Nyheder
Vælg nyhed her
Aldring i en teknologisk tidsalder
Kandidater søges til Kirsten Avlund Prisen 2020
Perspektiver på ældre og ensomhed – er vi på rette spor?
Generalforsamling
Skrøbelighed blandt ældre er ikke irreversibel
Alderdom anno 2050
Sund aldring i Middelhavsområdet
Når jeg bliver gammel
Invitation til temadag
Teater om nærdød
Brugerinddragelse i udviklingen af tryghedsskabende demensteknologier
Vega Netværket inviterer til ÅBENT SEMINAR
Teater: Husker du? En musikalsk hyldest til glemte minder
Normeringer på danske plejecentre
Nyt om navne
To legatmodtagere
Nye bøger og publikationer
Boganmeldelse: “Freddie bander sjældent”
Har du viden om udgivelser?
Kalender
DEADLINE for at modtage nyheder til næste Nyhedsbrev
Nyhedsbrev 1, forår 2020
Kære medlem af DGS
Her har du årets første nyhedsbrev. Vi gør opmærksom på, at nogle af de omtalte arrangementer kan blive aflyst eller udsat på grund af corona-relaterede restriktioner. Hold øje med arrangørernes hjemmesider. Pas godt på hinanden derude.
Redaktion
Aldring i en teknologisk tidsalder
På årets nationale konference om aldring og samfund sætter vi ældre menneskers liv med teknologi på dagsorden. Som sædvanligt bliver årets tema belyst fra forskellige perspektiver og skæve vinkler. Konferencen er den 29. – 30. oktober, og det er som sædvanligt i Middelfart.
Læs flyeren
Kandidater søges til Kirsten Avlund Prisen 2020
Har du en god kollega, der for nylig har erhvervet ph.d.-graden inden for gerontologi eller geriatri eller gør det snart, så nominer ham eller hende til Kirsten Avlund Prisen 2020. Kandidater søges!
Til Dansk Gerontologisk Selskabs Nationale Konference om Aldring & Samfund i Middelfart 29.-30. oktober uddeles Kirsten Avlund Prisen for 7. gang. Læs mere
Perspektiver på ældre og ensomhed – er vi på rette spor?
Det spørgsmål tages under behandling af en række eksperter på området, når DGS holder fyraftensmøde den 26. maj.
Læs mere
Generalforsamling
Efter fyraftensmødet afholder Dansk Gerontologisk Selskab generalforsamling.
Se dagsorden og tilmelding her.
Skrøbelighed blandt ældre er ikke irreversibel
Frailty, eller skrøbelighed, blandt ældre, er et vigtigt emne lige nu. Forbedringer i frailty var tidligere set som sjældne, men det viser et nyt stort studie fra Afdelingen for Socialmedicin på Københavns Universitet nu ikke er tilfældet. Forbedringer skete langt hyppigere blandt ældre, der modtog træningsterapi og forværringer var hyppigere blandt ældre med polyfarmaci.
Læs mere
Link til Journal of the American Medical Directors Association
Alderdom anno 2050
VIVE skitserer tolv fremtidsscenarier for det sene voksenliv. Ingen kender fremtiden, men som afslutning på et treårigt forskningsprojekt præsenterer VIVE 12 scenarier for fremtidens ældreliv, som det – baseret på, hvad vi ved i dag – kunne udvikle sig. Scenarierne kredser om tre temaer, der vil være bestemmende for udviklingen: Ældres fremtidige helbred, den teknologiske udvikling og ikke mindst de økonomiske udfordringer, der følger med en aldrende befolkning. For nok er fremtiden uvis, men en ting er sikkert: Andelen af ældre danskere vil stige markant i de kommende årtier. Læs mere
Sund aldring i Middelhavsområdet
Hjalte Tin & Nina Rasmussen har modtaget støtte fra DGS’ pulje, støtte til gerontologisk videns- og forskningsformidling. De skal undersøge aldring på syv øer i Middelhavet.
Middehavsområdet har nogle af Europas ældste indbyggere og kontinentets længste forventede levealder. Folkesundhedsundersøgelser viser samtidig, at den unge generation ikke følger middelhavsdiæten og -livsstilen. På deres rejse Hjalte Tin & Nina Rasmussen undersøger ældre menneskers muligheder og forhindringer for at overlevere deres erfaringer med sund aldring til børn og børnebørn-generationer. Hvilke erfaringer om maden gives videre i køkkenet, ved spisebordet, på markeder og ved højtiderne på tværs af generationerne og hvordan? Her ses parret ved ankomsten til Sicilien.
Læs mere om gerontologisk videns-og forskningsformidling her.
Invitation til temadag:
Der er stor enighed om, at der er brug for flere resurser – flere varme hænder, rigelig hjælp til ældre, som ikke kan klare sig selv. Men selv om penge og praktisk hjælp er afgørende, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Den materielle velfærd er nok så vigtig, men sværere at få greb om. Hvordan forebygger og modvirker man ensomhed, kedsomhed, depression og misbrug? Hvordan sikrer man god livskvalitet for ældre med kroniske sygdomme eller demens? Hvordan kan mennesker med og uden demens leve under samme tag? Hvordan skal man balancere respekten for den ældres selvbestemmelse med pligten til omsorg? Og hvad skal der egentlig forstås ved værdighed?
Læs mere
Teater om nærdød
Kultur sætter nye perspektiver og tanker i gang og gør det lettere at forholde sig til svære emner og forstå perspektiver indefra. Dette teaterstykke omhandler mødet med nærdødsoplevelser og kan foreløbig ses i marts måned i Århus og Holstebro. Det opføres som dukketeater for voksne, og der er tilhørende podcast.
Kan ses af alle for nydelse, fordybelse og for at opnå mere indsigt og bedre forståelse af emnet. Derudover kan det f.eks. også bruges som baggrund til videreudvikling af undervisning om døden.
Læs mere
Brugerinddragelse i udviklingen af tryghedsskabende demensteknologier
Forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende udviklingen af demenssikringsløsninger ved adjunkt Anders Kalsgaard Møller Aalborg Universitet (AAU) og docent Diana Schack Thoft, Professionshøjskolen UCN.
Formålet med projektet har været at inddrage personer med demens og deres pårørende i udviklingen af en fremtidig demenssikringsteknologi. Her har de fået mulighed for at komme med deres ønsker til nye løsninger og give udtryk for deres holdninger til hele overvågningsaspektet.
Læs mere
Vega Netværket inviterer til ÅBENT SEMINAR
Rundt om problematikken “Flere Hænder”
Vega Netværket inviterer til åbent seminar i Herning. Alle er velkomne til Vega Netværkets årlige seminar, som d. 14. maj afholdes på Social & Sundhedsskolen i Herning. Årets tema er den aktuelle udfordring med at skaffe arbejdskraft til ældreområdet, og de konsekvenser det har for gamle menneskers hverdagsliv. Medlemmer fra netværket står for oplæg og workshops, og i løbet af dagen vil der blive præsenteret en lang række både traditionelle og utraditionelle løsningsforslag.
Læs mere
Tilmelding
Teater: Husker du? En musikalsk hyldest til glemte minder
Normeringer på danske plejecentre
VIVE-rapport om normeringer på danske plejecentre – et fremtidsscenarie for det sene voksenliv. Et overblik baseret på en survey-undersøgelse (2019) blandt plejecentre.
Læs mere
Nyt om navne
To legatmodtagere
Nye bøger og publikationer
Boganmeldelse: “Freddie bander sjældent”
“Freddie bander sjældent” af Claus Peter Horstmann, Forlaget Brændpunkt.
Velskrevet, vedkommende og værdifuld om nogle af ældrelivets smertelige og hjerteskærende udfordringer om generationskonflikter, afsavn og familiekonflikter. Et persongalleri af almindelige mennesker, en palet af mangfoldige personligheder med karakteristika, facetter og udfordringer præsenteres i denne roman.
Har du viden om udgivelser…
– så send et hint til webredaktøren, så kan vi dele denne viden her i nyhedsbrevet. Der er også mulighed for at lave anmeldelser af bøger nyhedsbrevet.
KALENDER
Hold dig opdateret om konferencer, temadage, kurser m.m.
Undersøg for evt. aflysninger!
2020
31. marts -2. april 2020: Interdisciplinary Symposium: For the time being – temporality, ethics, aging. Conversations between anthropology, art and philosophy, AIAS, Aarhus University. Læs mere
14. maj 2020: VEGA, Åbent seminar i Herning, Social&sundhedsskolen i Herning. Læs mere her.
26. maj 2020: Perspektiver på ældre og ensomhed: Fyraftensmøde, Dansk Gerontologisk Selskab. Læs mere
26. maj 2020: Generalforsamling, Dansk Gerontologisk Selskab. Læs mere
Indtil 1. juni 2020: “Når jeg bliver gammel”, Moesgaard Museum. Læs mere
3. – 6. juni 2020: Welcome to the 25th Nordic Congress og Gerontology, Reykjavik, Island. Læs mere
8. juni 2020: Temadag, Syddansk Universitet: Ældrevelfærd med inddragelse af borgere og plejeprofessionelle. Læs mere
24.-25. september 2020: Aging & Social Change: Tenth Interdisciplinary Conference, Vancouver, Canada. Læs mere
29.- 30. oktober 2020: Aldring i en teknologisk tidsalder: National konference om aldring og samfund, Middelfart. Se flyeren
4.-8. november 2020. Gerontological Society of America (GSA) Annual Scientific Meeting, Philadelphia, Pennsylvania, USA. Læs mere
2021
20.-24. juni 2021. 22nd World Congress of Gerontology and Geriatrics, Buenos Aires, Argentina. Læs mere
6.-9. oktober 2021. 5. konference i ENAS – European Network in Ageing Studies, Bucharest, Rumænien. Læs mere
2022
8.-10. juni 2022. 26. nordiske kongres i Gerontologi, NKG, Odense. Mere information følger.
Nyhedsbrevet er redigeret af Jette Thuesen og Louisa Gregersen.