NYT OM GAMMELT

DGS_logo
Juni 2026

Velkommen til sommerens udgave af Nyt om Gammelt!

I denne udgave af Nyt om Gammelt får du en masse spændende læsestof til din sommer. Her kan du læse om ny forskning, udvikling og kommende arrangementer inden for gerontologiens verden.

Dansk Gerontologisk Selskab ønsker alle en rigtig god sommer og rigtig god læselyst!

PS: Kender du nogen, som er interesseret i at modtage nyheder fra Dansk Gerontologisk Selskab? Så kan du invitere dem til at skrive sig op her.
Er du endnu ikke medlem og nysgerrig på at være med? Læs mere om medlemsskab her.

Generalforsamling 2026 og strategidag

Der er god energi i selskabet her op til sommerferien.
Mandag den 8. juni afholdt Dansk Gerontologisk Selskab sin årlige generalforsamling, hvor medlemmerne fik indblik i selskabets aktiviteter, økonomi og fremtidige arbejde.

På en strategidag i juni arbejdede bestyrelsen med at definere selskabets rolle, målgrupper og fremtidige indsatsområder. Med afsæt i en medlemsundersøgelse blev der sat fokus på, hvordan DGS kan styrke sin synlighed, skabe værdi for både forskning og praksis samt rekruttere nye medlemmer.

Bestyrelsen prioriterede blandt andet at udvikle nye møde- og webinarformater og styrke samarbejdet med forskningsmiljøer, organisationer og andre aktører på aldringsområdet.
Målet er at styrke DGS som et tværfagligt samlingspunkt for viden, netværk og dialog om aldring.

Nyt nummer af Tidsskriftet Viden on Aldring

Når ældreområdet ikke kan sættes på formel. I det nyeste nummer af Viden om Aldring sætter vi fokus på den kompleksitet, der præger aldring og ældrelivet – og på de mange perspektiver, der er nødvendige for at forstå den.
I dette nummer kan du bl.a. læse om:
  • Ernæring, demens og andre sundhedsfaglige indsatser i mødet med menneskers hverdagsliv.
  • LGBTQ-personers forventninger til alderdom og betydningen af fortællinger om at blive gammel.
  • Alderisme, ældrepsykiatri og spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem aldring og sygdom.
Et nummer fyldt med forskning, praksiserfaringer og refleksioner, der nuancerer vores forståelse af aldring og ældreområdet. God læselyst!

Søg Vega-prisen: Skab værdi i hverdagen for ældre

Vega Prisen på 10.000 kr. kan igen i år søges til initiativer, der skaber gode hverdage for gamle.
Sidste års uddelinger blev brugt til at forbedre et uderum ved plejehjemmet Madsbjerg i Aarhus, en hjemmehjælpsgruppe i Them har hjulpet borgere med et sparsomt netværk til flere gode stunder, og Fjordparken Ældrecenter har i samarbejde med Kulturskolen i Ringkøbing afprøvet et billedkunstforløb med en gruppe beboere. Tre spændende projekter med et blivende aftryk på gamles hverdag, og hvor Vega Prisen var det lille skub, der fik ting til at ske.
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026.

Ny rapport: Alderisme præger stadig hverdagen for mange ældre

En ny rapport fra Ældre Sagen viser, at mange ældre oplever fordomme og forskelsbehandling på grund af deres alder.
Alderisme kommer blandt andet til udtryk på arbejdsmarkedet, i sundhedsvæsenet og i den offentlige debat. Rapporten peger på, at negative stereotyper kan påvirke både livskvalitet og muligheder for deltagelse i samfundet.

Ældre Sagen efterlyser øget opmærksomhed og konkrete indsatser for at bekæmpe aldersdiskrimination.

BOGNYT

Bogen Kronisk alene - et spørgsmål om afmagt? udkommer til september

Rikke Sand Andersen (Professor MSO, antropolog) har skrevet bogen Kronisk alene og er en del af projektet Afmagt

Bogen Kronisk alene - et spørgsmål om afmagt? undersøger livet som aleneboende med alvorlig sygdom i en tid, hvor omsorg i stigende grad flyttes fra institutioner til hjemmet og de nære relationer. Gennem etnografiske portrætter belyser bogen de afmagtsoplevelser, der kan opstå, når sygdom, hverdagsliv og manglende støtte mødes. Samtidig peger forfatteren på behovet for et bredere omsorgsbegreb i udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen.

BOGNYT

Bogen Spækhuggertesen - Hvordan bedsteforældre har reddet verden siden tidernes morgen udkommer til august

Henrik Hvenegaard Mikkelsen (Direktør ved Museum Sydøstdanmark) peger på at ældre er nøglen til menneskers overlevelse igennem et historisk perspektiv.

Hvordan kan de sidste årtier af livet blive en tid, hvor vi gør vores største forskel?

I en ny bog udfordrer Henrik H. Mikkelsen forestillingen om alderdom som en periode præget af tilbagetrækning og peger i stedet på ældres betydning for fællesskabet og fremtiden.

Med afsæt i både evolutionsbiologi og fortællinger fra hele verden argumenterer bogen for, at livets efterår rummer et stort – og ofte overset – potentiale.

NY FORSKNING OG AFHANDLINGER INDEN FOR ALDRING

Ph.d.-afhandling om hverdag og vilkår for omsorg i ældrepleje

Lea Graff har forsvaret sin ph.d.-afhandling med specialisering i socialt arbejde og socialpolitik med titlen "Enabling Care in Contexts of Constraints – From Policy Ideals to Eldercare Practice in Norway and Denmark".
Hvordan omsættes ambitionerne om rehabilitering i ældreplejen til praksis? Et nyt ph.d.-projekt sammenligner ældreplejen i Danmark og Norge og viser, at rehabilitering får forskellig betydning afhængigt af lovgivning, organisering og lokale prioriteringer. Samtidig peger forskningen på, at hverdagsomsorg sjældent kan opdeles i enten rehabiliterende eller kompenserende indsatser – omsorgsmedarbejdere må løbende balancere forskellige former for støtte for at få hverdagen til at fungere for ældre borgere.

Ældres rettigheder skal styrkes med en FN-konvention

Håkan Jönson, professor ved Lund Universitet, opfordrer til at anerkende ældre som en befolkningsgruppe med særlige rettighedsudfordringer.
Ældre har de samme menneskerettigheder som alle andre, men alderisme bidrager til at normalisere mangler og gøre ældre usynlige i samfundet. Ifølge Håkan Jönson, professor i socialt arbejde ved Lunds Universitet, handler debatten om ældre og ældrepleje alt for ofte om demografiske udfordringer og omkostninger frem for ældres rettigheder, ressourcer og livsvilkår.

Ny forskningsartikel: Social støtte er afgørende efter en alvorlig diagnose

Når alvorlig sygdom rammer, er social støtte vigtigere end helbred og socioøkonomiske forhold for, hvordan mennesker håndterer deres situation.
Et nyt dansk studie viser, at omkring 13 % af personer over 50 år, som for nylig er blevet diagnosticeret med en alvorlig sygdom, anvender en undgående mestringsstrategi.

Personer med begrænset social støtte – særligt i forbindelse med hospitals- og lægebesøg – havde større risiko for denne mestringsstrategi.
Forskerne peger på, at mestringsstrategier ikke kan forudsiges ud fra helbred eller socioøkonomiske forhold alene, og understreger behovet for tidlig identifikation og målrettet støtte til patienter med særlige behov.

Ny forskningsartikel: Sarkopenisk fedme overses i almen praksis

Forskere efterlyser et opgør med BMI som eneste pejlemærke og anbefaler systematisk fokus på muskelstyrke og ernæring.
Sarkopenisk fedme – en kombination af fedme og tab af muskelmasse – er fortsat underdiagnosticeret i de nordiske lande. I en ny artikel argumenterer forskere for, at almen praksis bør supplere BMI med enkle vurderinger af muskelstyrke, funktion og ernæringsstatus. Tidlig opsporing kan forbedre behandlingen og forebygge funktionstab hos ældre.

Aldersvenlige bygninger, nabolag og miljøer skal opstå i nyt initiativ

Om Klyngen for Arkitektur og Aldring ved Det Kongelige Akademi.

FOTO: Torben Eskerod
Hvordan kan arkitektur understøtte et godt liv, når vi bliver ældre? Det er omdrejningspunktet for Det Kongelige Akademis Klynge for Arkitektur og Aldring, som vil samle forskere og praktikere om at udvikle viden om aldersvenlige boliger, nabolag og velfærdsmiljøer. Klyngen undersøger, hvordan det byggede miljø kan fremme sundhed, trivsel, selvhjulpenhed og fællesskab – og bidrage til løsninger på fremtidens udfordringer på ældreområdet.

ANDRE NYHEDER

Nyheder fra GeroNord

Hvad rører sig på det nordiske aldringsområde netop nu?
I den nyeste udgave af GeroNord kan du læse om kommende internationale og nordiske kongresser, nye forsknings- og uddannelsesinitiativer samt aktuelle politiske og faglige udviklinger på ældreområdet. Du får også indblik i nye ph.d.-afhandlinger, arbejdsvilkår i ældreplejen og initiativer mod alderisme i Norden.

Stor bevilling til internationalt studie

Danida og Udenrigsministeriets program for udviklingssamarbejde har bevilliget 10 mio. Dkr. til HeART-projektet - Healthy Ageing: Strengthening Geriatric Healthcare Systems in Tanzania through Research, Education and Intervention.
Dette projekt adresserer en vigtig og ofte overset problemstilling: ældre menneskers sundhed, værdighed og adgang til omsorg – særligt blandt dem, der lever under sårbare vilkår. I mange sammenhænge oplever ældre begrænset adgang til sundhedsydelser, stigmatisering og social eksklusion. Gennem projektet ønsker vi at styrke de geriatriske sundhedssystemer, forbedre adgangen til relevante tilbud og sikre, at ældre anerkendes og støttes som en vigtig og voksende befolkningsgruppe.

Kalender

2026

  • 5-9 Juli, Amsterdam, Holland, den 23. IAGG verdens kongres i gerontologi og geriatri. Ageing well in a globalized world. Læs mere her.
  • 30 September, Odense, Denmark, KL Ældre- og Sundhedskonferencen 2026. Læs mere her.
  • 20-21 Oktober, Oslo, Norge, Aldring og Helse-dagene: Aldring i erindring – klar på
    at tænke nyt? Læs mere her.
  • 10–11 November, Stockholm, Sverige, SWEAH konference: Exchange of insights:
    Connecting research on ageing and health with societal needs. Læs mere her.
  • 15–16 November, Reykjavik, Island, International konference on demens and
    Alzheimer’s (ICDAD). Læs mere her.
  • 19–20 November, Stockholm, Sverige, Geriatrisk Forum 2026: Skrøbelig men stærk –
    modstandskraft i høj alder. Læs mere her.

2027

  • 25-27 Februar, Göteborg, Sverige, World Hospital at Home Congres. Læs mere her.
  • 16-18 Juni, University of Jyväskylä, Finland, 28th Nordisk Gerontologisk kongres. Læs mere her.

Deadline for stof til næste nyhedsbrev 3/2026 er d. 1. september 2026.

Skriv til nyhedsbrev@danskgerontologi.dk
linkedin 

Følg Dansk Gerontologisk Selskab på LinkedIn.

Du modtager Nyt om Gammelt, da du er medlem af Dansk Gerontologisk Selskab,
eller har skrevet dig op til at modtage nyhedsbrevet.
Email Marketing Powered by MailPoet