Dansk Gerontologisk Selskab

Dansk Gerontologisk Selskabs formål er at virke for udbredelse af gerontologisk viden ved at fremme forskning, undervisning og oplysningsvirksomhed inden for alle gerontologiens delområder: Biologi, medicin, psykologi, sociologi og humaniora.
Selskabet blev stiftet i 1946. Først som lægevidenskabeligt selskab, men i dag er selskabet tværvidenskabeligt. Aktiviteterne er bl.a. Tidsskriftet Gerontologi, som er udgivet siden 1985, nyhedsbreve og nationale og nordiske konferencer.