøde 2013
- Årsmøde 2011
- Årsmøde 2010
- Årsmøde 2009
- Søgning i pdf-materiale fra alle konferencer
- Aktiviteter
- Medlemsskab
- English
- VEGA
- Tidsskriftet Viden om Aldring
- Konferencer
- Konferencepræsentation 12–13 marts 2026
- Konference 2024
- IAGG-ER Congress
- Konference 2023
- Nordisk Gerontologisk Kongres 2022
- Konference 2021
- Konference 2019
- Konference 2018
- Konference 2017
- Konference 2016
- Konference 2015
- Konference 2014
- Årsmøde 2013
- Årsmøde 2011
- Årsmøde 2010
- Årsmøde 2009
- Søgning i pdf-materiale fra alle konferencer
- Aktiviteter
- Medlemsskab
- English
- VEGA
Generalforsamling 2025
Generalforsamling 2025 – med fagligt oplæg
Generalforsamling d. 18. juni kl. 16.30 (fagligt oplæg fra 15.30).
Fagligt oplæg forud for generalforsamlingen, kl 15.30 – 16.30: Jette Thuesen, lektor v. REHPA og forperson for Dansk Gerontologisk Selskab, fortalte om rehabilitering og palliation til syge gamle mennesker – i et historisk og aktuelt perspektiv.
Generalforsamlingen afholdtes på REHPA, Vestergade 17, Nyborg.
1. Valg af dirigent
Jenny Havn vælges
2. Formandsberetning v. Jette Thuesen
Formandsberetningen er tidligere udsendt som forårsbrev til selskabets medlemmer.
Bestyrelsen har i seneste periode bestået af 10 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter, hvilket er i overtal jfr. vedtægterne. Det har givet mulighed for at få gode unge kræfter i spil og forberede det forestående generationsskifte i bestyrelsen. Der er planer om at drosle ned for antallet igen. Der har været god dynamik i bestyrelsen hvilket lover godt for fremtiden.
I 2024 afholdt vi endagskonference på SDU. Dette valgt blev truffet bl.a. for at holde prisen nede. Konferencen blev holdt i kombination med en anden konference på SDU. Temaet var relateret til Ældrereformen, og vi havde bl.a. paneldebat og poster-walk som nye tiltag. Phd-symposium blev som tidligere holdt med succes. Der blev uddelt to priser; Kirsten Avlund Prisen (doneret af Fonden Ensomme Gamles Værn) til en geriater for første gang, og VEGA-prisen til tre forskellige projekter.
Der var Nordisk Kongres for Gerontologi i 2024 i Stockholm, og seks personer fra bestyrelsen deltog sammen med omkring 800 deltagere. Der blev fejret 50 års jubilæum for Nordisk Gerontologisk Føderation ved samme lejlighed. Dejligt at se at de nordiske kongresser bliver ved med at tiltrække et stort og internationalt publikum.
Udover medlemskab af Nordisk Gerontologisk Føderation er selskabet også medlem af IAGG, som er en global organisation. Der har været udfordringer med denne organisation, men det ser ud til at være ved at være i gang igen. Tak til Suresh Rattan, som har siddet i biologisk sektion af IAGG på vegne af DK i årevis.
3. Beretninger fra udvalg og tidsskrift
a. Tidsskriftet Gerontologi
Christine Swane beretter på vegne af redaktør Morten Bülow. De seneste numre har omfattet efterårsnummeret, som var mere filosofisk og humanistisk – en god anledning til refleksion. Forårsnummeret, der lige er kommet, omhandler omsorg, omsorgskrise, og velfærdsstaten – et temanummer organiseret fra RUC. Der er fortsat mulighed for at byde ind med tema til temanummer, herunder mulighed for at sætte eget præg som temaredaktør.
Det kommende efterårsnummer omhandler skrøbelighed og genindlæggelser.
Tidsskriftet udarbejdes af en lille redaktionsgruppe med tværvidenskabelig repræsentation. Alle har en phd-grad, for at kunne kvalificere til at vurdere i peer review-processen. Christine Swane er bestyrelsens repræsentant i redaktionen.
Tidsskriftet er selskabets største og dyreste visitkort. Vi håber, det når længere ud end til de medlemmer, der modtager tidsskriftet med posten – gerne helt ud i praksis.
Jette Thuesen tilføjer, at selskabet gennem nogen tid har samarbejdet med Dansk Selskab for Geriatri om en vidensplatform om aldring. Der er lagt op til såvel en onlineplatform samt udgivelse af papirtidsskrifter; et populærformidlingsoriente-ret og et forskningstidsskrift. Der er indhentet en lang støtteliste fra mange interessenter. Der er taget kontakt til en fond om evt. støtte. Vi regner med at initiativet må fondsfinansieres fuldt.
b. Konferenceudvalget
Anette Tybjerg-Jeppesen fortæller, at næste konference bliver 12.-13.marts 2025 på SDU. Temaet bliver Længere liv – bedre liv. Der kommer formentlig ’call for abstracts’ ud lige efter sommerferien.
c. Nyhedsbrev
Louise Scheel Thomasen beretter på vegne af Tenna Christoffersen: Nyhedsbrevet Nyt om Gammelt udkommer fortsat fire gange årligt. Inputs modtages gerne, både fra forskning, udvikling og praksis. Indhold kan være annoncering af arrangementer af national relevans. Nyhedsbrevet er også åbent for bog/film-anmeldelser. Louise var redaktør indtil for et års tid siden, og nu har Tenna overtaget. Næste udgave er medio september. Nyhedsbrevet går ud til mange modtagere, og ikke kun til medlemmer. Det deles også på LinkedIn.
Tenna Christoffersen og Sussi Buhl passer selskabets LinkedIn, og der er god aktivitet. Like og del og kommenter gerne!
d. VEGA
Jette Thuesen beretter på vegne af Birgitte Højlund: VEGA har formelt været et underudvalg til DGS. Det er ved at lukke ned nu, og tiloversblevne midler deles ud med 30000 årligt i tre år. Man regner med igen i år at uddele tre priser af 10000. Ny ansøgningsrunde er igangsat med frist 1-10 2025, ansøgningsskema på DGS’ hjemmeside. Spred gerne nyheden.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab v. kasserer Christine Swane.
Maj-Britt, Danske Ældreråd, er bogholder. Henrik Wulff Jørgensen er vores eksterne revisor. Intern revisor er Anette Johannesen.
Bestyrelsen har godkendt regnskabet.
Egenkapitalen er 260.000 kr. Tidsskriftet er den væsentligste udgiftspost. Ligeså stille har selskabet oplevet færre medlemmer, inkl. støttemedlemmer. Kontingentet har ikke været sat op i årevis. For at spare forsøger vi bl.a. at bestyrelsesmedlemmer får dækket udgifter, fx til transport ifm. konferencen, andetsteds end via selskabet.
Pia Øllgaard Olsen er kasserer-føl hos Christine Swane; kassererens primære arbejdsopgave er godkendelse af udgifter.
Jette Thuesen tilføjer: Vi får jævnligt copydan-midler, fx når artikler fra tidsskriftet bruges på uddannelsesinstitutioner, samt fra bogen om hverdagsliv og gamle ’At skabe gode dage’.
Christine Swane tilføjer: Vi har desuden de seneste år sparet på selskabets pulje til formidlingsprojekter. Derfor dejligt at selskabet stadig synliggøres via de to priser nævnt ovenfor.
5. Valg af bestyrelse.
Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Louise Scheel Thomasen, Paolo Caserotti. Louise Scheel Thomasen genopstiller ikke. Bestyrelsesmedlem Christina Bødtker ønsker at træde ud af bestyrelsen.
Jette Thuesen indleder med supplerende informationer: Jette trækker sig som forperson. Forpersonen skal vælges på generalforsamlingen. Jette foreslår at tage forpersonsvalget først.
Paolo Caserotti stiller op som formand og vælges ved fredsvalg.
Som nævnt ovenfor har vi i bestyrelsen været én i overtal, og der reduceres nu. Louise, Christina og Paolo går af som ordinære medlemmer. To skal derfor vælges.
Jette Thuesen og suppleant Pia Øllgaard Olsen stiller op til ordinær bestyrelsespost og vælges ved fredsvalg.
Sussi Buhl og Charan Nelander fortsætter som suppleanter.
Tania Erika Aniol Hansen (fra Nationalt center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom) vil gerne på sigt stille op som suppleant.
Tak til Jette for mange år på formandsposten.
Tak til Louise og Christina for mange års bestyrelsesarbejde.
6. Valg af intern revisor og ekstern revisor.
Henrik Wulff Jørgensen, ekstern revisor og Anette Johannesen, intern revisor, genopstiller begge. Begge vælges.
7. Fastsættelse af næste års kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Ingen modforslag.
8. Indkomne forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer.
Ingen indkomne forslag.
9. Eventuelt.
Sussi Buhl foreslår et foto af den nyvalgte bestyrelse (se selskabets LinkedIn).