|
|
Velkommen til efterårets udgave af Nyt om Gammelt
|
Der er fuld musik i efterårets nyhedsbrev fra Dansk Gerontologisk Selskab. Vi spiller op til dette års Nationale Konference om Aldring og Samfund d. 31. oktober i Odense under teamet "velfærd i forandring". På konferencen uddeles Kirsten Avlund Prisen og i år også VEGA Prisen!
|
Derudover kan du få et smugkig i det kommende tidsskrift "Viden om Aldring" og blive opdateret på forskning og udvikling inden for gerontologiens verden.
|
|
|
|
|
|
Velfærd i forandring: Nye grænseflader mellem civilsamfund og offentlig velfærd
Dansk Gerontologisk Selskabs årlige konference løber af stablen d. 31. oktober 2024. Vi ser frem til et spændende program med deltagelse af bl.a. ældreminister Mette Kierkgaard.
|
|
|
|
Hvad er velfærd på ældreområdet? Hvordan hænger velfærd, velvære og livskvalitet sammen? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan være med til at blive klogere på, når Dansk Gerontologisk Selskab inviterer til National Konference om Aldring og Samfund. I år afholdes konferencen på én dag i samarbejde med Syddansk Universitet i Odense. Dagen vil byde på både plenumforedrag, symposier og posterpræsentationer. Se programmet (PDF)
|
|
|
|
Foruden ældreminister Mette Kierkgaard kan du på konferencen bl.a. møde:
|
- Jørn Henrik Petersen, professor emeritus, Syddansk Universitet
- Abelone Glahn, journalist og forfatter
- Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen
- Rikke Aarhus, chefanalytiker, VIVE.
|
|
|
|
|
Center for Aktiv og Sund Aldring konference d. 1. november 2024
Dagen efter Dansk Gerontologisk Selskabs konference afholder CAHA en konference samme sted. Man kan deltage begge dage eller nøjes med den ene.
|
|
Titlen på CAHA konferencen er "Tidlig opsporing og forebyggelse af funktionstab, status på evidens og fremtidige retninger". Demografiske og socioøkonomiske udfordringer truer den nordiske velfærdsmodel og kræver en hurtig udvikling af innovative handlingsplaner inden for den primære og sekundære forebyggende sektor. Prioriteten er at støtte ældre borgere i at opretholde et uafhængigt liv og en tilfredsstillende livskvalitet længst muligt.
|
Kritiske aspekter som opsporing af skrøbelige ældre borgere, bekæmpelse af potentielle sociale- og sundhedsmæssige uligheder samt at udvikle skræddersyede og effektive handlingsplaner for disse grupper er stadig nogle af de vigtigste eksisterende udfordringer.
|
|
|
|
|
|
Kirsten Avlund Prisen uddeles for 9. gang Prisen er indstiftet for at ære Kirsten Avlund, der var den første professor i Gerontologi ved Københavns Universitet.
|
|
|
Prisen gives til en lovende og motiveret forsker med potentiale ift. bl.a. publikationer, undervisning, formidling, forskningssamarbejde samt tværfaglighed, og som er i gang med sidste år af ph.d.-forløbet eller hvor ph.d.-graden er erhvervet inden for de seneste fem år, i et gerontologisk relevant og/eller aktuelt emne. Prisen er sponsoreret af Fonden Ensomme Gamles Værn.
|
|
|
|
|
|
VEGA Prisen: Søg midler til at styrke hverdagen for ældre mennesker, der er afhængige af hjælp
Fristen for at ansøge er d. 1. oktober 2024, og vinder annonceres på årets Nationale Konference om Aldring og Samfund.
|
|
|
|
Prisen på 10.000 kr. støtter initiativer i praksis, der viderefører Vega Netværkets arbejde med at skabe værdi i hverdagen, når man som gammel er blevet afhængig af andres hjælp. Det er et formål at opsamle og dele den viden, der via prisen bliver skabt i praksis. Læs mere i ansøgningsskemaet.
|
|
|
|
|
|
Pre-print, Online First Publication i Tidsskriftet Viden om Aldring
Når de ældste afrunder livet gennem hverdagens rutiner
|
|
|
I en tid, hvor velfærdsstatens indsatser målrettet de ældste især handler om forebyggelse og behandling, som forlænger livet, har antropolog Stine Grønbæk Jensen udforsket de eksistentielle sider af livets uundgåelige afslutning. Projektet var del af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt hos Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, støttet af VELUX Fonden og Fonden Ensomme Gamles Værn.
|
|
|
|
|
|
Ny ph.d.-afhandling om at blive gammel med Multipel sclerose
Sofie Olsgaard Bergien, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, har succesfuldt forsvaret sin ph.d.-afhandling.
|
|
|
|
I projektet ”Aging with MS” undersøger Sofie Olsgaard Bergien gennem kvalitative og kvantitative metoder, hvad der har betydning for, hvordan ældre mennesker med Multipel sclerose (MS) oplever og håndterer sygdom og aldring i deres hverdag. Projektet er designet som et participatorisk studie med deltagelse af ældre mennesker med MS samt relevante stakeholders.
|
|
|
|
|
|
Nyt forskningscenter for kultur og ældre mennesker på Syddansk Universitet
Centret er forankret ved Odense Universitetshospital og er en del af Klinisk Institut under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
|
|
|
|
COPe skal adressere konceptet om sårbarhed hos ældre mennesker og udvikle interventioner for at forbedre deres livskvalitet og velvære.
|
Ud fra en multikulturel og tværfaglig tilgang sigter centeret mod at fremme vores forståelse af sårbarhed blandt ældre ved at udforske forskellige faktorer, der bidrager hertil, samt at udvikle nye teorier og tilgange til at mildne disse faktorer.
|
|
|
|
|
|
Tværgående forskningsinitiativ på Københavns Universitet
Ambitionen med Københavns Universitets nye tværgående aldringsinitiativ, CARI, er at bidrage til at styrke den tværvidenskabelige aldringsforskning.
|
|
|
|
Under ledelse af professor Maria Kristiansen lægger initiativet op til brede partnerskaber, som omfatter forskningsmiljøer og samarbejdspartnere på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet.
|
Der vil blive nedsat et ældrepanel, et advisory board og et panel af unge forskere som skal bidrage med sparring i takt med, at initiativet udvikles.
|
|
|
|
|
|
Masser af musik – en TV-serie og en podcast fra DR TV og DR LYD
Livet med demens for syge og pårørende er i fokus i ny TV-serie og podcast.
|
|
|
|
Svante Wettergren har lavet en skrapbog til sin far. En skrapbog i lyd. "Mens vi husker det", hedder podcasten. Her samler Svante sammen med sin far en masse minder, som både skal gøre ham klogere på sin far med demens og på sig selv. Lyt med her.
|
Fuld musik på det aldrende liv er der også i DR TV serien "Demenskoret", hvor Puk Elgård og Claus Christensen sammen med mennesker med demens har 8 uger til at forberede en koncert. Se og lyt selv med her.
|
|
|
|
|
Marginaliserede livsafslutninger – håb og behov ved livets afslutning for ældre grønlændere i en socialt udsat position i Danmark
Ny rapport fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation af seniorforsker Vibeke Graven.
|
|
|
|
Rapporten giver et indblik i, hvordan massive sociale problemer væver sig ind i det samlede lidelsesbillede ved livets afslutning hos ældre socialt udsatte grønlændere. Rapporten konkluderer, at for at give ældre socialt udsatte grønlændere reel adgang til palliation kræver det en indsats på tværs af forskellige tilgange, fagligheder og institutionelle kontekster. Projektet er støttet af Aalborg Kommune og Fonden Ensomme Gamles Værn.
|
|
|
|
|
|
Stofbrug, aldring og bolig
Ny rapport fra Københavns Professionshøjskole, Socialrådgiveruddannelsen
|
af lektor Mette Kronbæk og lektor Kristian Relsted Fahnøe.
|
|
|
|
Rapporten fokuserer på de ældste stofbrugere på herberg med et unikt, tredobbelt fokus: på aldring, som de interviewede oplever på sjæl og krop, på deres stofbrug og på deres liv i hjemløshed. Formålet med studiet er at belyse, hvordan stofbrugerne oplever, at deres sygdomme og fysiske svækkelse, smerter og generelle helbredsproblemer påvirker deres sociale liv. Rapporten er blevet til med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn.
|
|
|
|
|
|
Længere arbejdsliv kalder på fleksibilitet på arbejdsmarkedet
Som led i forskningsprojektet SeniorArbejdsliv har forskere fra Aalborg Universitet spurgt arbejdsgiverne om, hvad de gør for at holde på seniorerne.
|
|
|
|
Flere ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet, men spørgsmålet er, hvad arbejdsmarkedet gør for at imødekomme det stigende ønske om at forsætte, og hvilke arbejdspladser som tilbyder fleksibilitet og muligheder? Du kan læse med her i et indlæg på altinget.dk.
|
|
|
|
|
|
Bøger og artikler
|
|
Ny bog til mennesker med demens og deres pårørende
Af LIllian Albeck, Majse Albeck og Sussi Albeck.
|
|
Bogen "Stærkere samvær med højtlæsning" giver inspiration til et godt samvær mellem pårørende og deres nære, der er ramt af demens, med tekster til højtlæsning og aktiviteter, som lægger op til dialog. Læs mere her.
|
|
|
|
|
Nyt opslagsværk inden for litteratur og aldring
Peter Simonsen, professor på Syddansk Universitet, har bidraget til nyt, engelsksproget opslagsværk: "The Palgrave Handbook of Literature and Aging".
|
|
Antologien omfatter litteratur indenfor en bred vifte af emner eks. inden for kønsforskning, post-kolonisering, kritisk race-teori m.v. Samtidig peger bogen på og forholder sig til nye retninger inden for aldringsforskning. Se mere her.
|
|
|
|
|
Ny antologi om tilværelsen, når man er over 80 år
Ása Róin, lektor på Færøernes Universitet, er en af bidragsyderne til ny antologi fra Palgrave MacMillan: "Creating new meanings for old age. Plans and projects after eighty".
|
|
Antologien bringer bidrag på engelsk, der udforsker og illustrerer, hvordan de ældste ældre skaber mening med aldring, involvering i kunst, dansk, uddannelse, frivillighed m.m. samt kaster lys over aldersdiskrimination og alderisme som en af vor tids største udfordringer. Læs mere her.
|
|
|
|
|
Forskningsartikel på engelsk om overgangen fra hospital til eget hjem
Af Sanne Have Beck, Grethe Eilertsen, Karen Andersen-Ranberg, Astrid Janssens & Dorthe Susanne Nielsen.
|
|
Et kvalitativt feltstudie fra Odense Universitetshospital belyser ældre patienters oplevelser med overgangen fra hospital til eget hjem. Studiet peger på, at overgangen påvirker flere dele af de ældres hverdagsliv; både at overgangen kan være svær at håndtere for den enkelte patient, og at især pårørende er en afgørende ressource. Læs artiklen.
|
|
|
|
|
Privatisering af plejehjem? Undersøgelse fra England belyser flere problemstillinger
Forskere fra Roskilde Universitet har i samarbejde med Oxford Universitet og Michigan Universitet undersøgt privatisering af plejehjem i England.
|
|
Analyserne, der omfatter mere end 60.000 tilsynsrapporter fra Englands ca. 30.000 plejecentre for perioden 2011-2023, viser, at de private plejecentre klarer sig dårligere end de offentlige, og at langt de fleste private plejehjem må dreje nøglen om. Resultater belyses i en forskningsartikel i tidsskriftet Lancet Healthy Longevity. Læs mere her.
|
|
|
|
|
|
31. oktober 2024. Velfærd i forandring: Nye grænseflader mellem civilsamfund og offentlig velfærd. Dansk Gerontologisk Selskabs Nationale Konference om Aldring og Samfund, Syddansk Universitet, Odense. Læs mere her.
|
1. november 2024. Sund og aktiv aldringskonference: Tidlig opsporing og forebyggelse af funktionstab, status på evidens, og fremtidige retninger. Center for Aktiv og Sund Aldring, Syddansk Universitet, Odense. Læs mere her.
|
4. november 2024. Fremtidens ældrevelfærd - hvordan sikrer vi en robust og fagligt stærk ældrepleje til alle? VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, København. Læs mere her.
|
27. november 2024. Vidensdag om ældreplejen. Fremfærd Sundhed og Ældre, Nyborg. Læs mere her.
|
|
|
|
|
PS: Kender du nogen, som er interesseret i at modtage nyheder fra Dansk Gerontologisk Selskab? Så kan du invitere dem til at skrive sig op her.
|
|
|
Deadline for indlæg til næste nyhedsbrev 1/12-2024
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager Nyt om Gammelt, da du er medlem af Dansk Gerontologisk Selskab,
|
eller har skrevet dig op til at modtage nyhedsbrevet.
|
|
|
|
|
|