VEGA-siden
Jamen – det er jo 100 år siden
Indbydelse til reception fredag, den 11. oktober 2019:
“Jamen – det er jo 100 år siden”
– en fotoudstilling med 50 portrætter af 100-årige af fotograf Ole Hartmann Schmidt.
Vi lever længere og længere.
I 2019 er der godt 1000 mennesker i Danmark, som er blevet 100 år eller mere, og vores gennemsnitlige levealder stiger med cirka tre måneder om året.
Fotograf Ole Hartmann Schmidt har på egen hånd de seneste år fotograferet 50 mennesker, der alle er over 100 år gamle.
Derfor inviteres du hermed til reception, hvor portrætterne bliver udstillet på
Aarhus Rådhus, vandrehallen fredag 11. oktober 2019 kl. 14.30
Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive, bakker op om udstillingen og vil holde en kort tale.
Portrætterne er udstillet frem til og med torsdag 24. oktober. Udstillingen er åben fra 08.00 til 17.00 på hverdage, lørdag 10.00 til 12.00 og søndag lukket.
Ole Hartmann Schmidt er fascineret af et ærligt portræt, der tydeligt bærer præg af det levede liv. Et portræt der ikke lægger skjul på de ar og rynker et ansigt får gennem 100 år. Det er portrætter fotograferet med øjenkontakt og en markant lyslægning på sort baggrund, således det er ansigtet – og kun ansigtet – der kommer til udtryk.
Formålet er at give beskueren tid til at nærstudere ansigter, der fortæller 100 års historie – og på en respektfuld og værdig måde vise skønheden og karakteren hos mennesker der har levet i 100 år.
Kom med bag om kameraet og se foromtale i TV-avisen https://vimeo.com/user20152795/review/359479116/ca1d238820