Nyheder

Nyhedsbrev 1, forår 2020

Kære medlem af DGS

Her har du årets første nyhedsbrev. Vi gør opmærksom på, at nogle af de omtalte arrangementer kan blive aflyst eller udsat på grund af corona-relaterede restriktioner. Hold øje med arrangørernes hjemmesider. Pas godt på hinanden derude. 

              Redaktion

Aldring i en teknologisk tidsalder   

På årets nationale konference om aldring og samfund sætter vi ældre menneskers liv med teknologi på dagsorden. Som sædvanligt bliver årets tema belyst fra forskellige perspektiver og skæve vinkler.  Konferencen er den 29. – 30. oktober, og det er som sædvanligt i Middelfart.
Læs flyeren

Kandidater søges til Kirsten Avlund Prisen 2020

Har du en god kollega, der for nylig har erhvervet ph.d.-graden inden for gerontologi eller geriatri eller gør det snart, så nominer ham eller hende til Kirsten Avlund Prisen 2020. Kandidater søges!

Til Dansk Gerontologisk Selskabs Nationale Konference om Aldring & Samfund i Middelfart 29.-30. oktober uddeles Kirsten Avlund Prisen for 7. gang. Læs mere

Perspektiver på ældre og ensomhed – er vi på rette spor? 

Det spørgsmål tages under behandling af en række eksperter på området, når DGS holder fyraftensmøde den 26. maj.
Læs mere  

Generalforsamling

Efter fyraftensmødet afholder Dansk Gerontologisk Selskab generalforsamling.
Se dagsorden og tilmelding 
her.

Skrøbelighed blandt ældre er ikke irreversibel

Frailty, eller skrøbelighed, blandt ældre, er et vigtigt emne lige nu. Forbedringer i frailty var tidligere set som sjældne, men det viser et nyt stort studie fra Afdelingen for Socialmedicin på Københavns Universitet nu ikke er tilfældet. Forbedringer skete langt hyppigere blandt ældre, der modtog træningsterapi og forværringer var hyppigere blandt ældre med polyfarmaci.
Læs mere
Link til Journal of the American Medical Directors Association 

Alderdom anno 2050

VIVE skitserer tolv fremtidsscenarier for det sene voksenliv. Ingen kender fremtiden, men som afslutning på et treårigt forskningsprojekt præsenterer VIVE 12 scenarier for fremtidens ældreliv, som det – baseret på, hvad vi ved i dag – kunne udvikle sig. Scenarierne kredser om tre temaer, der vil være bestemmende for udviklingen: Ældres fremtidige helbred, den teknologiske udvikling og ikke mindst de økonomiske udfordringer, der følger med en aldrende befolkning. For nok er fremtiden uvis, men en ting er sikkert: Andelen af ældre danskere vil stige markant i de kommende årtier.  Læs mere

 Sund aldring i Middelhavsområdet

Hjalte Tin & Nina Rasmussen har modtaget støtte fra DGS’ pulje, støtte til gerontologisk videns- og forskningsformidling. De skal undersøge aldring på syv øer i Middelhavet.

Middehavsområdet har nogle af Europas ældste indbyggere og kontinentets længste forventede levealder. Folkesundhedsundersøgelser viser samtidig, at den unge generation ikke følger middelhavsdiæten og -livsstilen. På deres rejse Hjalte Tin & Nina Rasmussen undersøger ældre menneskers muligheder og forhindringer for at overlevere deres erfaringer med sund aldring til børn og børnebørn-generationer. Hvilke erfaringer om maden gives videre i køkkenet, ved spisebordet, på markeder og ved højtiderne på tværs af generationerne og hvordan? Her ses parret ved ankomsten til Sicilien.
Læs mere om gerontologisk videns-og forskningsformidling her.

Når jeg bliver gammel  

Udstillingen ”Når jeg bliver gammel” på Moesgaard Museum sætter fokus på alderdommen fem forskellige steder i verden. Den kan opleves frem til 1. juni.
Læs 
mere   

Invitation til temadag:

Hent herVelfærd 

Der er stor enighed om, at der er brug for flere resurser – flere varme hænder, rigelig hjælp til ældre, som ikke kan klare sig selv. Men selv om penge og praktisk hjælp er afgørende, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Den materielle velfærd er nok så vigtig, men sværere at få greb om. Hvordan forebygger og modvirker man ensomhed, kedsomhed, depression og misbrug? Hvordan sikrer man god livskvalitet for ældre med kroniske sygdomme eller demens? Hvordan kan mennesker med og uden demens leve under samme tag? Hvordan skal man balancere respekten for den ældres selvbestemmelse med pligten til omsorg? Og hvad skal der egentlig forstås ved værdighed?
Læs mere

Teater om nærdød

Kultur sætter nye perspektiver og tanker i gang og gør det lettere at forholde sig til svære emner og forstå perspektiver indefra. Dette teaterstykke omhandler mødet med nærdødsoplevelser og kan foreløbig ses i marts måned i Århus og Holstebro. Det opføres som dukketeater for voksne, og der er tilhørende podcast.

Kan ses af alle for nydelse, fordybelse og for at opnå mere indsigt og bedre forståelse af emnet. Derudover kan det f.eks. også bruges som baggrund til videreudvikling af undervisning om døden.
Læs mere

Brugerinddragelse i udviklingen af tryghedsskabende demensteknologier 

Forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende udviklingen af demenssikringsløsninger ved adjunkt Anders Kalsgaard Møller Aalborg Universitet (AAU) og docent Diana Schack Thoft, Professionshøjskolen UCN. 

Formålet med projektet har været at inddrage personer med demens og deres pårørende i udviklingen af en fremtidig demenssikringsteknologi. Her har de fået mulighed for at komme med deres ønsker til nye løsninger og give udtryk for deres holdninger til hele overvågningsaspektet.
Læs mere

Vega Netværket inviterer til ÅBENT SEMINAR

Rundt om problematikken “Flere Hænder”

Vega Netværket inviterer til åbent seminar i Herning. Alle er velkomne til Vega Netværkets årlige seminar, som d. 14. maj afholdes på Social & Sundhedsskolen i Herning. Årets tema er den aktuelle udfordring med at skaffe arbejdskraft til ældreområdet, og de konsekvenser det har for gamle menneskers hverdagsliv. Medlemmer fra netværket står for oplæg og workshops, og i løbet af dagen vil der blive præsenteret en lang række både traditionelle og utraditionelle løsningsforslag. 
Læs mere
Tilmelding

 

Teater: Husker du? En musikalsk hyldest til glemte minder

Nyt musikalsk teaterstykke om demens, som måske kan inspirere vores medlemmer og være med til at give en dybere indsigt i hverdagslivet med demens. Det sætter fokus på, hvordan musik kan blive nøgle til livet, når hukommelsen svækkes. Det er pt på turné rundt i landet og kan også bookes. 

Normeringer på danske plejecentre

VIVE-rapport om normeringer på danske plejecentre – et fremtidsscenarie for det sene voksenliv. Et overblik baseret på en survey-undersøgelse (2019) blandt plejecentre. 
Læs mere

Nyt om navne 

 

To legatmodtagere

To early career forskere har modtaget legat, så de kan deltage i Nordisk Gerontologisk Kongres på Island den 3. – 6. juni i år. Det er Angéline Galvin, postdoc på SDU, og Lea Graff, senioranalytiker i VIVE. 

Nye bøger og publikationer

 
 

Boganmeldelse: “Freddie bander sjældent” 

“Freddie bander sjældent” af Claus Peter Horstmann, Forlaget Brændpunkt. 

Velskrevet, vedkommende og værdifuld om nogle af ældrelivets smertelige og hjerteskærende udfordringer om generationskonflikter, afsavn og familiekonflikter. Et persongalleri af almindelige mennesker, en palet af mangfoldige personligheder med karakteristika, facetter og udfordringer præsenteres i denne roman. 

Læs anmeldelsen her

Har du viden om udgivelser…

– så send et hint til webredaktøren, så kan vi dele denne viden her i nyhedsbrevet. Der er også mulighed for at lave anmeldelser af bøger nyhedsbrevet.

KALENDER

Hold dig opdateret om konferencer, temadage, kurser m.m.
Undersøg for evt. aflysninger!

2020

31. marts -2. april 2020: Interdisciplinary Symposium: For the time being – temporality, ethics, aging. Conversations between anthropology, art and philosophy, AIAS, Aarhus University. Læs mere

14. maj 2020:  VEGA, Åbent seminar i Herning, Social&sundhedsskolen i Herning. Læs mere her

26. maj 2020: Perspektiver på ældre og ensomhed: Fyraftensmøde, Dansk Gerontologisk Selskab. Læs mere

26. maj 2020: Generalforsamling, Dansk Gerontologisk Selskab. Læs mere

Indtil 1. juni 2020: “Når jeg bliver gammel”, Moesgaard Museum. Læs mere 

3. – 6. juni 2020: Welcome to the 25th Nordic Congress og Gerontology, Reykjavik, Island. Læs mere 

8. juni 2020: Temadag, Syddansk Universitet: Ældrevelfærd med inddragelse af borgere og plejeprofessionelle. Læs mere

24.-25. september 2020: Aging & Social Change: Tenth Interdisciplinary Conference, Vancouver, Canada. Læs mere

29.- 30. oktober 2020: 
Aldring i en teknologisk tidsalder: National konference om aldring og samfund, Middelfart.  Se flyeren

4.-8. november 2020. Gerontological Society of America (GSA) Annual Scientific Meeting, Philadelphia, Pennsylvania, USA. Læs mere

 

2021

20.-24. juni 2021. 22nd World Congress of Gerontology and Geriatrics, Buenos Aires, Argentina. Læs mere

6.-9. oktober 2021. 5. konference i ENAS – European Network in Ageing Studies, Bucharest, Rumænien. Læs mere

 

2022

8.-10. juni 2022. 26. nordiske kongres i Gerontologi, NKG, Odense. Mere information følger.

Nyhedsbrevet er redigeret af Jette Thuesen og Louisa Gregersen.

 

DEADLINE for stof til næste Nyhedsbrev nr. 2/2020 er 31. maj, 2020.