NYT OM GAMMELT
– nyhedsbrev fra Dansk Gerontologisk Selskab

DGS_logo
SEPTEMBER, 2021

Velkommen til efterårets nyhedsbrev fra DGS!

Årets Nationale Konference om Aldring og Samfund nærmer sig, og du kan stadig nå at tilmelde dig! Vi ser frem til at kunne mødes fysisk og sammen udforske konferencens tema: "Hvem sætter dagsorden for gamle menneskers liv?" gennem en lang række oplæg i plenum, symposier, workshops og frie foredrag.

I denne udgave af Nyt om Gammelt kan du læse mere om konferencen og nyt om gerontologisk forskning og udgivelser.

Kender du nogen, som er interesseret i at modtage nyheder fra Dansk Gerontologisk Selskab? Så kan du invitere dem til at skrive sig op her.


God læselyst!

PS: Dansk Gerontologisk Selskab er nu også på LinkedIn! Frem til konferencen kan du bl.a. få aktuelle nyheder og smagsprøver på nogle af de mange emner, du kan høre mere om. Følg os her.
DGS konference om aldring og samfund 2021

National Konference om Aldring og Samfund

Det fulde program ligger nu klar for konferencen, der afholdes d. 28. og 29. oktober 2021 på Hotel Comwell Middelfart.
Hvordan gamle menneskers liv skal være for at være et godt liv er omdiskuteret og til stadig forhandling, og mange stemmer blander sig med deres bud på, hvad der skaber et godt liv som gammel. Professionelle, forskere, politikere, ældreråd, individuelle gamle mennesker, alle har deres bud. Men hvordan kommer disse mange bud frem, hvordan begrundes de, hvordan forhandles de, og hvordan får de hver især indflydelse på, hvordan livet som gammel udspiller sig? Med andre ord, hvem sætter dagsorden for gamle menneskers liv? På årets konference kan du på den første dag bl.a. høre oplæg i plenum fra følgende:
Og ikke mindst musiske indslag ved violinist Karen Humle.

På konferencens 2. dag kan du bl.a. dykke ned i temaer som frivillighed, værdighed, samskabelse, perspektiver på de sidste leveår, understøttelse af egenomsorg og klimavenlig mad til ældre - og meget mere!

Mellem forskning og praksis i Dansk Gerontologisk Selskab

Ny artikel tegner et portræt af DGS i anledning af selskabets 75 års jubilæum
Dansk Gerontologisk Selskab fylder 75 år
Med udgangspunkt i interview med formand Jette Thuesen, redaktør Morten H. Bülow, bestyrelsesmedlem og tidl. redaktør Christine Swane og tidl. redaktør Henning Kirk, tegner artiklen en karakteristik af Dansk Gerontologisk Selskab og Tidsskriftet Gerontologis ærinde og virke. Artiklen er skrevet af Louise Scheel Thomasen og er en opfølgning på artiklen ”30 år med Gerontologi”, der tegnede selskabets og tidsskriftets udvikling fra 1985 og frem.

Kender du til alle fordelene?

Som medlem af Dansk Gerontologisk Selskab får du:
26 NKG i Odense

I 2022 afholdes den 26. nordiske kongres i gerontologi i Odense

Hold øje med din inbox - første call er på trapperne!
Temaet for den engelsksprogede kongres er forandring og kontinuitet. Vi ændrer vores oplevelse af os selv og vores omgivelser i løbet af livet. Senlivet er kendetegnet ved store overgange, hvor vi bevæger os mod skrøbelighed, afhængighed og flere tab. Men det er også en del af livet med mere tid til at engagere sig i foretrukne aktiviteter og til at komme overens med og klare nye udfordringer. Coronapandemien har vist sig at være en udfordring for hele verden, der rækker ud over de fleste menneskers fantasi, især for skrøbelige og sårbare personer og samfund.
Dansk Gerontologisk Selskab inviterer sammen med Dansk Selskab for Geriatri og Nordisk Gerontologisk Forening til nordisk gerontologisk kongres i Odeon i Odense 8.–10. juni.

Ny håndbog om seksualitet hos mennesker med demens

Seksualitet kan være et svært emne for både ældre og medarbejdere, men er et vigtigt område at arbejde fagligt med, fordi det hænger tæt sammen med trivsel og sundhed.
Demenshåndbog - Seksualitet hos mennesker med demens i ældreplejen
Spørger man ældre selv, er det for mange vigtigt at have et godt sexliv. Seksualitet blandt ældre er dog stadig et område præget af tabu og manglende viden. Når der derudover er en demenssygdom inde i billedet, kompliceres situationen yderligere. Arbejdet med seksualitet kan derfor være præget af dilemmaer og svære situationer. Håndbogen præsenterer grundlæggende principper for det faglige arbejde og giver praksisnære eksempler på, hvordan man kan arbejde på en personcenteret måde med seksualitet hos mennesker med demens.

Hvad skal der til for at udvikle kvalitet og kompetencer ?

I forbindelse med Ældretopmødet udgiver Sundhedsstyrelsen et nyt Inspirationsoplæg og et Debatoplæg.
De to oplæg er baseret på møder med interessenter, workshops, arbejdsgruppe-møder samt en række baggrundsmaterialer, blandt andet indlæg til idebanken og publikationer om kvalitet på ældreområdet. Inspirationsoplægget beskriver kvalitets-områder inden for ældreplejen og giver eksempler på redskaber og systematiske tilgange i arbejdet for at styrke kvaliteten. Debatoplægget kommer med inspiration til den videre diskussion om, hvordan vi udvikler en fælles retning i ældreplejen på nationalt niveau, når det gælder kvalitet og kompetencer.
SST Debatoplæg

Gode erfaringer midtvejs i forsøg med Buurtzorg-modellen

Selvom der er udfordringer med implementeringen af modellen, viser foreløbige resultater, at det tværfaglige samarbejde forbedres, og at ældre oplever mere kontinuitet.
Hænder
Siden 2019 har Ikast-Brande kommune kørt et forsøg med at organisere syge- og hjemmepleje efter Buurtzorg-modellen, hvor et selvorganiserende team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og (på sigt) social- og sundhedshjælpere leverer integreret hjemme- og sygepleje. VIVEs midtvejsevaluering viser, at der foreløbigt er gode erfaringer i forhold til øget kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i modtagerens behov, bedre oplevet kvalitet samt reduceret sygefravær blandt medarbejderne.

Der skal etableres faste og selvkørende teams i hjemmeplejen

Der afsættes midler til at støtte op om, at ældre skal forholde sig til færre og kendte ansigter, når de modtager hjemmepleje.
170 mio kroner skal gå til, at kommuner kan søge om at få tilskud til at lave lokale modeller for at etablere faste, selvstyrende og tværfaglige teams – med kendte medarbejdere for at skabe mere stabilitet og kontinuitet i hjemmeplejen.

Målet er at gøre hverdagen mere stabil og tryg for de ældre og give højere arbejdsglæde for medarbejderne.
Ansigt

Ny forskning &

Ny ph.d.-afhandling om akut indlagte ældre menneskers perspektiver på sammenhæng imellem sygehus, kommune og læge

Lilian Keene Guldhammer Boye har succesfuldt forsvaret sin ph.d.: "Acute hospitalized older multimorbid patient’s perspectives on their health care process - A study about patient’s experiences and continuity of care"
Afhandlingen argumenterer for, at sundhedspersonale og andre profesionelle, der hjælper ældre patienter i deres forløb, bør informeres tilstrækkeligt om de opgaver, de skal udføre for patienterne, og baggrunden herfor. For at forbedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer for akut indlagte ældre patienter med multimorbiditet, har sundhedssektorerne brug for et stærkt samarbejde på tværs og ikke mindst forståelsesorienteret kommunikation med patienterne.
Lilian Keene Guldhammer Boye

Ny ph.d.-afhandling om patienter med demens

Anders Møller Jensen har succesfuldt forsvaret sin ph.d.: “Caring for patients with dementia in the acute setting – A qualitative study of patients with Alzheimer’s disease admitted to hospital"
Anders Møller Jensen
Det kan være svær for personalet at give mennesker med demens en målrettet og personcentreret pleje og behandling, når de bliver indlagt på sygehus. Personalet savner viden om patienten og bruger tid på at indsamle den samme information flere gange, uden det nødvendigvis forbedrer plejen. Det fjerner fokus fra kontakten med patienten og giver dårligere mulighed for at yde en god behandling.

Rehabiliteringstilbud målrettet ældre mennesker med kræft

Ældre mennesker, der er ramt af kræft, har i højere grad end yngre behov for rehabiliteringstilbud med fokus på social støtte og netværk samt viden og metoder til at håndtere problemer og behov forbundet med sygdommen.
Med udgangspunkt i en analyse af PRO-data (Patient Reported Outcome) viser et udviklingsprojekt fra Center for Kræft og Sundhed København, at behov blandt ældre mennesker med kræft adskiller sig fra yngres. Desuden fremgår det, at ældre i højere grad henvises senere i deres behandlingsforløb og dermed ikke påbegynder rehabilitering så tæt
på diagnosetidspunktet. Læs mere i artiklen af Karen Trier, Sine Rossen, Marlene Øhrberg Krag og Annette Lausten.
Ældre par går tur

Diskussion af teoretisk fundament for hverdagsrehabilitering

I en ny, engelsksproget artikel i tidsskriftet Ageing & Society diskuterer Jette Thuesen, Mette Feiring, Daniel Doh og Rudi G. J. Westendorp teorier om succesfuld aldring i relation til centrale principper, komponenter og virkninger af hverdagsrehabilitering.
Journal of Ageing and Society
Hverdagsrehabilitering som tilgang har vundet indpas i pleje og omsorg, men er blevet kritiseret for at mangle teoretisk fundament, der kan redegøre for forståelsen af det problem, tilgangen adresserer; aldring og svækkelse i alderdommen. Det er vigtigt at diskutere disse indlejrede forståelser for at kunne sætte spørgsmålstegn ved antagelser om ikke blot hvad, der virker, men også hvordan disse implicitte forståelser påvirker sociokulturelle modeller for aldring.

Alle vil leve længere - uden at blive gamle

Et nyt speciale fra pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, undersøger aldring som eksistentielt fænomen.
Nanna Bisgaard argumenterer for, at den ældre del af befolkingen udlever en skæbne, som mennesker generelt flygter fra: At vi alle skal dø. Anti-age-produkter og 'succesfuld aldring' har vundet indpas for at sænke eller udslette aldringsprocessen, og alderdommen betragtes som skamfuld set med ungdommens briller. Nanna Bisgaard opfordrer os til i stedet at påskønne ældre som dem, der ’klarede det’, overvandt livet og bærer på den vigtigste livsvisdom: Hvordan vi kommer helskindet igennem livets mange udfordringer.
Nanna Bisgaard
For the time being – temporality, ethics, aging: Conversations between anthropology, art and philosophy

Symposium om det gode liv i alderdommen

”For the Time Being. Temporality, Ethics, Aging” symposiet markerer slutningen på projektet Aging as a Human Condition. Radical Uncertainty and the Search for a Good Old Life.
Projektet har undersøgt, hvad det gode liv kan være, når alderdommen leves under vanskelige og udfordrende omstændigheder forskellige steder i verden. Baseret på en finansiering af VELUX FONDEN har projektet undersøgt betydningen af fire temaer: Den levede krop, intime andre, hjem og tid i et tæt og løbende samarbejde mellem antropologer, filosoffer og kunstnere. Det afsluttende symposium fokuserer på det fjerde tema: tid.

Kalender

2021


23.-24. september 2021. Aging & Social Change. Eleventh Interdisciplinary Conference. Vancouver, Canada. Læs mere.

29. september-2. oktober 2021. International Conference on Frailty and Sarcopenia Research. Online. Læs mere.

12. oktober 2021. Inklusion – hvordan skaber vi rum til alle ældre? Hotel Nyborg Strand. Fonden Ensomme Gamles Værn. Læs mere.

28.-29. oktober 2021. Hvem sætter dagsordenen for gamle menneskers liv?. Dansk Gerontologisk Selskabs Årlige Konference om Aldring og Samfund. Hotel Comwell Middelfart. Læs mere.


2022

27.-29. april 2022. For the Time Being. Temporality, Ethics, Aging, Symposium, Aarhus Universitet. Læs mere.

8.-10. juni 2022. Change & Continuity. Den 26. nordiske gerontologiske kongres, NKG, Odense. Læs mere.

12.-16. juni 2022. 22nd World Congress of Gerontology and Geriatrics, Buenos Aires, Argentina. Læs mere.

29. september - 1. oktober 2022. ENAS Conference 2022: Narratives and Counter Narratives of Aging and Old Age: Reflexivity in Aging Studies. Bukarest, Rumænien. Læs mere.

Deadline for stof til næste nyhedsbrev 4/2021 er 1. december 2021.

Nyhedsbrevet er redigeret af Louise Scheel Thomasen.
linkedin 
Følg Dansk Gerontologisk Selskab på LinkedIn.
Du modtager dette nyhedsbrev, da du er medlem af Dansk Gerontologisk Selskab.